I 1989 var det moderne internet en “vag, men spændende” idé

På et tidspunkt i løbet af 00’erne blev Google til et verbum: at google. Og det bekymrede virksomheden – der siden 2015 har været ejet af moderselskabet og teknologivirksomheden Alphabet Inc.

Som de skrev i et blogpost i 2006: “Et varemærke er et ord, et navn, et symbol eller et motiv, der identificerer en bestemt virksomheds produkter eller tjenester. Google er et varemærke, der identificerer Google Inc. samt vores søgeteknologi og tjenester. Selvom vi er glade for, at så mange mennesker tænker på os, når de tænker på at søge på nettet, må vi indse, at vi har et varemærke, der skal beskyttes. Derfor vil vi gerne gøre det klart, at du venligst kun skal bruge ‘Google’, når du rent faktisk henviser til Google Inc. og vores tjenester.”

Googles popularitet og deraf dets status som verbum skyldes, at det hurtigt blev den dominerende globale søgemaskine blandt mange. Og det skyldes en enkelt algoritme: PageRank.

“PageRank revolutionerede den måde, vi interagerer med information på. Det var en vigtig faktor i, at Google kom til at ligge langt foran de andre søgemaskiner,” som John MacCormick, der er professor i datalogi ved Dickinson College og forfatter, har forklaret.

PageRank gjorde det ifølge MacCormick muligt at finde nålene i verdens største høstak, men først skulle høstakken opfindes.

World Wide Webs oprindelseshistorie

Stråene til høstakken blev først samlet ved Den Europæiske Organisation for Højenergifysik, også kendt som CERN, der ligger på grænsen mellem Schweiz og Frankrig. Her havde fysikforskere brug for en måde at kunne dele information med hinanden og andre rundt omkring i verden for at få en partikelaccelerator til at fungere.

Den måde fandt den engelske datalog Tim Berners-Lee, som præsenterede en banebrydende idé. “Vi bør arbejde hen imod et universelt, sammenkoblet informationssystem,” konkluderede Berners-Lee i sit oprindelige forslag til World Wide Web, altså det system, som gør det muligt for os at bruge internettet – og som vi i daglig tale blot kalder internettet. “Målet ville være at skabe et sted, hvor man kan placere enhver information eller reference, man anser for vigtig, samt en måde at finde den igen på senere,” uddybede han.

Han afleverede forslaget hos sin chef, Mike Sendall, der i toppen af papiret kommenterede: “Vagt, men spændende…”

På det tidspunkt havde internettet eksisteret i flere årtier, men det var en række adskilte systemer af information, som primært blev brugt af militær og på universiteter. Berners-Lee samlede internettets spredte information sammen i et net, forbundet af klikbare hyperlinks. Det gjorde han med opfindelsen af tre byggesten HTML, HTTP og URL, der tilsammen udgør World Wide Web.

I 1993 åbnede dørene for alle, da CERN besluttede sig for at gøre World Wide Web gratis.

25 år derefter reflekterede Berners-Lee over sin egen opfindelse i et interview med det amerikanske medie CNET: “Jeg har været meget tilfreds med den internationale ånd. Det er fantastisk, hvordan internettet har udviklet sig som noget, der går på tværs af landegrænser. Jeg betragter det ikke som internationalt, for det er jo nationer, der går sammen. Internettet udviklede sig uden overhovedet at tage hensyn til grænser. Folk fra hele verden har bidraget med alskens kreativitet, opfindsomhed og hårdt arbejde, både hvad angår indhold og standarder. Mangfoldigheden af det, man ser derude, er forbløffende.”

Mange søgemaskiner

Idéen om at kunne søge sig frem til information på en computer opstod længe før Google, selv før internettet og World Wide Web. Allerede i 1963 blev den første kendte langdistance computersøgning foretaget. Men projektet blev hurtigt lukket ned. “Dengang kunne man slet ikke forestille sig, at man kunne gøre så mange ting med en computer,” sagde Charles Bourne, den ene del af opfinderduoen bag verdens første computersøgning, i 2018 til Smithsonian Magazine.

Det kunne man til gengæld godt i slutningen af 1990’erne, hvor der ligefrem opstod et behov – og en lang række søgemaskiner – der kunne bruges til at finde nålene, altså den relevante information, i den hastigt voksende høstak af hyperlinks.

Blandt de mange søgemaskiner var der hurtigt én, der skilte sig ud.

I 1998 grundlagde to ph.d.-studerende ved Stanford University i Californien ved navn Larry Page og Sergej Brin Google i en lejet garage. Samme år udgav de en beskrivelse af Googles system – ‘The Anatomy of a Large-scale Hypertextual Web Search Engine’ – i forbindelse med en forskningskonference. “Gemt blandt systemets tekniske detaljer findes en beskrivelse af det, der meget vel kan være den første algoritmiske perle, der dukkede op i det 21. århundrede: PageRank-algoritmen,” skriver John MacCormick i bogen Nine Algorithms that Changed the Future.

Algoritmen, der adskilte Google fra andre søgemaskiner var en del af det fundament, der sikrede, at Google fra omkring 2010 var den mest besøgte hjemmeside på globalt plan. Det er Google i øvrigt stadig.

Mens andre søgemaskiner brugte søgeord til at rangere hjemmesiderne, udnyttede PageRank hyperlinkstrukturen.

Når man søger efter noget, kan en computer ikke vurdere, hvilken information der egentlig er relevant, men den kan derimod finde ud af at tælle. Så den kan tælle, hvor mange gange der linkes til en hjemmeside, og rangere dem alt efter antallet af hyperlinks. Samtidig er nogle hyperlinks mere lige end andre. Med andre ord, hvis fx et anerkendt nyhedsmedie linker til en hjemmeside, vægter det højere end hvis en obskur blog linker til en samme hjemmeside.

Kunstig intelligens’ knytnæve eller udstrakte hånd

Et par årtier efter, at ‘Google’ blev tilføjet som et verbum i ordbogen, er det blandt den yngre generation blevet mere normalt at søge end at google.

Samtidig har Google de seneste år lavet væsentlige ændringer af deres søgemaskine.

I 2024 lancerede Google de såkaldte AI Overviews, der viser en opsummeret oversigt genereret med kunstig intelligens i toppen af en Google-søgning. Den funktion blev udvidet i maj 2026, så Googles søgeboks er mere interaktiv og brugere kan stille opfølgende spørgsmål til chatbotten Gemini.

Tim Berners-Lee drøm om et åbent, tilgængeligt og demokratisk internet er ved at blive mareridt. “Det åbne internet er på vej ud,” siger Richard Kramer, finansanalytiker hos Arete Research, til The New York Times.

Med kunstig intelligens vil man efter en Google-søgning i mindre grad klikke sig videre til andre hjemmesider. I knap 70 pct. af alle tilfælde starter og slutter en Google-søgning nu på Google.

Europol, som er den Europæiske Unions politienhed, vurderede i 2022, at indhold genereret af kunstig intelligens kunne udgøre op til 90 pct. af online-indhold i 2026. I det videnskabelige tidsskrift Nature har en række forskere tilmed illustreret og advaret om, at det kan føre til såkaldt modelkollaps, hvis nyere KI-modeller trænes på data, der er genereret af tidligere KI-modeller i stedet for menneskeskabt data. Det indebærer, at nuancer og detaljer forsvinder, at output bliver mere generisk, og at fejl forstærkes.

World Wide Web, der blev skabt for at gøre det nemt for alle at navigere rundt omkring på internettet og skabe en form for global, kollektiv bevidsthed, har i mange år været domineret af techmonopoler. Med implementeringen af kunstig intelligens kan WWW blive dummere, mens techgiganterne får endnu mere magt. Eller mindre, håber WWW’s opfinder.

Som Berners-Lee selv advarede om og opfordrede til i The Guardian sidste år: “Et eller andet sted mellem min oprindelige vision for Web 1.0 og de sociale mediers fremkomst som en del af Web 2.0 valgte vi den forkerte vej. Vi står nu ved en ny skillevej, hvor vi skal beslutte, om KI skal bruges til gavn eller til skade for samfundet. Hvordan kan vi lære af fortidens fejltagelser? Først og fremmest skal vi sikre, at beslutningstagerne ikke ender med at spille det samme årtiers lange indhentningsspil, som de har gjort med de sociale medier. Tiden til at beslutte styringsmodellen for KI var i går, så vi må handle hurtigt.”

/Emilie Ewald 

Udover at være verdens mest populære søgemaskine, var Google en pioner for overvågningskapitalismen. I morgen skal det handle om Shoshanna Zuboffs begreb og dets nyeste iteration, som danske forskere kalder for intimitetskapitalisme.