Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix
Endnu en fest, der fejrer Kristi genopstandelse, er forbi. Men en, der ikke kan klare, at en hel uges opmærksomhed er gået til Jesus, er Donald Trump, der har brugt påsken på at skabe sig. Fra at undtage olie- og gasboringer i den Mexicanske Golf fra loven om truede arter – så livet under havet ikke længere er beskyttet, når der bores – til at fyre justitsminister Pam Bondi over hendes håndtering af Epstein-filerne. Alt imens han udøver en fossil imperialismekrig i Iran.
Mens det meste af verden er bestyrtet over USA, har en læge i New Zealand – Dr. Shane Dunphy – sendt en regning på 2.790,95 NZD (cirka 10.000 kr.) til den amerikanske ambassade. I et tilhørende brev skriver han, at hans medarbejdere ikke kan komme på arbejde, fordi benzinpriserne er steget. Derfor har hans klinik udleveret benzinkuponer til personalet, så de har råd til at komme på arbejde og forsørge deres familier. “Vi anmoder nu USA om at refundere udgifterne til kuponerne. USA bærer ansvaret for det her og bør derfor stilles til ansvar,” skriver han i brevet. New Zealand er et af de lande, der er hårdest ramt af de stigende oliepriser.
Brevet fra Dunphy behøver ikke meget analysearbejde. Han siger det ligeud: “Ingen sum penge kan opveje den menneskelige lidelse og de tab af menneskeliv, som Trump og USA bærer ansvaret for.” Og så opfordrer han til, at vi også selv hver især kan sende regninger til de amerikanske ambassader. Tippet er givet videre.
Stilleleg er taktisk klogt
På forsiden af den nyeste udgave af The Economist (blød betalingsmur) kan man se en sløret Trump i forgrunden og en yderst glad Xi Jinping i baggrunden. Undertitlen på den ledsagende artikel lyder: ‘Forstyr aldrig din fjende, når han begår fejl’. Hvad kan det gamle Napoleon Bonaparte-citat lære os om at sidde stille i en geopolitisk storm?
Ifølge The Economist forstår Kina citatet sådan, at amerikanernes manglende krigsstrategi i Iran ultimativt vil føre til USA’s globale nedgang – politisk og økonomisk. For mens amerikanerne igen-igen har opmærksomheden rettet mod Mellemøsten, ser deres allierede i bl.a. Japan, Sydkorea og Taiwan Trump som et magtfuldt mandebarn med raserianfald, selvom det i princippet er deres amerikanske allierede som skal beskytte dem mod Kinas militær. Ikke så betryggende.
Selvom Kina knuselsker global handel og stabilitet på den økonomiske front, skriver The Economist, at krigen giver Kina nye muligheder – mens resten af verden kun bliver mere bange for at indgå i økonomiske aftaler med amerikanerne. Og som altid i en verden post-krig, bliver der brug for at genoprette basal infrastruktur som veje, jernbaner, telekommunikation og digitale systemer. Mon ikke kineserne kan hjælpe. For den kinesiske regering kan strategien meget vel være ikke at forstyrre sin fjende.
Den amerikanske ambassade i Wellington har syv dage til at betale for Dunphys regning. Han siger: “Hvis man ødelægger noget, skal man ordne det. Jeg synes, at hele verden bør pege fingeren mod USA og sige: Få styr på det her. I har stemt den her mand ind som præsident. Så få styr på det.” /Meriem-Hadia Charif