Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmark har fået ny regering. En regering, der vil øge bruttonationalproduktet med 70 mia. kr. i 2035 ved hjælp af skattelettelser, et øget arbejdsudbud – og kunstig intelligens, selvfølgelig.
Regeringen har fået neoliberale julelys i øjnene og vil nedsætte en “produktivitets- og arbejdskommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan øge velstanden gennem yderligere forbedringer af produktivitet og konkurrenceevne”. Hvordan skal det ske? Danmark skal have “de rette forudsætninger for at blive en stærk nation inden for kunstig intelligens,” skriver de i det nye regeringsgrundlag.
Godt nok skriver de også, at udviklingen af kunstig intelligens udgør “en stor udfordring”, og at kunstig intelligens har “skabt en grundlæggende tvivl om informationstroværdigheden, hvilket udfordrer bærende elementer i vores demokrati”. Men det holder ikke regeringen tilbage.
For velstanden skal øges, og regeringen vurderer, at kunstig intelligens kan øge bruttonationalproduktet BNP med mellem 30 og 60 mia. kr. over det næste årti. Kunstig intelligens skal blandt andet implementeres i den offentlige sektor, og det forventes, at det kan “frigøre mindst 30.000 årsværk”. Øget produktivitet er målet, kunstig intelligens er løsningen.
Det indebærer bare to andre problemer: BNP er hverken et godt mål for velfærd eller livskvalitet, og kunstig intelligens er heller ikke specielt godt for planeten.
BNP er en simpel, letforståelig indikator for, hvordan det går for samfundets produktivitet. Det er dog også et ret simplificerende mål, der kan overse velfærd, som opfinder af det moderne BNP-begreb, Simon Kuznets, selv påpegede tilbage i 1934.
For eksempel registrerer BNP “fx skovhugst som indtægter uden at tage højde for den deraf følgende erosion og forringelse af vandkvaliteten,” skriver The New York Times (betalingsmur). Det samme gælder netop kunstig intelligens, som måske kan øge produktiviteten på nogle arbejdspladser, men der tages ikke højde for, hvordan teknologiens datacentre dræner lokalområder for strøm eller giver vandforsyningsproblemer.
Derfor er FN også kommet med et bud på, hvordan stater kan regne anderledes på økonomien og ikke udelukkende fokusere på at øge produktiviteten; måle på, hvad der rent faktisk tæller i livet. FN foreslår 31 forskellige indikatorer, som blandt andet indebærer bæredygtighed, lighed og inklusion. De er dog blevet kritiseret af flere eksperter fra Harvard, Cambridge og Oxford for at give for komplekst et regnestykke med så mange indikatorer.
Regeringen er endda selv klar over, at BNP ikke nødvendigvis er det bedste økonomiske mål, for de har tænkt sig at nedsætte en kommission, der skal udarbejde forslag til en dansk model for trivselsøkonomi, hvor trivsel, klima, natur og sundhed “bedre kan indgå i den samfundsøkonomiske debat”.
Indtil da arbejder regeringen videre med BNP, som var det lutter ensbetydende med velfærd. Kunstig intelligens skal implementeres, produktiviteten øges, og så må naturen lige bøde imens. /Gustav Hamborg Albrechtsen