Bomberydder ved Leipzig Lufthavn. Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix
Europa trues af udefrakommende, lyder det i et fælles opslag fra “de eneste to kvindelige regeringsledere i EU. Den ene i et stort land i syd. Den anden et lille land i Nord” – Mette Frederiksen og Italiens Giorgia Meloni. Repetitivt og lettere indholdsløst skriver de, at de “ikke [vil] acceptere ukontrolleret migration til Europa”.
Opslaget er blevet kritiseret for ikke at indeholde fakta eller statistikker på, hvordan “illegal migration har haft negative konsekvenser for vores samfund”, ligesom flere medier ukritisk har videredelt Frederiksens budskab om, at de to kvinder “kommer fra to meget forskellige politiske ståsteder”, til trods for at føre stort set den samme immigrationspolitik. Så truslen fra de illegale immigranter skal nok tages med et gran salt.
I et andet europæisk land, der ligger lidt mere i midten, kommer truslen i disse dage fra både øst og vest. Det franske demokrati døjer nemlig med massiv udenlandsk indblanding som optakt til præsidentvalget næste år, skriver Le Monde (betalingsmur). Over sommeren har to ud af de tre mænd på midten (Bruno Le Maire gik fri) – de to tidligere premierministre under Macron, hhv. Gabriel Attal, Macrons arvtager, og Édouard Phillippe, borgmester i Le Havre – været udsat for russiske misinformationskampagner. Det samme gælder en anden mulig præsidentkandidat, socialisten Räphael Glucksmann.
Da Attal den 4. august fortalte, at russerne havde været efter ham ved at dele deep fakes og falske nyhedsartikler, brugte han anledningen til at gå i flæsket på Rassemblement Nationals Marine Le Pen. Le Pens forhold til Rusland er sammenfiltret, og Kreml var ude og tage hende i forsvar, da hun sidste år blev diskvalificeret fra at stille op til præsidentvalget efter at være blevet dømt for underslæb. I modsætning til modstanderne har Marine Le Pen ikke været udsat for misinformationskampagnerne.
Problemet med fremmed indblanding i fransk politik er så stort, at parlamentet den 22. juli præsenterede en ny lovpakke, der fx vil tredoble straffen for at sprede falsk eller KI-genereret indhold såsom opdigtede nyhedsartikler under valgperioden. Og ikke nok med at russerne blander sig, har en anden Le Pen-tilhænger bosiddende i USA mod vest, Elon Musk, også meldt sig ind i den franske valgkamp:
“Jeg kræver, at hun bliver lukket ned for forræderi mod Frankrig!” skrev verdens rigeste mand på sit medie X torsdag. “Hun” er Marine Tondelier, præsidentkandidat for Les Ecologistes, som altså har pisset på Elon Musks sukkermad ved at foreslå et forbud mod X, hvis platformen ikke efterlevede de europæiske krav under Digital Service Act om bekæmpelse af misinformation.
Besynderligt nok har Marine Le Pen, hvis politiske program først og fremmest baserer sig på at holde Frankrig fransk, angiveligt ikke noget problem med, at udenlandske magter blander sig i fransk politik. Især ikke når det kun er hendes konkurrenter, de går efter.
Men imens Mette Frederiksen og Giorgia Meloni fastholder blikket mod det globale Syd, er der også fremmede magter på spil længere mod nord. Søndag fortalte den tyske indenrigsminister Alexander Dobrindt mediet BILD, at trusler med “målet at destabilisere Tyskland” er en “konstant virkelighed”, og at landet har daglige sikkerhedstrusler. Interviewet kommer i kølvandet på, at en drone ladet med sprængstoffer blev fundet i Leipzig Lufthavn i onsdags.
I Sverige har man fået spioner: Her har en russisk agent mødtes med en mand fra en udenlandsk ambassade i Sverige på en pub, skriver SVT: “Målet har, enligt Säpo, varit att påverka svenska politiska beslut samt misskreditera Sverige, EU och Nato.” Ifølge Säpo gav den russiske spion manden fra ambassaden en taskefuld gaver som tak. Ved bordet ved siden af sad den svenske efterretningstjeneste inkognito. /Astrid Plum