Nyhedsanalysen
Den virkelige Twitter-trold
”Det er sikrere at være frygtet end elsket.” Sådan lyder Machiavellis gamle råd til nye fyrster. Og det er den absolut eneste klassiske visdom, USA’s nyvalgte præsident Trump har taget med sig over i den digitale æra.
Alle, der har deltaget i debatter på sociale medier, kender typen: internet-trolden. En destruktiv spielverderber, som kun skriver for at irritere, provokere, forvirre og gejle en perfid stemning op. De kaldes for trolde, fordi de som oftest kommer frem i tusmørket og lever i grænselandet mellem det trivielt urmenneskelige og den forvrøvlede djævelskab. Normalt siger man, at internet-troldenes sabotageaktioner bare skal ignoreres: ”Please do not feed the trolls,” som en af de mes basale digitale færdselsregler lyder. Men der findes også jættetrolde, som ikke kan ignoreres. En sådan trold er Donald Trump.
USA’s nyvalgte præsident opfører sig som arketypen på en internet-trold, helt konkret ved at fyre små og kortsluttende beskeder på max. 140 tegn af sted på Twitter. Hvis du ikke allerede gør det, så gør dig selv den tjeneste at følge Donald Trump på Twitter, ligesom mere end 17 mio. andre allerede gør. Her skriver han konstant og uforudsigeligt under det psykologisk interessante tilnavn: @realDonaldTrump. Formatet har vist sig at passe perfekt til hans ultrakorte ‘attention span’, da beskederne er sms-agtigt korte, når ufiltreret ud til alverden og kan skabe langt mere ballade end gammeldags nyhedstelegrammer. Men vigtigst af alt: Trumps tweets er hans stærkeste våben til at opnå den chokeffekt, som han synes at regere efter.
Som byggematador har han perfektioneret en bølle-agtig forhandlingstaktik, hvor modparten først voksenmobbes i fuld offentlighed, dernæst trues med bål og brand, for derefter og til sidst at blive forhandlet på plads med en kontrakt, der rummer mere fordelagtige vilkår for Trump, end han ellers ville kunne have opnået. Den brutale logik er, at modparten skal frygte, at han er villig til at gøre vanvittige, upassende og grænseoverskridende ting, og at han derfor hurtigt får dem til at bøje af på sine egne præmisser.
I militærjargon kendes taktikken også som ‘Shock & awe’, hvor modstanderne lammes med overvældende overraskelsesangreb. Donald Trump bruger Twitter til den afgørende første angrebsbølge, hvor modstanderne skal tvinges til at give op, næsten på forhånd – så han derefter kan få sin vilje og gennemføre noget, der tilmed pludselig virker afdæmpet og velovervejet.
I ugerne efter valget har en undrende offentlighed spurgt, om man vitterligt kan være stærkt ideologisk højreorienteret og totalt pragmatisk holdningsløs på én og samme tid? For umiddelbart er det jo logisk uforeneligt. Men ikke for Donald Trump. Han bruger ganske enkelt aggressive og opsigtsvækkende udmeldinger til at forskubbe positionerne i forhandlinger, ved hjælp af frygt, for dernæst at falde ned på en mere mindelig løsning.
Trump har ikke skråsikre meninger om særligt meget, men til gengæld en bombesikker formodning om, at han kan true sig til sejr. Som den italienske magttænker Niccolò Machiavelli skrev i sit hovedværk Fyrsten: ”Det er sikrere at være frygtet end elsket.”
De seneste dage har Donald Trump, mod manges forventning, brugt Twitter på præcis samme måde, som han gjorde under valgkampen: Med de små skarpe meldinger sætter han aktiemarkederne på rutsjeture og fremmede stormagter i undtagelsestilstand. Her følger de fem mest tankevækkende tweets…
Donald Trumps ømskindede og forsmåede personlighed kommer intet sted mere klart til udtryk end på Twitter, hvor han både blotter sig selv med klynk og formår at forklare sig over for de mest trofaste støtter. Grundargumentet er igen og igen, at de etablerede mainstream-medier ikke dækker hans gøren og laden på neutral vis, og han netop derfor må vende sig mod de sociale medier.
For Trump er Twitter en énvejskanal ud til kernevælgerne, som ingen andre kan kontrollere eller redigere – og dermed afslører han altså både, hvor kort for hovedet han som oftest er, og hvor hurtig han samtidig er til at vende aktuelle sager til sin egen fordel. Mange kyndige iagttagere forventede, at Trump ville have startet en tv-kanal, hvis han havde tabt. Dét behøver han slet ikke nu – for han bruger @realDonaldTrump hele døgnet rundt.
De diplomatiske depecher blev første gang sat på en alvorlig prøve, da Donald Trump som nyvalgt præsident brød med generationers Kina-politi og tog imod et telefonopkald fra Taiwans præsident Tsai Ing-wen, eller rettere sagt præsidenten for den kinesiske republik, som taiwaneserne selv kalder østaten. Ansporet af rådgivere, som selv modtager klækkelige beløb fra Taiwan, udvalgte Donald Trump sig et potentielt dramatisk opgør med regimet i Beijing som sin første store trolde-manifestation.
Bagefter har Trump fastholdt, at han da selv bestemmer, hvem han taler med – og han dermed ikke har tænkt sig at ligge under for diplomatiske protokoller og kodekser. Selv på den storpolitiske scene bruger Trump således sine tweets til at så tvivl om USA’s nye politiske kurs. Det er rendyrket ‘Shock & awe’,
I forrige uge prøvede Donald Trump også kræfter med at chokere aktiehandlerne på børsen. I et pludseligt tweet annoncerede han, at ordren på det nye ‘Air Force One’-fly, som for længst er bestilt hos den amerikanske flyproducent Boeing, skal annulleres, fordi prisen risikerer at blive for høj. Han hævdede, at den samlede pris vil ende oppe omkring fire mia. dollars. Resultat? Boeings aktier tog straks et betydeligt dyk, og spekulanterne på markederne blev belært på den hårde måde om, at præsident Trump vitterligt er en løs kanon, der pludselig kan finde på at skrive ting, som vil få virkelige og voldsomme konsekvenser for virksomheder og medarbejdere – hvis de vel at mærke føres ud i livet. Boeing-aktien rettede sig, selv om faktatjekkere rent faktisk kunne bekræfte, at projektet kan ende helt oppe i den prisklasse, som Trump taler om. Fremover er Trumps twitter-konto blevet en uundværlig del af alle børsmægleres nyhedsstrøm.
Bomben blev for alvor smidt 12. december, hvor Donald Trump lagde afstand til det ellers hidtil prestigefyldte kampfly-projekt: F35 – eller Lightning II, som det dyre og på papiret avancerede fly også hedder. Den overraskende pointe om, at udgifterne ved F35 er ved at løbe løbsk, er ganske vist ikke overraskende i sig selv, da stort set alle eksperter har advaret om uforudsete udgifter ved det kampfly, som bl.a. Danmark har lovet af investere et betydeligt tocifret milliardbeløb i henover de kommende år. Det overraskende er, at Trump som nyvalgt præsident går i rette med selve det militære statussymbol, som F35 er og var tænkt til at være for de forskellige værn i det amerikanske forsvar. Resultat? Den samlede aktieværdi hos selskabet bag F35, Lockheed Martin, faldt prompte med fire mia. dollars, eller næsten 30 mia. kr.
Intet tweet eller blot en kort besked har været så ubetænksomt dyr i verdenshistorien. Og den diskutable logik bag er, igen, at Trump forsøger at vinde en bedre forhandlingsposition over for bl.a. Lockheed Martin for derved at kunne opnå bedre kontrakter. Uagtet at USA’s allierede, herunder Danmark, så trækkes med i faldet og ydmyget må se, at den flytype, som er blevet udvalgt i dyre domme, nu måske slet ikke kommer på vingerne. Trump trækker meget ‘collateral damage’ med sig, altså krigsskadeomkostninger, fordi han indtil videre har brugt Twitter som et økonomisk masseødelæggelsesvåben.
Det mest absurde i Trumps trolde-tweet-storme er og bliver hans gentagne kommentarer til satireshows og debatprogrammer, hvor han bliver kritiseret. Som én af de sidste magtmænd i den vestlige verden sidder Donald Trump mærkeligt nok og følger med på fjernsynet. I stedet for at give sig tid til bl.a. at modtage fortrolige sikkerhedsbriefinger fra efterretningstjenesten CIA bruger han mange af sine vågne timer på at følge massemedierne – og vel at mærke de politiske nichemedier, som sjældent har så mange seere. Det er således ikke, fordi de udsendelser, som han kommenterer på Twitter, er betydningsfulde i realpolitisk forstand, men snarere fordi han føler sin egen forfængelighed gået for nær.
Den nærtagenhed, som Trump åbenlyst udviser over for satireshows som f.eks. Saturday Night Live, hvor skuespilleren Alec Baldwin har udviklet en bidende og hylende morsom Trump-karikatur, afslører en personlighed med narcissistiske træk, som nok ligger i selve internet-troldens natur. Ønsket om at bringe sig selv i centrum, uanset hvad, er drivkraften for alle de kaos-kværulanter, som hærger internettet. Forskellen er blot, at Trump ikke kan ignoreres. Gør derfor som børsmæglerne: Følg @realDonaldTrump, for intet sted får man et sandere og mere direkte indblik i, hvad verdens mægtigste mand finder på. Størst af alt er dog frygten…