Dmitry Astakhov/AFP/Ritzau Scanpix
Angela Merkel er bange for hunde, men ikke for Putin. Da den dengang tyske kansler i 2007 besøgte den russiske præsidents sommerresidens i Sochi, kaldte Putin pludselig sin sorte labrador Konni (1999-2024) ind i rummet – en af hans gennem tiden mange hunde, hvis sind han selv brugte til at lette humøret på dårlige dage. En tydeligt fastfrossen Merkel, som Putin vidste præcis, hvad var bange for, sagde efterfølgende køligt:
“Jeg forstår godt, hvorfor han er nødt til at gøre det – for at bevise, at han er en mand … Han er bange for sin egen svaghed. Rusland har intet, hverken en vellykket politik eller økonomi. Det eneste, de har, er det her.”
I 2024 måtte Putin så undskylde til Merkel, da hun midt i sit otium udgav autobiografien Freiheit, hvor hun antydede aldrig at have tilgivet optrinnet i Sochi – men i øvrigt fastholdt, at “det var rigtigt af mig, at jeg helt ind til afslutningen af min tid som kansler forsøgte at bevare kontakten til Rusland”.
Spol tiden yderligere to år frem, og på en konference i Berlin sagde Merkel ligeledes for to uger siden, at EU ikke “udnytter det diplomatiske potentiale tilstrækkeligt” over for Rusland.
Merkel håber måske på, at EU udnævner hende som fredsforhandler mellem Rusland og Ukraine: Ifølge Financial Times har Merkel i EU-kredse været overvejet som muligt bud på et navn, der ville kunne skabe gennembrud, hvis EU skulle indlede forhandlinger med Putin. Da Merkel blev spurgt, om hun i så fald ville træde til, sagde hun, at Putin nok kun tager siddende ledere seriøst. Der er bare ét problem:
Der er intet, der tyder på, at der skulle være reelle forhandlinger på vej.
Det indtryk kunne man ellers få under torsdagens møde på Cypern, hvor EU’s udenrigsministre var samlet for at drøfte en ny strategi mod Moskva. Indtil nu har den heddet kolde kontanter og flere våben – og at hjælpe Ukraine på stort set alle punkter, undtagen ét: EU har aldrig ønsket at optræde som en egentlig forhandler i krigen.
EU’s udenrigschef Kaja Kallas understregede det sådan her torsdag: “Europa vil aldrig være en neutral mægler mellem Rusland og Ukraine, fordi vi er på Ukraines side, og vi forsvarer vores egne centrale sikkerhedsinteresser.”
Men i de resolutte ord lå også en sprække: Det er “meget vigtigt, at vi presser Ukraine og Rusland til at tale med hinanden”, sagde Kallas, mens den finske udenrigsminister Elina Valtonen signalerede en mere klar åbenhed over for, at EU kan og vil mægle: “Jeg er overbevist om, at vi sammen ikke blot kan blive enige om et mandat, men måske også om nogle personer, der kunne påtage sig denne rolle.”
Når der allerede er gået navneleg i den, er det fordi Putin har åbnet ballet og foreslået den anden tidligere tyske kansler Gerhard Schröder, hvilket er blevet blankt afvist i Bruxelles og Kyjiv. Ifølge Kallas falder man i Putins “fælde”, hvis man sætter navn på, før EU ved, hvad de vil. “Du har good cops, du har bad cops, og du har en strategi for, hvordan du går til bordet. Derfor er substansen meget vigtigere end hvem det er.”
“Det handler ikke om, at europæerne skal fungere som mæglere mellem Rusland og Ukraine. Det handler snarere om, at europæerne skal forhandle med Rusland sammen med Ukraine,” siger Nathalie Tocci, professor og tidligere direktør for den italienske tænketank Istituto Affari Internazionali. “… Når man tænker på, at det her i mange henseender er en krig mellem Rusland og Europa. Eller rettere sagt en krig, som Rusland fører mod Europa, der starter i Ukraine, men desværre ikke ender der.” /Emma Louise Stenholm