Nyhedsanalysen
Generalkonsul... eller swag
Denne uges mest omtalte titel fra diplomatiets verden var hverken attaché eller gesandt. Det var heller ikke protokolchef eller nuntius. Næ, ugens mest omtalte titel var generalkonsul. Først ville han gerne være det, så ville han ikke. Men hvis sådan en som Bertel Haarder, der ellers ligner en rigtig generalkonsul, ikke er det, hvem pokker er så? Tag Føljeton i hånden og find vej gennem junglen: Generalkonsul… eller swag? (street udtryk for frisk, cool eller smart)
PLUS-historie. Grænselandet var i oprør over, den nuværende generalkonsul skulle overlade jobbet til Bertel Haarder. Men selv om Haarder takker nej, vil Løkke have ny konsul. (se Ritzau historie 151730) Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale til Bertel Haarder ved fejringen af Haarder, som den længst siddende minister i Danmark siden systemskiftet i 1901, på Thorvaldsens Museum onsdag d. 5 oktober 2016. Bertel Haarder er den dansker, der har siddet længst som minister, det fejres i dag p Bertel Thorvaldsens Museum. 5.0ktober 2016.. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016)
Vi indleder selskabslegen med en nem en. Læg mærke til mandens venstre revers (hans venstre). Der hænger en orden. I P.A. Heibergs selskabssang fra 1790 hedder det som bekendt, at ”Ordener hænger man paa Idioter” – men ham her er ingen idiot. Henrik Becker-Christensen har været generalkonsul for det danske mindretal i Sydslesvig siden 1998. Hvis man skal tro læserbrevsskribenterne i Flensborg Avis, knuselsker de ham på de kanter: Som en skriver: ”Hvem kan som generalkonsulen causere over det forgangne år og forventningerne til det nye, som han hvert år har gjort ved Borgerforeningens Nytårsmøder den 2. januar?” Men noget tyder på, at han ikke får lov at fortsætte i jobbet, alene fordi en statsministerkabale skulle gå op i København flere hundrede kilometer væk.
Henrik Becker-Christensen er: generalkonsul!
Stik denne mand en admiralhat eller sæt et par striber på hans knoklede skuldre, og han kunne være generalkonsul for hvad som helst. Den gamle tennisspiller Torben Ulrich (nu 88 år) ville sagtens kunne påtage sig sådan et hverv, som ifølge Gyldendals ordbog ikke består af så meget andet end at stå for ”ledelsen af en stats konsulrepræsentation i et fremmed land”. Ja, det kunne Torben Ulrich sagtens. Men han ville ikke. Ikke ti vilde heste…
Torben Ulrich er: swag!
Hallehøj, her har du Jørgen Peder Hansen. Socialdemokrat, kirkeminister under Anker Jørgensen i to omgange, og som minister for Grønland 1975-81 stod han bag gennemførelsen af hjemmestyreordningen i 1979. Et år inden Schlüter-regeringen kom til i 1982, blev piberygeren Jørgen Peder Hansen sendt til Flensborg, hvor han blev hængende frem til 1993. Jovist, godt set:
Jørgen Peder Hansen er: en rigtig generalkonsul!
Generalkonsulatets hovedopgave er ifølge hjemmesiden at ”følge udviklingen inden for det danske mindretal i Sydslesvig, samt forholdet mellem mindretallet og flertalsbefolkningen som helhed i grænselandet.” Med andre ord skal generalkonsulen gå til en helvedes masse møder og drøfte ting og sager med danskere og tyskere, som er noget i den kredsfrie by Flensborg, Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis Nordfriesland og Kreis Rendsburg-Eckernförde. Men hvorfor egentlig ikke sigte højere? Efter 1864 har tyskerne ikke regnet os for noget. Die dumme Dänen, har de kaldt os, når vi kørte ud af deres byer i vores dumme, gamle biler. Hvis vi nu ansatte en udlænding med et større internationalt udsyn, end man har i en lilleputnation, kunne vi gøre underværker. Hvad med en fyr af T.E. Lawrences beskaffenhed – en af Englands største krigshelte? Vi har brug for en generalkonsul, som tysken både respekterer og frygter. På den anden side: T.E. Lawrence har været død siden 1935, og virkeligheden står vist heller ikke mål med heltefremstillingen i filmeposet Lawrence of Arabia.
Lawrence of Arabia er: swag!
Generalkonsulatet i Flensborg er ikke særlig stort. Det har fem medarbejdere. Lad os tage dem fra en ende af: vi har naturligvis generalkonsulen, som er chefen. Men der er sørme også en konsul, to konsularmedarbejdere og en vagtmester. Modemanden Erik Brandt kunne godt ligne en konsul. Se halskluden, se brillerne. Men her på Føljeton tror vi ikke, at han gad påtage sig det medfølgende ansvar. Han ville bruge tiden på at spille tennis. I løbet af kort tid ville ikke bare det tyske flertal, men også det danske mindretal vende sig imod ham. Ikke forstået sådan, at de ville fryse ham ud, for han er en vennesæl type. Men en dag, hvor han lige var ovre i Lidl for at købe ind til Bøf Stroganoff, ville de organisere en menneskekæde omkring konsulatet, så han ikke kunne komme ind til sine papirer, som han alligevel aldrig læste, inde på sit kontor, som han alligevel aldrig brugte. Men vagtmesterjobbet kunne han godt klare. Lønnen står dog ikke mål med Brandts vaner og livsstil.
Erik Brandt er: swag!
Yes, rigtigt gættet. Var det slipset eller den lille nål på det uskarpe portrætfoto, der gjorde udslaget for dig? Bent Brogaard, der døde i 2005, arbejdede med dansk eksport i udenrigstjenesten, og når man gør det, bliver man udstationeret. Men sgu ikke Sydslesvig. Bent Brogaard var generalkonsul i Chicago, indtil han blev pensioneret i 1998.
Bent Brogaard er: generalkonsul!
Julemanden har i princippet ikke tid til at varetage et generalkonsuljob – og slet ikke i Sydslesvig, selv om forskellen mellem det tyske flertal og det danske mindretal minder om forholdet mellem nisser og mennesker. Jovist kan der være gnidninger, men på samme måde som mennesket håndterer nisser, trækker tyskerne på skuldrene over danskernes særheder og julelege. Det har de gjort siden Krigen.
Julemanden er: swag!
Der er ikke så meget at sige her. Når man søger på ordet generalkonsul i billedbureauet Scanpix’ digitale arkiv, dukker ham her op. Han har samme venlige blik som den nuværende generalkonsul Henrik Becker-Christensen. Han er muligvis swag, men…
Niels-Jørgen Beckmann er: generalkonsul!
Vi læste længere oppe på listen, hvor benovet det danske mindretal i Sydslesvig er over generalkonsul Henrik Becker-Christensens evne til ”at causere over det forgangne år og forventningerne til det nye”. Det er også rigtig godt. Men ham her, the one and only Jan Kaspersen – jazzpianist, komponist, arrangør, orkesterleder og klaverbokser – ville formentlig ikke sige et ord. Han ville lade poterne tale. 2016 ville han klare med mol. 2017 ville være dur. Og folk og fæ kunne troppe op i generalkonsulatet med hvad som helst – sager om pas, opholdstilladelse, værnepligt, statsborgerforhold, ægteskab, skilsmisse, dødsfald og skat, og Kaspersen ville svare ved at lade fingrene danse hen over tangenterne, og han ville have en ny melodi til hver problemstilling. Men kan jazz afløse diplomati?
Jan Kaspersen er: genera… swag!
Digteren m.m. Jørgen Leth har jo faktisk erfaring som diplomat. Han var honorær konsul i Haiti fra 2000 til 2005, hvor han trak sig fra stillingen i forbindelse med den oppiskede og halvdumme mediestorm efter udgivelsen af hans bog Det uperfekte menneske. Her på Føljeton synes vi, at Lars Løkke Rasmussen i det mindste skulle tilbyde ham jobbet. Leth ville takke nej af hensyn til klimaet i det sydslegsvigske. Ikke det politiske klima, men simpelthen temperaturen, der er uudholdelig om vinteren. Men så skulle statsministeren bare insistere. Hvem kan sige nej til en statsmand?
Jørgen Leth er: generalkonsul!?
Der er danskere, som mener, at Dronning Margrethe er ved at falde lidt af på den, hvilket (hvis det vitterlig er tilfældet) ville være helt forståeligt efter et langt livs tro tjeneste. Hun har gjort det godt. Hvis hun nu gav stafetten videre til Kronprins Frederik, inden han bliver gammel og skaldet som prins Charles, hvad skulle hun så lave? Hun har altid talt varmt om det danske mindretal i Tyskland. Under fejringen af Genforeningen ved den nye grænse i Kruså i 1920 sagde hendes farfar, Christian X: ”I skal ikke blive glemt.” Det var møntet på sydslesvigerne. Hvor ville det være smukt, hvis hans barnebarn lagde noget handling bag ordene og ganske enkelt flyttede til egnen. Det er jo bare for en periode. Og tyskerne elsker at være Des. Men det går jo nok ikke, når det kommer til stykket.
Dronning Margrethe er: swag!
Av for pokker. Efter at ‘have sovet på’ tilbudet, som han ikke kunne afslå, takkede den 72-årige Bertel Geismar Haarder ja, så statsministeren kunne få sin gakkede politiske studehandel til at gå op efter indlemmelsen af Konservative og Liberal Alliance i regeringen. Det var generøst af Haarder at hjælpe sin chef ud af den kattepine. Og så var han klar, og på Ekstra Bladets hjemmeside kunne man læse overskriften ‘Generalkonsul Bertel flytter alene i pragtvilla’, nemlig villa ‘Burg Schöneck’, der er generalkonsulens embedsbolig. Og ‘alene’ fordi han havde planlagt at efterlade sin kone i hovedstaden. Til pressen meddelte han, at han ville blive en ”anderledes” generalkonsul, ”blandt andet fordi jeg er kendt i forvejen”. Det kan godt være, at han ikke havde hørt om Henrik Becker-Christensen, som så skulle stoppe før tid af hensyn til Løkkes kabale, men Haarder glemte, at Becker-Christensen måske var kendt nok i Sydslesvig. Som en Flemming Nielsen, Egernsund, skrev på debatsiderne i Flensborg Avis: ”Til almindelig orientering: Becker-Christensen er i høj grad kendt i forvejen i grænselandet – og han har også fået mange invitationer, for han er ekstremt synlig. Og ydmyg på det personlige plan.” Og så trak Bertel Geismar Haarder sig pludselig, og nu skal han sidde i Folketinget uden nogen ordførerskaber. Sådan kan det gå. Haarder overraskede alle og viste sig at være ligesom Becker-Christensen: ydmyg på det personlige plan. Alligevel…