Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Mens alle andre havde begravet idéen om et asylcenter i Rwanda, levede Socialdemokratiets drøm videre. Selv efter den britiske højesteret i 2023 afgjorde, at asylansøgere, der sendes dertil, risikerer forfølgelse og tortur, holdt den daværende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) fast i, at Rwanda var et “rigtig kvalificeret land”.
“Den britiske model har vist sig ikke at leve op til deres egne interne juridiske ramme, men vi arbejder videre med på EU-plan at lave et modtagecenter uden for Europa,” sagde Kaare Dybvad Bek, men understregede, at det i praksis egentlig ikke behøvede at være netop Rwanda. “Det kan ligge i Rwanda, og det kan ligge i andre lande.”
Og Dybvad Beks efterfølger Rasmus Stoklund fulgte trop, da EU-landene i december godkendte dele af de asylregler, der gør det muligt at etablere modtagecentre for EU: “Det her har været en hovedprioritet for vores EU-formandskab. I Danmark har vi i mange år haft et ønske om at skabe et grundlæggende nyt asylsystem i Europa.”
Dengang manglede aftalen stadig at blive godkendt af Europa-Parlamentet. Men efter flere års tovtrækkeri forventes EU-embedsmænd mandag aften at afslutte forhandlingerne om den hjemsendelsesforordning, der er en forudsætning for modtagecentrene. Forordningen er den mest kontroversielle del af EU’s asyl- og migrationspagt, som træder i kraft fredag i næste uge, og som vores journalist Claes T. Sørensen forklarer i dybden i ugens føljeton, der kan læses længere nede i nyhedsbrevet.
Denne gang er det lande som Kasakhstan og Usbekistan, der florerer som mulige destinationer. Hvor det i Rwanda var Socialdemokratiets tanke, at migranter skulle opholde sig på ubestemt tid, er planen med de såkaldte return hubs, som EU lægger op til, at asylansøgere skal have deres sag behandlet som et midlertidigt stop – inden de enten får ophold i Europa eller sendes til det, EU-Kommissionen vurderer som et sikkert tredjeland.
Danmark har foruden bl.a. Tyskland og Grækenland sagt ja til at ville bruge centrene. Senest har også Nederlandene givet grønt lys og forventer ifølge Politico at tage “konkrete skridt” inden for få måneder. Den nederlandske regering har efter en juridisk gennemgang fra tænketanken Clingendael ikke mødt nogen udfordringer, sagde vicepremierminister og asyl- og migrationsminister Bart van den Brink i sidste uge. Og ifølge en anonym diplomat kan et modtagecenter uden for EU være klar til etablering inden for de næste seks til syv måneder – og således allerede i begyndelsen af næste år.
Da Socialdemokratiets Rwanda-planer først blev præsenteret, blev de hurtigt forkastet som luftkasteller og naive strammerutopier. Som Jyllands-Posten skrev dette forår: Først lovede Socialdemokratiet, at det ville tage ét år. Så ville det tage fem. Og pludselig kunne de “ikke længere svare på centrale elementer af løftet”.
Men nu kan det være et spørgsmål om måneder i stedet for år, at migranter får deres sag behandlet uden for EU’s grænser. Og meget ser altså ud til, at Socialdemokratiet alligevel får sit ønske igennem, bare i en anden form. Hvor der er vilje, er der omvej. /Emma Louise Stenholm