I krig uden Europa

Dårlige vaner er svære at ryste af sig. Den ellers dæmrede, men over 500 års dårlige stemning mellem franskmændene og tyskerne lever i hvert fald videre i bedste velgående.

Mens der globalt investeres trillioner i militær oprustning, har højrefløjspartierne i Europas største militærmagter set sig trætte af hinanden. I et interview i den højreorienterede søndagsavis Le Journal du Dimanche svarede (betalingsmur) Frankrigs måske kommende præsident, den 30-årige Jordan Bardella fra Rassemblement National (RN), på hvem han vil skuffe først, hvis han bliver præsident i Frankrig. Bliver det arbejderklassen eller virksomhederne, spørger avisen?

“Ingen af ​​delene. Jeg tror, ​​vi først vil skuffe… EU-Kommissionen,” sagde Bardella og forklarede, at Kommissionen har “gjort Frankrig til sin forhandlingschip for at tilfredsstille tyske interesser”.

Bardellas udtalelser bør ikke affejes så let.

I kontrast til Emmanuel Macrons atomparaply, som alle EU-lande kan være under og sammen, vil de franske højrenationalister genskabe fordums militær helt alene: Un nouvelle Grande Armée.

Det franske militær skal være fransk, mener RN. Beslutninger om fransk militær skal tages i Paris og ikke i Bruxelles, og militæret skal ud af EU-samarbejder på tværs, som fx det fransk-tysk-spanske militærsamarbejde om udvikling af et fælles jagerflyprogram.

Derudover vil de – ligesom venstrefløjens La France Insoumise – ud af Nato igen, men først efter en afslutning på krigen i Ukraine. I forbindelse med en diskussion om det franske forsvar i parlamentet tidligere på måneden, hvor RN præsenterede en 100-punkts plan for det franske militær, blev der også rettet kritik mod det nu mere end et årti forsinkede fransk-tyske militærsamarbejde om at bygge en ny generation af kampvogne. “Magisk europæisk tænkning,” kaldte et partimedlem det, imens en anden tørt konstaterede, at “der er en lang liste af fransk-tyske samarbejder, der aldrig er blevet til noget”.

Frankrig går altså i krig mod tyskerne gennem EU-Kommissionen. Det falder tilfældigvis sammen med, at Tyskland også går i krig mod selvsamme EU-Kommission, fordi de også føler sig uretfærdigt behandlet.

I en bagvendt finte har forbundskansler Friedrich Merz, der i disse dage kan kalde sig den “mest upopulære statsleder i et demokrati” og Tysklands mindst foretrukne politiker, mødtes i går med EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen for at diskutere et nyt, radikalt forslag om at indsnævre EU-Kommissionens magt, stillet af flere tyske konservative. Merz og co. foreslog bl.a. at indføre et tilsynsorgan, som ifølge Politico giver EU-lande “grundlæggende vetoret over for enhver ny lovgivning foreslået af Kommissionen”.

Imens franskmændene vil genrejse deres militær, er tyskerne i gang med den største militære udvidelse siden Anden Verdenskrig. Forsvarsminister Boris Pistorius vil indtil videre næsten fordoble antallet af soldater. Det er dog ikke alle, der vil være med i det nye Bundeswehr, og antallet af militærnægtere i landet er usædvanligt højt.

For første gang siden sin oprettelse i 1955 kunne det tyske Bundeswehr i sidste uge præsentere en militærstrategi. Målet er, at den tyske hær skal være Europas stærkeste konventionelle hær – i 2039. En af de første ting, det nye store militær skal bekæmpe, er tysk bureaukrati. Derudover meldte det tyske Bundeswehr sig også ind i rumkapløbet med 35 milliarder euro til et nyt militært rumprogram – i form af cybersikkerhed, tysk militær infrastruktur og satellitter, der ifølge Pistorius er “Tysklands akilleshæl”.

En anden udvidelse af det tyske militær er væsentligt mere jordnær. Her vil en tysk startup – som Bundeswehr samarbejder med – gøre spioner ud af kakerlakker, som i en omvendt udgave af Kafkas Forvandlingen, hvor en kakerlak i stedet vågner op som et medlem af militæret. Det er i sandhed dystopiske tider. /Astrid Plum