Livstegn fra Teheran

“Det første, jeg ser på hver morgen, er ikke overskrifterne, men to flueben på min telefon. De står under den besked, jeg sendte til min familie i Teheran for flere timer siden. Hvis de er blå, falder mine skuldre ned. Hvis de er grå, strammer noget sig i mig. Min krop forbereder sig på et scenarie, som min hjerne endnu ikke har navngivet. Måske er det ingenting. Måske er internettet langsomt. Måske sover de. Måske er det noget andet. Jeg opdaterer alligevel,” skriver Bahareh Sahebi i Rest of World om at have familiemedlemmer i Iran under angreb og internetafbrydelser.