Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
På filmfestivalen i Cannes er folk ualmindeligt glade for to ting: at tælle minutter på klapsalver og at buhe. At buhe i Cannes er efterhånden en så idiosynkratisk del af festivalen, at fænomenet er blevet døbt “le booing”. “Cannes’ nationalsport” har den tidligere festivalchef Gilles Jacob kaldt det.
Der findes mange grunde til at buhe en film, forklarer den 86-årige tidligere festivalchef. Det kan være, fordi filmen er for grænseoverskridende som Lars von Triers Antichrist, eller fordi den ikke lever op til forventningerne som Terrence Malicks Tree of Life. Ja, selv Martin Scorseses Taxi Driver er blevet buhet på Cannes.
I år er “le booing” allerede begyndt, inden filmene er gået i gang, og en udpræget dårlig stemning har hærget dette års festival. Til visningen af festivalens åbningsfilm La Venus électrique sidste tirsdag blev salen henlagt i en “silence glacial”, eller iskold stilhed, da mediekonglomeraten Canal+’s logo tronede frem på skærmen. Utilfredsheden med landets – og Europas førende filmprocent – tog kun til i løbet af festivalen, hvor der blev buhet og “hvæset” af Canal+, som til mestendels er ejet af den polariserende mangemilliardær Vincent Bolloré.
Den franske filmbranche er nemlig i oprør. Dagen inden festivalens åbning underskrev over 600 franske filmfolk – heriblandt skuespillere som Juliette Binoche og Adèle Haenel – et åbent brev i Libération (betalingsmur), der eksplicit kritiserede den højreorienterede Bollorés stigende indflydelse i den franske filmbranche og mediebranchen generelt.
Bag det åbne brev står kollektivet Zapper Bolloré, der kan oversættes til “Zap væk fra Bolloré”, noget, der bliver sværere og sværere, hvis man gerne vil se franske film – og læse franske bøger.
For nylig forlod over 170 franske forfattere det historiske forlag Grasset i protest mod Vincent Bollorés højredrejning af forlaget og fyringen af den mangeårige forlagsdirektør Olivier Nora. Nora havde angiveligt ikke villet makke politisk ret. Efter masseudvandringen fattede Bolloré pennen i sin egen avis Le Journal du Dimanche og skrev, at når det kom til hans “ideologi”, som forfatterne kritiserede som højreekstrem, så var han altså blot “kristendemokrat”.
Bollorés opkøb af nogle af de største spillere i den franske medie- og kulturbranche, og den dertilhørende højredrejning af virksomhederne, har givet ham tilnavnet den franske Rupert Murdoch, imens den franske presse har døbt hans stigende indflydelse og kontrol “le Bollorisation”.
Og nu rammer “le Bollorisation” altså den franske filmbranche, som er Europas største – og som står for en fjerdedel af alle biografgængere i EU, for alvor. Canal+ ejer på nuværende tidspunkt allerede over en tredjedel af UGC, som er landets tredjestørste biografkæde. Planen er at eje det hele inden 2028.
De mere end 600 filmfolk advarer mod Bollorés “reaktionære, højreekstreme ‘civilisationsprojekt’”, som han udøver igennem sine tv-kanaler og forlag. Ret så ildevarslende har Journalister uden grænser også udtrykt bekymring over “koncentrationen af privatejede medier” i Frankrig på et tidspunkt, hvor pressefriheden lider verden over.
“Den kulturelle kamp, alle taler om, er ikke blot et sammenstød af ideer. Ved at overlade fransk film i hænderne på en højreekstrem chef risikerer vi ikke blot en homogenisering af film, men også en fascistisk overtagelse af den kollektive fantasi,” skriver filmfolkene i det åbne brev. Søndag reagerede direktør for Canal+ Maxime Saada på brevet og udtalte, at virksomheden ikke vil arbejde med nogle af underskriverne fremadrettet og gjorde dermed brevet til en de facto blackliste.
Har man nogensinde været i tvivl om, hvordan man genkender en fascist, så er det ofte dem, der ikke kan tåle buhråb. /Astrid Plum