Nyhedsanalysen

Mediestormen Urd

Hold på hat og briller og fastgør trampolinen, for det kan godt være, du synes Urd var slem, men her kommer dagens Føljeton altså. Vi er jo gentlemen og ladies of the press her på stedet, så vi kan godt lide, at der sker lidt rundt omkring i verden, det må vi jo indrømme. Vi har måske sådan lidt et masochistisk eller i hvert fald sensationslysten forhold til verdens gang, selv om vi ikke kan lide at sige det højt, men det er noget af det, der holder os gående. En bipolar følelse mellem at ville gøre verden til et bedre sted og så formidle de værste sider af den. 2016 er ved at løbe ud, og året viste os begge dele, men her til lands kan det nu nok bedst sammenlignes lidt med Urd og det, der sker i sådan nogle som os, når sådan en storm ”går i land”, som de siger på tv.

For vi kan ikke lade være med at blive en lille smule opstemte, når TV 2 News har kaldt ekstramandskab ind, og DR2 rydder sendefladen og aflyser Jesper Teilgaards juleferie, for nu bliver det altså vildt. Der er vejrkort, radarbilleder og reporterer over alt i landet, der med mikrofonen i vindretningen stiller sig præcis der, hvor bølgerne slår ind over Hirtshals havn og får hele dramaet med. Vi lærer nye meteorologiske udtryk og kigger skiftevis ud af vinduet og ind i tv’et. Vi elsker det.

Men når vi så dagen efter tager en tur rundt omkring huset eller den fædrene gård og konstaterer, at der nok ligger et par knækkede kviste og flyder, men det hele står vist endnu, så er det også, at vi kommer til at se os selv. Sådan en helt vindstille 3. juledag kan godt blive lidt af en øjenåbner. Det er en underlig flad og lidt pinagtig fornemmelse, det indrømmer vi.

Sådan har vi det også med 2016 og Danmark. Det er, som om vi her i de sidste dage tager en tur rundt om huset og konstaterer, at der vist ikke er mere end et par knækkede kviste og at trampolinen står endnu – men det var nu godt, vi gjorde den fast.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12