Konventionsmyten

I de kommende regeringsforhandlinger er det ikke usandsynligt, at de internationale konventioner kommer på forhandlingsbordet. Ifølge flere partier er det nemlig blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Statsborgerretskonventionen, som står i vejen for at gøre den stramme kurs i dansk udlændingepolitik endnu strammere.

De internationale konventioner er dog ikke skrevet med henblik på at spænde ben for dansk udlændingepolitik.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev skrevet i kølvandet på anden verdenskrig med formålet at beskytte individers grundlæggende rettigheder i skyggen af det nazistiske regimes forbrydelser mod menneskeheden. Institut for Menneskerettigheder advarede i december mod at udtræde af statsborgerretskonventionen, som sikrer klare og forudsigelige regler for nationalitet, da det vil svække den internationale retsorden, der i forvejen er under angreb.

Det er ikke første gang, at internationale konventioner står for skud i strammerkursen. Den daværende udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (dengang V) udtalte i 2015, at hun ville “indlede drøftelser om en modernisering” af FN’s statsløsekonvention med FN’s flygtningehøjkommissær.

Under det danske formandskab for Europarådet – den organisation, som Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Statsborgerretskonventionen er vedtaget i – underskrev man i 2018 København-erklæringen, der skulle sætte grænser for, hvilke sager, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skulle blande sig i. “Når en dansk højesteret har sagt ok til en udvisning af en kriminel – og har gjort sit hjemmearbejde – så behøver vi ikke en second opinion,” udtalte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen.

I december rettede statsminister Mette Frederiksen (S) og 26 andre medlemslande i Europarådet igen kritik mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dens retspraksis, når det kommer til sager om udvisning af kriminelle udlændinge.

Hvad vi taler om, når vi taler om konventioner

“Der er snævre rammer i de internationale konventioner for at kunne frakende kriminelle udlændinge deres statsborgerskab og kun begrænsede muligheder for at udvise kriminelle udlændinge,” skrev Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse om SVM-regeringens indsats for at udfordre og afsøge de rammer kort før valgudskrivelsen. I pressemeddelelsen understregede de dog, at arbejdet skulle foregå inden for de eksisterende konventioner og snarere fokusere på at ændre fortolkningen af dem.

Står det til Venstre og Dansk Folkeparti, skal konventionerne dog forkastes, hvis det ikke lykkedes at få dem omfortolket.

“[S]om årene er gået, og verden er forandret, holder disse konventioner i stedet hånden over terrorister, krigsforbrydere, landsforrædere og mordere,” lyder det fra DF, der blandt andet nævner Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Statsløsekonventionen og FN’s Flygtningekonventionen.

“En forældet konvention må ikke være udenlandske kriminelles værn,” skrev Venstre om statsborgerretskonventionen i december.

Umiddelbart lader blandt andet Venstre og Dansk Folkeparti til at have fingeren på befolkningens puls. 67 pct. har ifølge en meningsmåling foretaget af Norstat i slutningen af februar erklæret sig enige i, “at Danmark skal kunne udvise kriminelle udlændinge, selvom det strider imod internationale konventioner”.

Det er dog ikke første gang, at danskerne har forholdt sig til spørgsmålet om konventioner.

I 2017 svarede næsten halvdelen – 48 pct. – af de adspurgte danskere “ja” til følgende spørgsmål: “Regeringen vil forsøge at genforhandle den europæiske menneskerettighedskonvention, så det bliver lettere at udvise kriminelle uden dansk statsborgerskab. Bør Danmark udtræde af konventionen, hvis det ikke bliver nemmere at udvise kriminelle?”

Meningsmålingen, der blev udført af Norstat for Altinget, blev dengang kritiseret for i TjekDet for at være baseret på et værdiladet spørgsmål, der påvirker respondenternes svar.

“Der er ikke noget, der taler for, at danskerne overordnet betragtet mener, at vi skal melde os ud af menneskerettighedskonventionen,” udtalte Erik Gahner Larsen, der forsker og underviser i politik ved University of Kent.

“Det er ikke overraskende for mig, at man får et negativt svar, når man præsenterer menneskerettighedsprojektet ud fra et udvisningsperspektiv,” sagde jurist og daværende direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen til TjekDet.

To andre meningsmålinger med mere neutralt formulerede spørgsmål fra 2016 og 2017 viste derimod opbakning til menneskerettighedskonventionerne fra henholdsvis 50 pct. og 73 pct. af de adspurgte.

Står konventionerne i vejen?

Uagtet ordlyden på et spørgsmål til vælgerne om et omdiskuteret emne i en ophedet valgkamp, rejser diskussionen om konventionerne et andet spørgsmål: Står de i vejen for at udvise såkaldte “kriminelle udlændinge” – personer uden dansk statsborgerskab, der begår kriminalitet?

Modsat beskyldninger fra f.eks. Lars Boje Mathiesen (BP), er det ikke rigtigt, at der ikke bliver udvist nogen fra Danmark.

På forespørgsel fra Mikkel Bjørn (DF), som netop er blevet genvalgt til Folketinget, har Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyst, at 19.229 udlændinge har fået en udvisningsdom siden 2013. Af dem er 15.381 udvisningsdømte blevet registreret som udrejste af landet, altså knap 80 pct. Ministeriet skriver videre, at den hyppigste årsag til manglende udrejse er, at personen enten afsoner eller afventer at afsone den idømte straf.

Den afgående SVM-regerings forslag til en udvisningsreform, som SF har bakket op om, lagde op til, at alle udenlandske statsborgere, der får en dom på mere end et års fængsel, skal udvises. Ifølge andre tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fik 151 såkaldte “tredjelandsstatsborgere” i 2025 en dom på mere end et år. Størstedelen – 102 – blev udvist, mens 49 ikke gjorde.

Det skyldes blandt andet på grund af de internationale konventioner, som Danmark er forpligtet af, herunder menneskerettighedskonventionens artikel 8, der handler om retten til privat- og familieliv.

Den tidligere udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har ironisk nok selv udtalt, at konventionerne er afgørende for at opretholde den internationale retsorden. “Konventionerne er det bedste grundlag, vi ser, for at skabe en verdensorden, hvor hvert enkelt individ og også mindre lande har rettigheder,” svarede han til et § 20-spørgsmål i 2023 – lige inden han forsikrede, at regeringen ville udfordre og afsøge de rammer, som konventionerne sætter op. /Emilie Ewald