An ‘Ernest’ living

I år er det præcis hundrede år siden, at en ung Ernest Hemingway debuterede med sin første roman, The Sun Also Rises. Bogen blev ikke blot startskuddet på en litterær verdenskarriere, men støbte samtidig fundamentet til en maskulin ikondyrkelse, der et århundrede senere oplever en regulær renæssance.

Mens 2020’ernes debat om ‘mandekrisen’ buldrer af sted (mænd er bagud i uddannelsesstatistikker, er oftere mere socialt isolerede og har højere selvmordsrater), og flere mænd føler sig fanget i et limbo mellem gamle privilegier og nye forventninger, er Hemingway tilsyneladende blevet relevant igen. Ikke som et machoikon, men som et eksistentielt anker.

I Hemingway Club, hvis navn ganske indlysende er inspireret af den hedengangne amerikanske forfatter, danner klassiske dyder som åbenhed, ærlighed og respekt rammen for ‘modne mænds’ vej til det gode liv. Klubben er et moderne dansk initiativ for voksne mænd, der ønsker at mødes med ligesindede.

“Vi har valgt at navngive klubben efter forfatteren Ernest Hemingway, ikke fordi det er en litterær forening, men for at signalere maskulinitet, eventyrlyst og nysgerrighed. Og Hemingway skrev på en enkel og letforståelig måde. Alt sammen noget, som inspirerer os,” skriver folkene bag Hemingway Club på foreningens hjemmeside.

Stadig flere mænd søger mod maskuline fællesskaber og rollemodeller. I denne serie undersøger vi, hvad det er ved den for længst afdøde forfatter, der fortsat appellerer til mænd og mandlige sjæle i en verden, hvor grænserne for det at være mand ikke længere afhænger af evnen til at forsørge sin familie eller begrænses af patriarkatets normer.

De voksne mænds klub

Hemingway Club er en eksklusiv forening for mænd i alderskategorien 60+. Hvis man ikke opfylder det lige dele aldersrelaterede og kønsmæssige optagelseskrav, er dørene som udgangspunkt lukkede. Organisationen består i skrivende stund af 55 klubber og har mere end 4000 aktive medlemmer på tværs af hele landet. Alene i år er der kommet fire nye selvstændige klubber til; en i Ebeltoft, en tredje klub i Vejle (der var to allerede), en klub på Møn og en i Greve sydvest for København.

“Vi oplever en stor interesse blandt mænd i hele landet,” fortæller Ivan Partov, formand for Hemingway Club Danmark, til Føljeton.

De modne mænd strømmer til, men hvorfor? Hvad er det ved den gamle krigsveteran, kvindebedårer og stjerneskribent, der mere end tres år efter sin død fortsat gør sig gældende for så mange (aldrende) mænd?

Foreningen er drevet af frivillige som Partov selv, og det er derfor ganske gratis at være med. Under Hemingways faner mødes op imod 4000 modne mænd hver fjortende dag landet over.  Her samles de om faglige foredrag, tager på ekskursioner til gamle bilmuseer eller en tur i Carlsbergs kælder. Det eneste kriterium for at være med er, at man er en selvhjulpen mand over 60 år.

“Vi kontrollerer ikke folks dåbsattest i døren,” bedyrer Ivan Partov med et glimt i øjet. Ikke desto mindre er det dog en gældende regel. Det samme er det charter, som hver enkelt ny klub skal underskrive for at kunne kalde sig en vaskeægte ‘Hemingway Club’.

Formanden har selv været i Cuba for at se Hemingways hjem, forfatterens arbejdsværelse hvor de mange bøger blev skrevet og ikke mindst den buste, der er opstillet i Havana som et evigt minde om ham. Hemingway boede i landet i den sidste tredjedel af sit liv (1940-1960) på nær det sidste år, som forfatteren tilbragte på sin ejendom i Ketchum i staten Idaho (USA), hvor han døde i sommeren 1961.

Hvad hemmeligheden bag den vedvarende fascination af myten om Ernest Hemingway (1899–1961) – som i sin samtid såvel som i eftertiden er blevet opfattet som et kulturelt ikon, der personificerede en meget specifik form for maskulin idealisme med hovedværker som Solen går sin gang (1926), Farvel til våbnene (1929), Hvem ringer klokkerne for (1940) og den Nobelprisvindende Den gamle mand og havet (1952) – bunder i, er dog ikke et spørgsmål, som Ivan Partov har et konkret svar på.

Hemingway Club er ifølge den 71-årige formand meget mere end en mandeklub for Hemingwayentusiaster. Den lige dele ombruste og flamboyante forfatter fungerer først og fremmest som et maskulint samlingspunkt og en stærk mand at spejle sig i.

Ensomhedens blindgyde

Da Ivan Partov gik på pension, oplevede han, hvordan tabet af den faste omgangskreds på arbejdet gav ham en følelse af ensomhed. Efter at have meldt sig ind i Hemingway Club har den 71-årige landsformand oplevet en øget livskvalitet og en højere grad af socialt samvær, som han ikke ville være foruden.

“Til at begynde med hed foreningen ‘Mænds Netværk’. Der kom stort set ingen til møderne dengang. Efter vi ændrede navnet til Hemingway Club, vrimlede det ind med nye medlemmer. Hemingway er en klassisk maskulin figur, som de fleste mænd kender til. Navnet skaber ikke den store tvivl om, at det her er en klub for mænd,” fortæller formanden.

“Man behøver hverken at have læst alle Hemingways bøger eller leve som ham for at være med. Det handler mest af alt bare om, at man opfører sig ordentligt i alle vores klubber. Målsætningen med Hemingway Club er at mindske ensomheden blandt modne mænd. Det er hovedårsagen bag vores møder. Forskning viser, at ensomhed oftest bliver et problem, når vi forlader arbejdsmarkedet. Det rammer særligt mænd, da vi ikke er lige så gode som kvinder til at danne relationer og holde kontakten ved lige.”

I Hemingway Club Hvidovre mødes Ivan og op imod 200 mænd to gange om måneden. Hvad der sker og diskuteres til møderne ved kun medlemmerne og de få særligt indviede, der fra tid til anden får lov at træde indenfor i de modne mænds arena.

Glæd dig til i morgen, når vi besøger selveste faderklubben i Hvidovre for at være med til et vaskeægte Hemingwaymøde. /Anders Rod Thomsen