ARKIVFOTO. Den grønlandske politiker Aleqa Hammond er ny formand for Grønlandsudvalget efter aftale med Venstre. (se Ritzau historie 151843) ARKIVFOTO. Grønlands tidligere landsstyreformand Aleqa Hammond forsøger comeback efter sag om misbrug af penge og stiller op til Folketinget for Siumut, skriver Sermitsiaq. (se Ritzau historie 290025) Statsministeriet. pm Landsstyreformand Aleqa Hammond og Statsminister Helle Thorning-Schmidt (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2014)
Hun er blevet ekskluderet fra sit eget parti på grund af endnu en bilagssag. Og hun er for længst sparket ud af sin hidtidige gruppe i Folketinget. I endnu en politisk kolbøtte er kvinden fra Uummannaq nu også blevet regeringens redningskvinde.
Tumulten omkring Bertel Haarders udnævnelse til – og senere afvisning af – posten som generalkonsul i Flensborg har ellers taget hele medieopmærksomheden. Men bag kulisserne blev en langt vigtigere politisk omrokering og forfremmelse gennemført i går, som vil få afgørende realpolitisk betydning her i Danmark.
Den tidligere landsstyreformand og fortsat stærkt kontroversielle Aleqa Hammond er blevet udnævnt til ny formand for Grønlandsudvalget i Folketinget – efter en studehandel med Venstre, hvor hun til gengæld lover at ville holde hånden under regeringen Lars Løkke Rasmussen III.
Som et klassisk del-og-hersk-kneb har statsminister Lars Løkke Rasmussen i bogstaveligste forstand købt sig ro i baglandet. Aleqa Hammond, som blev valgt ind i Folketinget som medlem af Grønlands socialdemokratiske parti, Siumut, har fået et betydeligt ‘ben’ – som sådanne attraktive udvalgsposter kaldes – og regeringen har opnået betydeligt større manøvrerum. Hvorfor? Jo, fordi Lars Løkke Rasmussen nu ikke længere behøver at kigge sig over skulderen og frygte, at ét enkelt folketingsmedlem i blå blok får samme tanke, som utallige politikere tidligere har fået, nemlig at blive løsgænger.
I føljetonen ’90 minus 1’ har Føljeton tidligere beskrevet det skrøbelige fundament under den borgerlige regering: Med præcist 90 mandater bag sig – og dermed det snævrest tænkelige flertal blandt de 179 medlemmer i Folketinget – er de fire borgerlige partier Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Konservative sårbare over for løsgængere og partihoppere. Men i stedet for mytteri fra egne rækker, er det altså nu en socialdemokratisk udbryder, der sikrer et mere stabilt flertal for Lars Løkke. Fremover vil det nemlig kræve to løsgængere/afhoppere, før flertallet skrider.
I en pressemeddelelse garanterer Aleqa Hammond, at hun ikke vil vælte VLAK-regeringen, hvis f.eks. en frustreret DF’er skulle gå i protest: ”Jeg mener principielt ikke, at et dansk folketingsmedlem bør øve indflydelse i sager om rent grønlandske anliggender. Og på samme måde mener jeg ikke, at jeg som folketingsmedlem valgt i Grønland bør øve indflydelse på rent danske anliggender, herunder særligt kabinetsspørgsmål,” skriver hun og fortsætter: ”Dermed vil jeg fremover i sager om kabinetsspørgsmål stemme således, at en grønlandsk stemme ikke kan blive afgørende i et væsentligt spørgsmål, som jeg betragter som et rent dansk anliggende.”
Denne snedige studehandel mellem Aleqa Hammond og Lars Løkke Rasmussen, som også personligt er bundet sammen i et skæbnefællesskab omkring årelange bilagssager, er en afgørende trumf for regeringen. Realpolitisk klart det vigtigste, der er sket i Danmark, siden Liberal Alliance opgav deres mærkesager for ministerposter. Med bevidstheden om, at et enkelt utilfredst medlem af den borgerlige blok ikke længere kan sabotere regeringens politik, vil Lars Løkke Rasmussen nu kunne manøvrere endnu friere i Folketinget.
Grønlandsk politik har gennem årene ikke været fremmed for pengeintriger og studehandler i korridorerne. Nu er traditionerne fra Inatsisartut, Grønlands landsting – som ellers og heldigvis er på hastig retræte dér – kommet til København: Aleqa Hammond har givet sin ‘sjæle-mate’ Løkke en ekstra livline.