Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Med en uge til valget har Venstre fremlagt en ny økonomisk plan, hvor de vil sænke selskabsskatten og sænke momsen på fødevarer. Det vil de finansiere primært gennem det økonomiske råderum, men også ved at spare på førtidspension, fleksjob og sygedagpenge samt udviklingsbistanden.
Socialdemokratiet fremlægger et nyt udspil, hvor de vil forbedre forholdene for Danmarks millioner af grise. De vil forbyde lange transporter for smågrise og fastsætte avlsmål, så søer ikke føder flere grise, end de har patter til: “Vi producerer 40 millioner svin, hvor 10 millioner dør som ganske små. Det er i sig selv for mange,” siger minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) til Politiken (betalingsmur).
På transportområdet vil Venstre sænke benzin- og dieselafgiften året ud, og DF forsøger at skaffe point ved at dele gratis benzin og diesel ud i weekenden. Moderaterne ser i stedet imod elbiler og deler gratis strøm ud forskellige steder i landet senere i dag tirsdag. Martin Lidegaard (RV) har også øjnene rettet mod den vej: Han foreslår at fjerne registreringsafgiften på elbiler og desuden give en skrotpræmie på 20.000 kr. for benzin- og dieselbiler, “så folk kan komme ud af afhængigheden”, siger han til DR.