Sidste gang en amerikansk præsident var i Kina, 2017. Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix
Onsdag lander den amerikanske præsident Donald Trump i Beijing og forventer et “stort kram” fra sit kinesiske modstykke Xi Jinping.
Da mødet blev sat i kalenderen i februar, var handelskrigen mellem landene påtrængende. Mødet blev udsat på grund af USA’s krig i Iran, som stadig er på den lange dagsorden, der inkluderer det medfølgende kaos i Hormuzstrædet, kapløbet om kunstig intelligens, amerikanske forretningsmæssige interesser i Kina og Kinas interesse i Taiwan.
Det er første gang i knap et årti, at en amerikansk præsident er i Kina. I mellemtiden har den amerikanske befolkning tilsyneladende nærmet sig kineserne. Da TikTok lukkede i en enkelt dag i 2025, blev amerikanerne budt varmt velkommen af brugerne på det kinesiske sociale medie Xiaohongshu, kendt som RedNote. Et par måneder senere skrev en bruger på X, at “du mødte mig på et meget kinesisk tidspunkt i mit liv”.
Da vi trådte ind i ildhestens år ved det kinesiske nytår i februar, nåede fænomenet kaldt Chinamaxxing sit højdepunkt på sociale medier, hvor unge amerikanere dokumenterede, at de lærte mandarin på Duolingo og afprøvede stereotype kinesiske skikke.
Spørger man Kinas ambassadør i USA, Xie Feng, om fænomenet, hvilket Newsweek har gjort, afspejler det “vores to folks voksende ønske om at komme tættere på hinanden”. Ifølge ambassadøren er Chinamaxxing dog ikke et nyt fænomen: “Allerede for mere end 1.000 år siden rejste udsendinge, karavaner og forskere fra mere end 300 lande til Chang’an, hovedstaden i Kinas Tang-dynasti, for at bo, studere og arbejde der, og skrev dermed et episk kapitel i historien, hvor forskellige kulturer mødtes, smeltede sammen og fandt hinanden i perfekt harmoni. I dag deler Generation Z deres fascinerende oplevelser med at drikke varmt vand online.”
Trump og hans administration taler flydende TikTok, men Trump Chinamaxxer (så vidt vides) ikke ved at drikke varmt vand og spille mahjong. Forskere påpeger til gengæld en række slående paralleller mellem den amerikanske præsident og Mao Zedong, som grundlagde Folkerepublikken Kina i 1949: tiltagende tegn på censur, autoritarisme og persondyrkelse samt det kaos, der præger Trumps inden- og udenrigspolitik.
Et kaos, der stiller Trump i en svækket forhandlingsposition forud for mødet med Xi, som til sammenligning fremstår styrket. Ifølge Julian Gewirtz, der er ekspert i Kinas historie, har den kinesiske leder Trump “lige, hvor han vil have ham”.
I januar udgav en nationalistisk tænketank i Beijing en rapport om det første år af Trumps anden præsidentperiode med titlen ‘Tak Trump’, der identificerede præsidenten som en “katalysator for det amerikanske politiske forfald”. “På dette vendepunkt i historien er det, vi hører, den tunge og spøgelsesagtige klang af et imperiums sidste time,” konkluderede rapporten.
Mens onlinefænomenet Chinamaxxing ses som et udtryk for Kinas voksende bløde magt, kan Trumps Chinamaxxing være med til at cementere Kinas magt generelt. Som The Atlantic har skrevet om maoismen i MAGA: “Kina kan meget vel komme til at dominere det næste århundrede – fordi præsident Donald Trump følger i fodsporene på det forrige århundredes mest berømte kinesiske leder.” /Emilie Ewald