Fra et land uden høje bjerge

Fredag er dagen. Giro d’Italia 2026 nærmer sig med hastig pedalkraft, men Føljeton har din ryg. Dagen før dagen får du den sidste brik i det lyserøde puslespil, så du er helt klar til tre intense uger foran skærmen – eller måske ligefrem langs de italienske landeveje, hvis vi har vækket din cykelsult i tilstrækkelig grad? I så fald ses vi i Rom, hvor undertegnede har booket sig ind på et tvivlsomt hotel i håbet om at få et glimt af vores allesammens yndlingsvestjyde iklædt den smukkeste trøje af dem alle (7-9-13!).

Hvorom alting er, stiger spændingen for alvor nu. Danske Jonas Vingegaard og resten af feltet gør sig i disse timer klar til at præstere noget, de færreste på kloden nogensinde kommer i nærheden af. Giro d’Italia fremstår, set gennem den italienske satiriker og medmanuskriptforfatter bag La Dolce Vita Ennio Flaianos spiddende blik, som en blanding mellem kollektiv masochisme og et omrejsende cirkus.

Da Flaiano engang skulle beskrive sit fædreland, sagde han efter sigende, at “den korteste vej mellem to punkter [i Italien er] en arabesk”. Det er lige præcis denne blomstrende arabesk, danske Jonas Vingegaard og resten af feltet skal tegne på tværs af støvlelandet i løbet af maj måned. For i Italien er en lige linje ikke bare kedelig; den er kulturelt anstødelig. Giro d’Italia er ikke en logisk sportskonkurrence, men et intenst drama på to hjul.

Spørgsmålet er, om en sindig vestjyde fra Thy kan navigere i dette smukke kaos og iklæde sig den mytiske La Maglia Rosa i Rom?

En lyserød sky fra Thy

Når feltet ruller ind i den italienske hovedstad søndag den 31. maj, er det ikke bare afslutningen på tre ugers cykelløb, men kulminationen på en over hundrede år lang dansk længsel. Havde Ennio Flaiano været i live til at sidde på en café ved Colosseum netop denne dag, ville han formentlig have konstateret, at danskeren vandt, fordi han var den eneste, der ikke forsøgte at forklare landskabet, mens han kørte igennem det.

Spøg til side. Faktum er, at jyske Jonas Vingegaard efter alt at dømme er manden, som bryder den danske Giro-tørke én gang for alle, når og hvis han kører over målstregen klædt i lyserødt. La Maglia Rosas betydning kan ikke overdrives i cykelmiljøet eller i Italien, hvor den elegante trikot ikke blot repræsenterer løbets bedste rytter, men samtidig er et symbol på national stolthed, kulturarv og prestige. Den lyserøde farve er langt fra tilfældig, men bunder i løbets tætte bånd til den journalistiske verden.

“Den lyserøde trøje er, ligesom den gule trøje, knyttet til den avis, der arrangerer løbet. Det er vigtigt at sende en hilsen til de aviser, som har stået bag de største cykelløb i verden for at skabe historier, man kunne skrive om. Avisen La Gazzetta dello Sport er trykt på lyserødt papir, og derfor er førertrøjen lyserød,” forklarer Bastian Emil Goldschmidt, forfatter og cykelkommentator.

La Maglia Rosa repræsenterer ifølge forfatteren en overlegen æstetik, som er tæt knyttet til Italiens selvforståelse som cykelnation.

“De italienske rammer for æstetik i cykelsporten er ikke overgået af noget andet land. Fra starten var det avisernes ønske at frembringe helte, som læserne kunne blive revet med af at læse om. Førertrøjen er en del af en rig journalistisk kultur og en poesi, som bliver formidlet omkring sporten i Italien,” siger han.

Goldschmidt erindrer en specifik overskrift fra La Gazzetta dello Sport, som indfanger poesien i Vingegaards præstationer set med italienske øjne:

“Da Vingegaard vandt sit første Tour de France i 2022, stod der på forsiden af avisen: ‘Lo scalatore del paese senza montagne’ – Bjergrytteren fra landet uden bjerge. Det er en smuk overskrift, som indrammer den poesi, der formidles omkring cykelsporten i Italien.”

Tab og vind med stille sind

Ifølge cykeleksperten Brian Nygaard er der “kun én favorit” til at vinde Giroen i år. Han anser ikke blot den danske darling for at være den med de bedste muligheder i løbet, men snarere som en altoverskyggende stjerne i løbet. Jonas Vingegaard har ifølge den tidligere presse- og teamchef (Team CSC, Leopard-Trek, Team Sky og Orica-Greenedge) med andre ord alt at tabe, mens de få egentlige konkurrenter knap gør sig fortjent til titlen som udfordrer.

“Jeg kan ikke se en eneste måde, bortset fra uheld eller sygdom, som Jonas Vingaard kan tabe Giro d’Italia på i år,” siger han.

Danskerbriller eller ej, er det svært at være uenig i analysen. Den dobbelte Tour de France vinder fra Glyngøre er uden tvivl manden at slå, hvis man gør sig forhåbninger om at vinde det italienske etapeløb og iklæde sig La Maglia Rosa i Rom. Efter at have bevist sine evner i store sejre over en længere årrække er den danske bjergrytter anerkendt og respekteret blandt sportens største stjerner. Der findes få, som ikke ser op til ham.

”Det er en stor ting for Giro d’Italia, at Jonas Vingegaard kommer til Italien. Det viser Vingegaards format, at løbet vokser, når han stiller til start,” siger Bastian Emil Goldschmidt, som ikke blot betragter Jonas Vingegaard som en favorit til at vinde, men som en samlende skikkelse, der er ved at skrive sig ind i cykelsportens historie som en af de helt store koryfæer.

“Vingegaard er fascinerende med sin stille mystik og sin måde at vælge den almindelige verden fra. Det passer godt til billedet af en bjergrytter, der trives alene i sit eget selskab. Han lever et liv i tilværelsens udkant, væk fra det konforme, hvilket stemmer glimrende overens med den italienske forståelse af, hvad det vil sige at være en stor mester,” uddyber Goldschmidt.

Han ser Jonas Vingegaard som et fascinerende modstykke til den moderne verdens selveksponering og finder en særlig mystik i danskerens stilfærdighed, som ifølge forfatteren kan være en stor fordel i jagten på den samlede sejr. Hvor Italien i andre sammenhænge kræver store fagter, mener Goldschmidt, at Vingegaards succes netop ligger i hans evne til at bevare sin stoiske, vestjyske ro midt i det italienske kaos.

At det netop er en mand med et stille sind, der kan knække koden til at modstå de italienske bjerge og hele omverdenens pres, giver ifølge professor og sportspsykolog Kristoffer Henriksen god mening. Hvor man traditionelt ser rampelyset i en international sportsbegivenhed som Giro d’Italia som en barriere for en rolig karakter som Vingegaard, ser Henriksen det som et spørgsmål om energiforvaltning og erfaring.

“For en rytter som Jonas handler det om at spare på de mentale kræfter. Hans introverte væsen er ikke en svaghed, men et filter. Ved at søge fred og ro midt i al opmærksomheden, beskytter han sin indre kerne, der skal bruges, når vejen stiger med 15 pct. Han lader sig ikke dræne af det italienske drama,” forklarer Kristoffer Henriksen og fortsætter:

“Psykologisk set er Giroen en test af fleksibilitet og ydre pres. Man kan have den bedste plan, men i elitesport ændrer virkeligheden sig hurtigt. Jonas’ evne til at bevare roen i det uforudsigelige og ikke lade sig gå på af favoritværdigheden er det, der gør ham til en vinder. Han accepterer kaosset uden selv at blive en del af det.”

Alle veje fører til Rom

Ventetiden er imidlertid ved at være forbi. Her på Føljeton er vi lige så mange cykelsportsfanatikere, som vi er surdejsbagere. Det siger måske mere om os end om Giro d’Italia, men det er ikke desto mindre en anledning til at videregive vores tohjulede fascination.

Vi har i løbet af de sidste par dage set vandbæreren ofre sig og mærket historiens vingesus fra krigstidens Trieste til nutidens kulfiberdueller. Med den altoverskyggende chance for at Vingegaard ender i lyserødt får Italien måske en ny plads i den danske bevidsthed?

Her på matriklen er proseccoen sat på køl, ruten inspiceret og festen forberedt. Alt er med andre ord timet og tilrettelagt, når danske Jonas Vingegaard for første gang nogensinde indtager Giroens takkede tinder. I den anledning har vi bedt Brian Nygaard om at komme med sine anbefalinger af tre etaper, man som seer simpelthen ikke må gå glip af. De følger her:

7. etape: Formia – Blockhaus (15. maj)

Løbets første bjergslag og den længste etape (244 km). Løbet slutter på den frygtede Blockhausstigning, hvor stigningsprocenterne rammer 14 pct. Det er her, Vingegaard har muligheden for tidligt at tage magten i klassementet.

10. etape: Viareggio – Massa (19. maj)

En flad og teknisk enkeltstart langs den toscanske kyst. Efter en hviledag er det her, specialisterne skal vinde tid, og klassementet bliver sat på plads. Vingegaard er favorit, fordi han har den mentale ballast til at lukke støjen ude. Enkeltstarten er den ultimative test af hans evne til at bevare roen og køre mod sig selv. Det er her, ‘bjergrytteren fra landet uden bjerge’ paradoksalt nok kan knuse konkurrenterne på flad vej, før vi rammer de stejleste stigninger.

19. etape: Feltre – Alleghe/Piani di Pezzè (29. maj)

Løbets Kongeetape. Over 5.000 højdemeter i Dolomitterne, inklusive det mytiske Passo Giau. I de tynde luftlag over 2.000 meter er Vingegaard i sit rette element. Hvis han kører i lyserødt efter denne etape, anser Nygaard det som noget nær statistisk uundgåeligt, at han fører løbet hele vejen til Rom.

Knæk og bræk – og Arrivederci! /Anders Rod Thomsen