Døden er meget længe blevet set som et problem, teknologi kunne løse

“Vi befinder os i en helt ny situation: De døde har aldrig før været så snakkesalige,” sagde Elaine Kasket, som forsker i cyberpsykologi, til Time Magazine sidste år.

I nullerne og 10’erne blev der talt meget om det digitale fodspor – billeder, tekster og andre digitale aftryk – man trak efter sig på det evige (eller knap så evige) internet. Nu, et par årtier senere, virker det, som om dette digitale fodspor går hele vejen med én i graven – og muligvis op ad den igen. Vi efterlader så meget data om os selv online, både bevidst og ubevidst, at nogle virksomheder tilbyder digital genoplivelse, så pårørende kan chatte, høre og se deres afdøde.

Ifølge Mary-Frances O’Connor, der har skrevet bogen The Grieving Body, har “alle kulturer, i alle perioder gennem historien, brugt den teknologi, de kunne, for at få forbindelse til deres afdøde”.

Ved University of Virginia er forskere begyndt at undersøge, hvad dette digitale efterliv betyder for de overlevendes sorgproces. Som adjunkt Renée Cummings har udtalt: “Vi ved, at kunstig intelligens bruges til at skabe intime oplevelser. Disse systemer kan genskabe kommunikationsmønstre ud fra sms’er, e-mails, lydoptagelser og sociale medier. For nogle mennesker føles det som at fortsætte et forhold snarere end at mindes et.”

Iskolde Peter Thiel

Mens almindelige dødelige må nøjes med en såkaldt “deadbot”, er andre – herunder Silicon Valleys techchefer og regeringsledere som Vladimir Putin og Xi Jinping – ved at finde ud af, om de kan udsætte døden. Eller endda gøre den til en mulighed frem for en uundgåelig afslutning.

Når PayPal og Palantirs Peter Thiel, der i skrivende stund er 58 år, dør, vil han fryses ned, så han en dag kan blive genoplivet.

Der vil stå et helt hold klar, når Thiel nærmer sig døden. Hans hjerte vil stoppe med at slå, men først, når han er erklæret død, kan de begynde deres arbejde. Ellers ville det blive anset som eutanasi. Ifølge organisationen Alcor, der udbyder tjenesten, er den officielle dødserklæring dog en “uheldig” begrænsning.

For tid er afgørende. Så snart døden er erklæret, vil holdet hurtigt begynde deres arbejde. Thiels krop skal lægges i isvand for at sænke hans kropstemperatur så hurtigt som muligt. Hans blodcirkulation og vejrtrækningen genoprettes kunstigt, og han får blodfortyndende medicin. Alt sammen for at stabilisere kroppen, undgå cellebeskadigelse og blodpropper. Derefter skal hele Thiels nedkølede krop transporteres til en bygning i Arizona, hvor der er et par hundrede patienter – som de kaldes – altså frosne kroppe og afhuggede hoveder.

Man kan nemlig også vælge den billigere løsning, hvor det kun er hjernen, som bevares, med antagelsen om, at “morgendagens teknologi kan give os en ny, sund krop”.

Men med en formue på 32 mia. dollars antager vi, at Thiel har valgt den fulde pakke til sølle 220.000 dollars plus det årlige medlemskontingent. De ofte stillede spørgsmål til Alcor inkluderer, hvorvidt organisationen kryopræserverer kæledyr (det gør de), og hvordan de finder ud af, at man er pludseligt død i fx en ulykke (medlemmer bærer et ID-armbånd og -halskæde i rustfrit stål med indgraverede nødinstruktioner).

Fremme i Arizona skal Thiels krop drænes for blod og kropsvæsker. Derefter sprøjtes en væske ind i årerne, som sørger for, at der ikke dannes iskrystaller, når Thiel bliver nedkølet til ca. minus 160 grader og placeret i en beholder fyldt med flydende nitrogen.

Livsforlængende eksperimenter

Alcor er bevidste om, at Thiel formentlig aldrig ville blive vækket fra de frysende døde, men som en af organisationens bestyrelsesmedlemmer er citeret for at sige: “Kryonik er et eksperiment. Indtil videre går det ikke særlig godt for kontrolgruppen.” Hvor kontrolgruppen altså består af os, der ikke bliver frosset ned.

Indtil videre går det dog heller ikke så godt for forsøgsgruppen, da det endnu ikke er muligt at optø en hel menneskekrop på sikker vis. Selv hvis det lykkes, vil man stadig blot have en varm, men død krop. “Det er et håbløst ønske, der afslører en rystende uvidenhed om biologi,” siger Clive Coen, som er hjerneforsker og professor ved King’s College London, til MIT Technology Review.

Thiel forventer dog heller ikke, at det vil virke. “Jeg ser det snarere som et ideologisk standpunkt,” sagde han i 2023.

Ideologien er transhumanisme, der gerne vil overvinde den kødelige krops begrænsninger. Transhumanister vil bruge teknologi til at opgradere den wetware – som er deres snaskede biologiske krop – og i sidste ende overvinde døden helt.

De er langt fra de første, som har fået den idé.

I årtusinder – i oldtidens Egypten, Grækenland, den islamiske verden, Kina, Indien og Europa frem til slutningen af 1700-tallet – forsøgte alkymister at forædle metaller og menneskesjælen. Efterhånden blev deres ultimative mål formuleret: At finde de vises sten, en substans, som kunne forvandle uædle metaller som bly til guld og gøre mennesker i stand til at leve længere, måske endda for evigt.

Selv Isaac Newton, som formulerede tyngdeloven (den, der får et æble til at falde til jorden) og tre bevægelseslove – og anses som en af grundlæggerne af moderne videnskab – var dybt optaget af alkymi i sin fritid. Det fandt omverdenen ud af i 2016, da hans gamle notesbøger blev offentliggjort. Heri var en håndskrevet opskrift på en ingrediens til de vises sten.

Alkymistiske praksisser lagde kimen til moderne kemi, og det var først kort efter Newtons død, at alkymi blev afskrevet som videnskab.

Alle mennesker genoplives

Selvom alkymi længe er blevet opfattet som fup og fidus, er videnskaben stadig optaget af det evige liv, og et voksende antal investorer i Silicon Valley poster penge i ambitionen.

“Om nogle få år vil det takket være udviklingen inden for bioteknologi være muligt at foretage løbende transplantationer af menneskelige organer, så mennesker kan leve i stadig yngre alder og endda blive udødelige,” sagde Vladimir Putin sidste år under en militærparade i Beijing. Et par århundreder før Ruslands præsident blev fanget, hvisketiskende til sit kinesiske modstykke Xi Jinping for åben mikrofon, var en gruppe russiske filosoffer optaget af ikke bare udødelighed, men genopstandelse.

Den russiske filosof Nikolaj Fjodorovitj Fjodorov døde i 1903, men i hans liv grundlagde han den russiske kosmisme – en bevægelse, der troede på, at videnskab og teknologisk udvikling kunne gøre mennesker udødelige og i stand til at udforske rummet. Lidt ligesom alkymisterne drømte han om at perfektionere – eller forædle  – mennesket og samfundet.

Forfatter Leo Tolstoj beskrev Fjodorov i et brev til en ven: “Han har udtænkt en plan for en fælles opgave for menneskeheden, hvis mål er alle menneskers legemlige opstandelse. For det første er det ikke så vanvittigt, som det lyder (bare rolig, jeg deler ikke og har aldrig delt hans synspunkter, men jeg har forstået dem godt nok til at føle mig i stand til at forsvare dem mod andre trossætninger af lignende materiel karakter). For det andet, og vigtigst af alt, lever han, på grund af disse overbevisninger, det reneste kristne liv… Han er 60 år gammel, fattig, giver alt, hvad han har, væk, og er altid munter og ydmyg.”

Peter Thiels dødsplan er altså ikke så nytænkende, faktisk virker ambitionsniveauet lavere. Alkymisterne ville destillere en livseliksir, og de russiske kosmister ville genoplive alle mennesker, der nogensinde har levet på Jorden. I mellemtiden er Thiel kun koncentreret om at nedfryse sig selv. /Emilie Ewald 

Fra dødelige mennesker til udødelig data. Torsdag dykker vi ned i Danmarks hukommelse, Rigsarkivet, og verdens erindring på Svalbard.