Den 26-årige palæstinenser Nayef Firas Ziyad Samaro blev far i mandags. Han nåede dog ikke at byde sin nyfødte søn Yaman velkommen til verden. Imens moderen lå på en operationsstue på Rafidia hospital i byen Nablus på Vestbredden, hvor hun skulle have kejsersnit, blev Nayefs krop på samme tidspunkt båret gennem gaderne. Han forlod hospitalet søndag for at købe snacks fra det lokale supermarked. Der blev han skudt i hovedet og dræbt af israelske besættelsesstyrker. I det samme besatte landområde, i den samme besatte by, på det samme besatte hospital, kom en søn til verden, hvor faderens lig blev bragt og erklæret død.
Øjenvidner fortæller, at de israelske styrker begyndte et razzia i centrum af Nablus, som udbrød i et sammenstød, da en håndfuld unge begyndte at kaste sten efter hærens køretøjer, hvorefter de israelske soldater reagerede med tåregas og skarpe skud. Ifølge The Palestine Red Crescent Society (PRCS) blev mindst 40 personer behandlet for at have indåndet tåregas.
De næsten daglige og natlige razziaer udspringer ifølge de israelske myndigheder af “sikkerhedshensyn”, hvor de anholder personer og ransager ejendomme tilhørende personer, de mener er involveret i politisk eller militant aktivisme. Ikke kun en forklaring, der er utroværdig, da de i princippet kan sige, at det er hvem som helst, men også uværdig mod almindelige menneskers bullshit-radar. Israel har med den forklaring lænet sig ind i en sløv kognitiv dissonans.
Ifølge Amnesty International er de statsstøttede bosætterangreb fra Israel mod palæstinensere fordoblet siden 7. oktober 2023. En opgørelse fra AFP, der bygger på tal fra de palæstinensiske myndigheder, har israelske soldater og bosættere dræbt mindst 1.069 palæstinensere på Vestbredden de seneste 2,5 år.
Vestbredden er ikke et helle
Imens søn og far tog henholdsvis deres første og sidste åndedræt, fortsætter mange palæstinenseres liv på Vestbredden i en hverdag med konstante og alvorlige stikpiller.
En klassiker og én af de mest rædselsfulde strategier i undertrykkelse af et civilsamfund er seksuel vold, som vi har været vidne til flere steder de seneste år: Den begås af russiske soldater mod ukrainske civile, mens styrker på begge sider af krigen i Sudan bruger voldtægt som våben mod hinanden.
Ligeså på Vestbredden, hvor israelske styrker bruger det mod palæstinensere. NRC Flyktninghjelpen i Norge og The West Bank Protection Consortium udgav for få uger siden en rapport, der viser, at seksuel vold ikke længere sker som isolerede hændelser, men derimod er en bevidst systematisk taktik fra israelske styrker for at få civile palæstinensere til at forlade deres hjem på Vestbredden.
Forskerne har lavet grundige dybdegående interviews med både palæstinensere fra området og eksperter, der tilsammen tegner et tydeligt billede: Palæstinensere bliver udsat for tvungen nøgenhed, krænkende kropsvisiteringer, trusler om voldtægt og seksuel chikane. Over 70 pct. af de adspurgte fordrevne familier angiver, at trusler mod kvinder og børn, især seksuel vold, er en afgørende faktor for, at de har forladt deres hjem.
Det er ikke noget chok, at de gerne vil væk. /Meriem-Hadia Charif