Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Det føles efterhånden sværere og sværere at have tillid til demokratiet, når vi på regeringsforhandlingernes dag 49 stadig går og venter på Godot.
Den dalende tillid til det danske demokrati er vi ikke ene om. Tirsdag morgen udkom Dansk Ungdoms Fællesråds årlige demokratianalyse med undertitlen ‘Unges demokratiske selvtillid og engagement i en urolig tid’. Demokratisk selvtillid bliver målt på spørgsmål om, hvorvidt de unge – i aldersgruppen 16-25 år – føler, at de har noget at bidrage med, når der snakkes politik, om de selv synes, at deres politiske holdninger er værd at lytte til, eller om de kan forstå de fleste politiske sager og spørgsmål.
Selvom den demokratiske selvtillid er stigende blandt de unge, er der sket et fald i niveauet af tillid til demokratiske institutioner blandt den danske ungdom sammenlignet med 2025. Mens tilliden til politikere og medier forbliver solidt på lige omkring 50 pct., er ungdommens tillid til det danske demokrati, de offentlige myndigheder, Folketinget og regeringen faldet med omkring 10 procentpoint.
At være borger og subjekt i samfund kræver tillid til de instanser, der repræsenterer det. For den franske strukturalist Louis Althusser betød det, at man lader sig “subjektgøre”, altså anerkender sin rolle som borger i et samfund. I Althussers eksempel sker dette fx, når man bliver tilråbt på gaden af en politibetjent. Idet man vender sig rundt for at se, hvorfor der nu engang bliver råbt efter én, anerkender man sin subjektposition, og at politibetjenten er en autoritetsfigur. Man vender sig, så at sige, mod loven og anerkender, at man underlægger sig den.
Imidlertid kan det i disse dage føles formålsløst at vende sig mod politiet, i og med, at de åbenbart ikke kan finde ud af deres arbejde. Det er måske lidt skarpt trukket op. Det ville Rigspolitichef Thorkild Fogde i hvert fald mene. I går kom Rigsrevisionen med en omfattende kritik af politiet, der beskriver, at politikredse landet over “vasker sager”, altså lyver overfor borgere om igangværende efterforskning for siden at lukke sager uden nogen efterforskning er sket. I kølvandet af kritikken af vores retssystem har rigspolitichefen håndteret kritikken ved at pointere, at det altså kun gælder 13.000 sager ud af 600.000.
Det er især ved personfarlige sager som voldtægtsanmeldelser, at politiet får kritik. Kritikken lander efter, Politiken i søndags kunne beskrive, hvordan samtykkeloven ikke har haft den ønskede effekt, når det gælder at få dømt voldtægtsanklagede personer – til trods for at antallet af anmeldelser er steget.
“[D]et er da en reel bekymring om politiet i tider, hvor rigtig mange opgaver trækker i os, sikkerhedsopgaver, psykisk syge, så er det da bestemt en relevant diskussion, om der er nok politi tilbage til den enkelte borger. Den borger, som måske kun har brug for politiet to til tre gange i løbet af sit liv. Det er også en bekymring, jeg har,” sagde Fogde i går til DR, som altså mener, at den bedste løsning på et politi, der som Politiken skriver, “sylter voldtægtsanmeldelser”, er… mere politi?
I ventetiden på større politistyrker og en ny regering, giver en ung mands ord i Dansk Ungdoms Fællesråds analyse genlyd: “Det kan godt være, de siger, at det ene eller det tredje. Men altså alligevel, så gør de jo ikke en skid.”
/Astrid Plum