Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Det er ikke kun os, der i de her dage skal forbi stemmeboksen. Mens der i Italien var rekordmange, der søndag fik stemt til en folkeafstemning om at omvælte den italienske forfatning, var der længere mod nord redkordfå, der afgav stemme til kommunalvalg i Frankrig. Ikke, at det er en ny ting. Men resultatet af franske kommunalvalg peger alligevel på, hvad vi kan forvente os af fransk politik de næste år, især mens præsidentvalget pludselig føles lige om hjørnet.
Det er ingen hemmelighed, at franskmændene hader at stemme. Søndag var valgdeltagelsen helt i bund med kun 48,1 pct. Det er en af de laveste nogensinde. Det er især blandt arbejderklassen, der ikke bliver stemt – 51 pct. – mens det tal bliver mindre fra middelklassen og op til overklassen, skriver Le Monde (betalingsmur). Tallene er lige så forudsigelige som resultatet. De store byer gik overvejende til røde og grønne partier, imens der ude på landet er overvejende blåt.
Socialisterne vandt ikke så overraskende Paris, hvor borgmesterkandidat Emmanuel Grégoire sejrede over republikaneren Rachida Dati, Emmanuel Macrons tidligere kulturminister.
En anden taber var venstrefløjsalliancen mellem Parti Socialiste og La France Insoumise. Og for socialisterne blev det en aften, hvor forholdet til Jean-Luc Mélenchons parti blev genovervejet, efter de tabte to historiske højborge i henholdsvis Clermont-Ferrand, der har været socialistisk siden Befrielsen, og Brest, der har været socialistisk siden 1989.
Internt i Socialistpartiet – og på den midtersøgende venstrefløj i det hele taget – har de historiske tab udløst en god omgang fingerpegning, hvor en mere midtersøgende fraktion mere eller mindre har kaldt Jean-Luc Mélenchon en kong Midas med lortefingre. Men den yderste venstrefløj og La France Insoumise lader sig angiveligt ikke slå ud. Det er dog ikke dem, som resten af EU’s øjne er rettet mod.
Det har været spået, at valget først og fremmest ville være en test af højrefløjspartiet Rassemblement Nationals ståsted som optakt til præsidentvalget næste år, som partileder Jordan Bardella pt. står til vinde. Vinder Bardella, ser det ud til både at være et adieu til EU og NATO.
“Rassemblement National har opnået det største gennembrud i sin historie,” jublede Bardella, “vi har aldrig haft så mange valgte embedsmænd”.
Til trods for Bardellas triumferende udtalelse var den blå bølge ikke lige så gennemgribende som forudset. Som nævnt blev størstedelen af storbyerne røde, men sydpå blev det altså til en sejr til den eksilerede republikaner Éric Ciotti i Nice. Selvom Ciotti ikke er medlem af Rassemblement National, har han engang lovet Marine Le Pen aldrig at stemme imod hende, hvilket vakte vrede i hans daværende parti Les Républicains og medførte en naragtig optræden, hvor Ciotti låste sig inde på et værelse for at undgå at blive smidt ud af partiet.
Valget søndag er blevet kaldt en lakmustest for næste års præsidentvalg. Om det bliver Nice, der afgør det, får vi at se. Alternativt kan Emmanuel Macron måske bare låse sig inde på Elysée-palæet, hvis alt andet slår fejl. /Astrid Plum