Caren Firouz/Reuters/Ritzau Scanpix
DR: ‘Danske aktier stryger i vejret‘. TV 2: ‘Største fald i oliepriser på én dag siden 1991‘. The Guardian: ‘En enorm strategisk fiasko‘. Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M): Et ‘voldsomt globalt økonomisk tilbageslag’ er afværget.
Mens iranerne og resten af verden kunne vågne lettet op onsdag morgen – efter Donald Trumps trusler om, at en “hel civilisation” ville blive udryddet over natten, ikke viste sig at blive gjort til virkelighed – er glæden kun midlertidig.
Den to ugers våbenhvile, som i stedet er trådt i kraft mellem USA og Iran, er brudt lige så hurtigt, som den blev indgået. Blandt andet er parterne uenige om, hvorvidt Libanon er med i aftalen. Det afviser Benjamin Netanyahu og varsler nye angreb, mens den pakistanske premierminister Shehbaz Sharif – der har medieret forhandlingerne – siger, at våbenhvilen gælder “overalt, herunder Libanon og andre steder”.
Langt de fleste overskrifter her til formiddag reducerer våbenhvilen til strategi, oliepriser og spørgsmål om Trumps diplomatiske evner: Er han en god eller dårlig forretningsmand? Fik han, hvad han ville? Skader det hans troværdighed?
Meget få handler om de mennesker, der over natten har ligget søvnløse, eller for eksempel nogle af de iranere, der tirsdag dannede en kæde om landets broer og kraftværker, som Trump truede med at bombe.
Det var Irans sports- og ungdomsministerium, der tirsdag opfordrede “unge, sportsudøvere, kunstnere, skoleelever, universitetsstuderende og deres professorer” til over frokost at danne menneskekæder rundt om kraftværkerne, som de kalder landets “nationale aktiver og kapital, uanset smag eller politisk overbevisning”.
Som man kunne se på videoer delt af den iranske regering, var det langt fra kun unge, der mødte op. Det var børn, det var ældre, det var hvad der ligner tusindvis af mennesker, der var mødt op og sammen holdt iranske flag op i luften.
Mest opsigtsvækkende har ingen europæiske ledere endnu tydeligt sagt fra over for Trump, der er ingen der har slået ring om Iran. Macron siger, at aftalen er “en meget god ting”, mens EU’s udenrigschef Kaja Kallas kalder aftalen “et skridt væk fra afgrunden”. Men der er ingen direkte kritik af Israel, ingen direkte kritik af USA.
Som Føljeton-ven Poyâ Pâkzâd skrev på Facebook tirsdag:
“Vi er nødt til at drage den konklusion, at vi er allieret med genocidale slyngelstater, Israel og USA. Nok er jeg vred, men det er jo sandt. Trumps trusler om at udslette en civilisation er jo ikke udtryk for forhandlingstalent, men for moralsk og mentalt forfald. Performativ galskab som forhandlingstaktik fungerer kun, hvis den anden part tror, at indrømmelser kan afværge et værre udfald”. Og han fortsatte:
“Men med Trump, en uberegnelig og paranoid galning, findes ingen sådan sikkerhed. Aftaler med hans USA har nemlig ingen værdi. Han flåede atomaftalen i stykker, en aftale der havde krævet tolv års forhandlinger, og lod bomber falde over Iran midt i forsøgene på at genoplive en ny – to gange! Hvorfor skulle Iran tro, at underkastelse nogensinde ville give det beskyttelse?” /Emma Louise Stenholm