Mærsk Olie og Gas - Boreplatform Nordsøen Dan Feltet - Dan F.
Thyra Frank, den nye ældreminister, har været mere i vælten her i slutningen af 2016 end Tyra-felterne. Og dét er en skam. For den virkelige realpolitiske kamp udspiller sig ikke omkring udskænkningen af Baileys på landets plejehjem, men derimod omkring udvindingen af de sidste sorte råstoffer fra havbunden i Nordsøen. Her til morgen annoncerede Maersk Oil, at Tyra-feltet i Nordsøen vil blive lukket i oktober 2018.
De sagnomspundne Tyra-felter er det område, hvor 90 procent af den danske naturgas hidtil er blevet udvundet. Tyra-felterne er ganske enkelt kongerigets guldåre, og en eventuel lukning vil derfor også med ét slag ændre energibalancen, så Danmark igen skal begynde at importere fossile brændstoffer. Men så vidt kommer det næppe. For mon ikke VLAK-regeringen er til at forhandle med? Mærsk-koncernen har tidligere haft held og styrke til at diktere vilkårene for deres virksomhedsdrift ned til den mindste detalje. Skiftende regeringer har vist sig endog meget lydhøre over for krav fra det syvtakkede stjernefirma.
Meldingen fra Maersk Oil skal således i første omgang ses som en taktisk manøvre for at opnå et bedre politisk forhandlingsresultat. I de senere måneder har blåskjorterne fra Esplanaden nemlig forhandlet intenst med regeringen på Slotsholmen om en endnu mere lukrativ skatteaftale, der skal gøre det billigere for Maersk Oil at reparere og genopbygge Tyra-feltet. Problemet er helt konkret, at boreplatformene er ved at synke, faretruende, fordi de tomme lommer i undergrunden, hvorfra olie og gas er blevet trukket op, er begyndt at klappe sammen. Derfor forestår et omkostningstungt genopbygningsprojekt – til en pris på op mod 30 mia. kr. – som Maersk Oil gerne vil have den danske stat til at medfinansiere.
På papiret lyder beslutningen dog kontant og uigenkaldelig: ”Vi har stadig ikke fundet en økonomisk holdbar løsning for at udnytte de tilbageværende ressourcer i Tyra-feltet, og en sikker lukning vil derfor påbegynde med det mål at stoppe produktionen 1. oktober 2018,” udtaler driftsdirektør for Maersk Oil, Martin Rune Pedersen, i en pressemeddelelse her til morgen. Formuleringen er udtænkt til at skabe panik i regeringskontorerne.
Maersk Oil har et taktisk trumfkort, som sikkert vil få forhandlingerne til at glide videre: Da staten hvert år får betydelige skatte- og afgiftsindtægter fra udvindingen af råstoffer i Nordsøen – som vil forsvinde, hvis produktionen ophører – kan nogle nye og mere attraktive afskrivningsregler siges at være delvist omkostningsneutrale, altså hverken en omkostning eller en indtægt for statskassen. Og det er dét, som Maersk Oil spiller hårdt på: Hvis staten accepterer, at Maersk Oil kan afskrive det meste af udgifterne til at genetablere produktionen i Tyra-felterne, vil der fortsat flyde afgiftskroner i statskassen. Ellers ikke.
Sådan er realpolitik: Gambling, pokeransigter og høje indsatser. Og der er meget på spil, herunder tusindvis af arbejdspladser og en sensitiv sikkerhedspolitik, hvor værdien af selvforsyning bestemt ikke skal undervurderes. Kort sagt: Store penge, krudt og kugler. Alligevel har opmærksomheden i medierne kredset om Thyra Frank, som knap nok har et embedsapparat inde i sit symbolske kulisse-ministerium.
Hun er helt sikkert mere charmerende end alle forhandlerne fra Maersk Oil og Finansministeriet til sammen, men her ved årets udgang er det værd at minde om, at den vigtigste og mest skelsættende politik i 2016 – som altid tidligere og fremover – handler om stål, kul og kolde kontanter. Uanset om de ældre så får serveret Baileys af varme hænder eller ej.