Sommerbøger
Føljetons sommerbøger
For nyligt pointerede et medlem af Føljetons redaktion, at bogstakkene i kontorets vindueskarme er ved at nå nye højder. Heldigvis er sommeren over os, og det betyder masser af læsetid til at komme bunkerne til livs. Her er, hvad vi på Føljeton skal kaste os over i sommervarmen:
David Foster Wallace, Infinite Jest (1996)
Jeg elsker at dedikere ferien til et umuligt læseprojekt, og denne gang er det Wallaces næsten tusind siders tunge hovedværk, som jeg har besluttet mig for at slæbe rundt i sommervarmen. Jeg har taget tilløb i mange år, da Wallace er en af mine yndlingsforfattere – Zadie Smiths – yndlingsforfattere. Jeg glæder mig til at finde mening med galskaben i et dystopisk Nordamerika i selskab med tennisspillere, misbrugere og radikaliserede canadiere. /Emilie Ewald, journalist
Joanna Walsh, Girl Online: A User Manual (2022) – og andre bøger om cyberfeminisme
Efter næsten et årti som spøgelse på Instagram, hvor det eneste, jeg har fået, er skraldet brain rot, har jeg nu endelig afluret, hvordan man bruger sociale medier. Man skal jo like ting? Pludselig er min algoritme blevet et slaraffenland af nørdede kvinder, der lærer mig hvordan man bygger sin egen computer og supplerer mig med geniale læselister. Cyberfeminismen er tilbage. Uvidende om dette magiske sted på internettet læste jeg tidligere på året Joanna Walsh’ Amateurs! (2025) om internetkultur og -æstetik, og hendes Girl Online (2020) er altså på pensum. /Astrid Plum, kulturjournalist og redaktør
Ben Tarnoff & Quinn Slobodian, Muskism (2026)
Umiddelbart har vi jo slet ikke brug for flere historier om techmilliardæren, cringelorden, kaoskapitalisten Elon Musk. Og så alligevel: For i bogen Muskism – som udkom i foråret – undersøger den canadiske idéhistoriker Quinn Slobodian og journalisten Ben Tarnoff ikke individet Musk, men snarere den postliberale strømning i tiden, han repræsenterer. For forfatterne er Musk ikke bare en skør techtycoon, men en nøgle til at forstå den gryende illiberale verdensorden. Det lyder som et projekt, man gerne vil ofre lidt af sin sommerlige opmærksomhed på. /Claes T. Sørensen, journalist
David Sedaris, The Land and Its People (2026)
Normalt bevæger jeg mig i min fritid næsten aldrig ud i bøger, der ikke er fiktion. Men hvis der er en mand, der kan få mig til at læse en samling essays, så er det den amerikanske forfatter David Sedaris. Han skriver om hverdagsobservationer på en finurlig og absurd måde, der stadigvæk griber ens følelser. I The Land and Its People reflekterer han over sin kærestes hofteoperation, sin søsters kappe (den kendte komiker Amy Sedaris) samt hans rejser i Guatemala, Vatikanet og Kenya. Kombineret med hans fortællerstemme, håber jeg, at bogen giver ro fra verdens støj. /Meriem-Hadia Charif, projektleder og journalist
Ada Palmer, Inventing the Renaissance (2025)
Hvis alt går vel (og det gør det aldrig), finder jeg tiden til at lade den uærbødigt underholdende historiker Ada Palmer vende, dreje og sønderskyde mine forestillinger om renæssancen. Det bliver ikke meget mere dad coded. Måske er det også en erhvervsskade, fordi jeg har brugt mit liv på at få publicisme og forretning til at gå op i en højere enhed, men jeg tænker uforholdsmæssigt meget over de helt særlige overlap mellem penge og kultur, som fandtes i 1400-tallets Firenze. En uudtømmelig kilde til nye måder at forstå mit eget liv. /Søren Høgh Ipland, adm. direktør
Svend Saabye, Lystfiskerliv (1957)
Maleren, naturelskeren og lystfiskeren Svend Saabye var indtil for nylig en ukendt skikkelse for mig. Det ændrede sig, da min farfar hev bogen Lystfiskerliv ud af reolen, og jeg blev fanget af maleriske sætninger, en anden tid – og i den grad også et andet hav – samt en stemning, der virker perfekt til sommer-roen. Bogen handler om et liv som lystfisker, men giver samtidig en manual til, hvordan vi kan være i naturen. Hvordan lytter vi til bækkens klukken, og hvordan opdager vi fiskestrømmens drama? Jeg håber på at lære det med snuden i Lystfiskerliv – og hånden hvilende på en fiskestang. /Katharina Fie Warrer, lydproducer
David Keenan, Volcanic Tongue (2025)
Denne sommer skal jeg bruge mange timer på toget, hvor bøgerne og headsettet helt sikkert bliver kærkomne venner. På læselisten står blandt andet musikkritiker David Keenans Volcanic Tongue – en samling, der dykker ned i musikken til en række – bogstaveligt talt – toneangivende undergrundskunstnere fra det 20. århundrede. Jeg ser frem til at læse om noget af min yndlingsmusik og forhåbentlig også opdage nogle nye skatte. Og selvfølgelig til lytteprocessen, der følger med læseprocessen. /Åsa Vigen Bardal, journalist
Judith Schalansky, Katalog over visse tab (2026)
Findes der noget skønnere end tyske forfattere med smag for poetisk og magisk realisme, rejseskildringer og underfundige, underliggørende fortællinger fra undergrunden, afgrunden og den forgrund, der er så tæt på vores egen næsetip, at den knap kan ses? Hvis blot den vidunderlige Judith Schalanskys Katalog over visse tab er halvt så god som det geografiske portræt Atlas over afsidesliggende øer, der for snart et årti siden første gang udkom på dansk, bliver min sommers ‘læsevejr’ både læseværdigt og læsset med lige dele afslappende og helt og aldeles uforståelig forundring. Bliver det bedre, end det? /Anders Rod Thomsen, journalist
Tarjei Vesaas, Fuglene (1957)
Da jeg læste i Tarjei Vesaas’ Is-slottet (1963) en sommeraften sidste år, følte jeg et stort ubehag i kroppen og troede, jeg var ved at blive syg. Men om morgenen var alt fint. Næste aften læste jeg videre, og sygdomsfornemmelsen opstod igen. Det var ikke kroppen, der fejlede noget. Det var Vesaas, der spiddede mig med uvante følelser. Hans beskrivelse af sorg og venskab gjorde mig stakåndet, urolig, kvalm og endda på nippet til at fælde en tåre. Det havde jeg aldrig prøvet før. Hvis en forfatter kan gøre det ved mig, er jeg nødt til at læse videre i værkerne. Derfor læser jeg Fuglene i sommerferien. /Gustav Hamborg Albrechtsen, praktikant