Sportswashing uden sæbe

Torsdag starter VM i fodbold for mænd 2026. Den første kamp spilles mellem Mexico og Sydafrika, og førstnævnte er på hjemmebane. Værtskabet er delt mellem Mexico, Canada og den dumme storebror USA, som i den grad har fået hele det hele til at ligne et shitshow – sammen med Fifa og forbundets præsident Gianni Infantino.

De kvalificerede hold, deres personalestab og de 52 Fifa-udpegede dommere er rejst til USA i løbet af de sidste ugers tid – eller rettere har forsøgt at rejse. Flere er nemlig blevet nægtet adgang til USA, senest den 34-årige somalier Omar Artan, en af dommerne, som nu ikke kommer til at deltage alligevel, fordi Trump og co. har indført indrejseforbud for 12 lande – primært afrikanske og vestasiatiske – herunder Somalia.

Også flere fra den iranske stab, hvis hjemland blev bombet af USA i nat, er blevet nægtet indrejse, mens iranske fans siger, at de er blevet frataget deres billetter.

Listen stopper ikke der: Breel Embolo, angriber for Schweiz, født i Cameroun, er nægtet visum. Iraks angriber Aymen Hussein blev tilbageholdt i næsten 7 timer i Chicagos lufthavn. Iraks landsholdsfotograf blev tilbageholdt i 10 timer, og så er flere “iranske og afrikanske journalister” ifølge Sportspressens Internationale Organisation (AIPS) også nægtet adgang.

Det er en pudsig omgang, det her. Autokratiske lande plejer at bruge sportsbegivenheder til at renskure deres image, så befolkninger andre steder i verden får en mere positiv opfattelse af landet – det man kalder sportswashing. Fx oprettede Qatar i 2022 og Rusland i 2018 særlige ID-kort til deres fans, så de ikke skulle døje med de normale regler for indrejse. Brasilien, som godt nok ikke længere anses for at være autokratisk, lavede i 2014 en særlov, så alle fans med billetter til kampene fik gratis midlertidige visa. Men USA lader til at have smidt sæben væk. De gider ikke den klassiske sportswashing.

Et af de verdensmesterskaber, der er blevet anset som de mest kontroversielle, fandt sted i Argentina i 1978. To år forinden havde militæret kuppet landet og styrede det med hård hånd. Militæret var i gang med at udføre den såkaldt ‘beskidte krig’ mod venstreorienterede, hvor hæren var “ansvarlig for tortur, mord og for tusinder af ‘forsvundne’ personer”. Krigen blev tilskyndet af USA’s daværende udenrigsminister Henry Kissinger. Desuden var der spekulation om matchfixing, da Argentina slog Peru 6-0 – Argentina skulle vinde kampen med 4 mål for at komme videre.

Et studie af mesterskabet i 1978 peger på, at regimet strammede grebet strategisk om magten, inden mesterskabet startede. Det argentinske militær sørgede for, at politiske modstandere og kritiske journalister ret belejligt blev bortskaffet, så de ikke kunne råbe op om forholdene. Under selve VM blev grebet lempet, så internationale journalister og fans kunne opleve et “frit” Argentina. Efter turneringens afslutning blev grebet så strammet igen. Heller ikke den strategi bruger Trump-administrationen.

Mest af alt viser det forestående VM i USA, at Trump-regeringen ikke gider ulejlige sig med sportswashing. “Trump virker ligeglad med at opbygge global legitimitet eller aflede opmærksomheden fra menneskerettighedskrænkelser i hjemlandet,” skriver magasinet Jacobin i en boganmeldelse af den nye bog Red Card af amerikaneren Jules Boykoff, som forsker i sport og politik.

De har åbenbart ikke brug for at lempe lidt på reglerne, så det internationale samfund bare kunne få en lille idé, ja bare en tanke om, at det nye USA ikke er så slemt, som det lader til. I mellemtiden kan vi ellers glæde os til OL i Los Angeles i 2028. /Gustav Hamborg Albrechtsen