Kriminalitetsmyten

Ved søndagens valgdebat på DR fik partilederne hver 30 sekunders enetale. Da turen kom til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, pegede han på “en særlig gæst” i publikum. En mand, hvis kone for to år siden blev dræbt i en trafikulykke forårsaget en udvisningsdømt afghansk mand fra Kærshovedgård: “Det er på mange måder billedet på den helt forfejlede udlændingepolitik, der bliver ført i Danmark,” sagde Messerschmidt.

Partiformanden brugte eksemplet til at legitimere sit krav om, at der skal være flere muslimske indvandrere, der forlader Danmark end der kommer hertil. Ifølge en undersøgelse fra Verian er 53 pct. af danskerne enige eller overvejende enige i den påstand.

Kriminelle udlændinge som et kritisk samfundsproblem har været en af valgkampens uanfægtede præmisser. Samtalen kredser ikke længere om, hvor stort eller småt problemet med kriminelle udlændinge egentlig er, men snarere om, hvordan det skal løses. Partier som Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, der tidligere har sunget humanismens sang i udlændingepolitikken, taler i stigende grad om nødvendigheden af flere udvisningsdomme.

Den politiske diskurs er sovset ind i en ældgammel myte om, at indvandring gør samfundet mere usikkert. De fleste danskere bekymrer sig mere om indvandringens effekter på kriminalitet end på arbejdsmarkedet.

Men er bekymringen for kriminelle indvandrere velbegrundet? Kriminaliteten i samfundet er generelt faldende, hvilket også gælder for indvandrere og efterkommere. I 2020 advarede statsminister Mette Frederiksen om utrygsskabende “unge indvandrerdrenge” i S-toget. Advarslen kom i en periode, hvor andelen af 15-29 årige “indvandrer- og efterkommermænd” med ikke-vestlig oprindelse, der har overtrådt straffeloven, er faldet. Specifikt fra 5.3 pct. i 2016 til 3 pct. i 2023.

Med andre ord har 97 pct. af unge mandlige indvandrere og efterkommere ikke begået straffelovsovertrædelser. Når man specifikt kigger på flygtninge og familiesammenførte på tværs af alder og køn, er det ifølge organisationen Refugees Welcome 98,5 pct., som ikke har begået lovovertrædelser af nogen slags. Langt størstedelen af indvandrere og efterkommere er altså lovlydige, selvom politikernes retorik ofte giver indtryk af det modsatte.

Tvivlsom formidling af tal

“Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi desværre har set en overrepræsentation i voldskriminalitetsstatistikkerne blandt udlændinge med rødder i Stormellemøsten”, sagde Socialdemokratiets Rasmus Stoklund (S) i forbindelse med partiets forslag om at tage gratis sundhedsydelser fra indvandrere, der er dømt for vold mod sundhedspersonale.

Blandt dem, der begår kriminalitet, er visse grupper af indvandrere og efterkommere rigtigt nok overrepræsenterede. Mandlige efterkommere fra Libanon har eksempelvis ifølge rapporten ‘Indvandrere i Danmark 2025’ (Danmarks Statistik) det højeste såkaldte kriminalitetsindeks på 386. Et tal, der betyder, at gruppen er knap fire gange så kriminel som resten af befolkningen. Mandlige efterkommere fra Somalia og Syrien har begge et indeks på over 300. Men tal som disse kan let blive brugt til alt for hurtige konklusioner.

Et kriminalitetsindeks viser kun, hvor meget en bestemt gruppe begår kriminalitet sammenlignet med hele befolkningen. Indekset giver dermed ikke nødvendigvis et retvisende billede af kriminalitetens omfang. Tag et land, hvor 1 ud af 100 personer er kriminelle. Hvis 4 ud af 100 indvandrere i det land begår kriminalitet, vil indvandrernes kriminalitetsindeks være fire gange så højt som den oprindelige befolkning. Det kan lyde voldsomt, men ikke desto mindre vil det stadig være størstedelen – 96 ud af 100 – som ikke er kriminelle.

Billedet ændrer sig ikke mindst, når man ser på, hvor små grupper vi faktisk taler om. Eksempelvis er indekset for syriske efterkommere beregnet på baggrund af 901 personer. Dermed kan få lovovertrædelser skabe et stort udsving.

Sociale faktorer

Indvandrere og efterkommere har desuden ofte levet under betingelser, der øger risikoen for at ende ud i kriminalitet.

Sidste år opstod der en debat om, hvorvidt Danmark skulle tage imod palæstinensiske flygtninge fra Gaza. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviste forslaget med reference til 321 palæstinensiske flygtninge fra Libanon, der i 1992 fik opholdstilladelse gennem en særlov – hvorefter 201 af dem har modtaget en dom, mens 71 er blevet fængslet.

Som lektor ved Aalborg Universitet Anja Kublitz har forklaret til mediet TjekDet, var palæstinenserne særligt sårbare på grund af krigstraumer. Desuden blev de ved ankomst henvist til almennyttige boligområder, hvor mange af beboerne allerede stod uden for arbejdsmarkedet:

“Når man samler folk uden for arbejdsmarkedet med vanskelige økonomiske vilkår, stiger kriminaliteten. Mange af dem, der kom hertil, landede på offentlig forsørgelse i områder med lettere adgang til kriminelle netværk end til arbejdsmarkedet,” siger Kublitz.

Andre sociale faktorer betyder, at man skal være varsom med at lave for vidtrækkende konklusioner på baggrund af kriminalitetsstatistikker. Som migrationsforskeren Hein De Haas skriver i bogen How Migration Really Works, har politiet i vestlige lande som Danmark – på grund af racistiske stereotyper om ikke-hvide borgere – en tendens til et større fokus på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Derfor bliver de gruppers lovovertrædelser i højere grad registreret.

Af gode grunde kender vi ikke problemets fulde omfang. Men negative stereotyper peger på, at der er et større mørketal af kriminalitet begået af etniske danskere end af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Med andre ord er det svært at konkludere – som Lars Boje Mathiesen eksempelvis gjorde i Genstart d. 2. marts – at indvandring fører til mere kriminalitet. Som Hein De Haas skriver på baggrund af en systematisk gennemgang af studier af sammenhængen mellem migrationsrater og kriminalitet: “Selvom opdagelserne varierer afhængigt af metoderne og de undersøgte grupper, er der ingen evidens for, at migration får kriminaliteten til at stige.” /Claes T. Sørensen