Vil du løse klimakrisen? Begynd med fremtiden

Wales har noget helt særligt.

Ud over bakkede landskaber, nogle vilde konsonantlyde og rigtig meget regn.

Wales har en fremtidskommissær. Og fordi de har sådan en, blev et stort motorvejsprojekt skrottet i 2019. Det var ellers nøje planlagt, at der skulle udbygges 22 kilometer sekssporet motorvej omkring byen Newport for at lette trængsel i biltrafikken. Men projektet blev lagt i graven på grund af den negative påvirkning på klimaet og det omkringliggende miljø og dermed på vores efterkommere.

Eksemplet fra Wales er populært blandt fremtidsnørder. For det er et konkret eksempel på, at hensyn til fremtidige generationer har haft en vejende betydning for en konkret politisk beslutning.

Wales var det første land i verden til at få en fremtidskommissær. Kommissærens job er at sikre fremtidige generationers interesser og trivsel, og han kan give sit besyv med, hvis en beslutning strider imod det. Rollen blev oprettet i kølvandet på Wales’ Well-being of Future Generations Act fra 2015, der skriver fremtidige generationers interesser direkte ind i lovgivningen. Her forpligter alle offentlige myndigheder sig til at arbejde mod syv konkrete trivselsmål, blandt andet et sundere, et mere lige og et mere modstandsdygtigt Wales.

Loven voksede ud af en stor national høring fra samme år kaldet ‘The Wales We Want’, hvor waliserne blev spurgt, hvilket samfund de ønskede for fremtiden.

Er det sådan, det skal gøres – skal vi begynde med fremtiden, hvis vi vil løse klimakrisen?

I Danmark har danske fremtidsnørder dannet Fremtidskoalitionen. De diskuterer fremtidige generationers rettigheder, og på årets første juni-dag åbnede de op for deres diskussioner til paneldebatten ‘Hvordan sikrer vi fremtidige generationers rettigheder i klimakrisen?’ Det var lektor og centerleder for Københavns Universitet Center for Applied Ecological Thinking Stefan Gaarsmand Jacobsen, der samlede tre repræsentanter fra koalitionen.

Fremtidskoalitionen er et samlingspunkt med medlemmer fra 27 forskellige organisationer og arbejder for, at nutidens beslutninger ikke sker på bekostning af fremtidige generationer.

Mette Müller fra Globalt Fokus beskriver koalitionen som sine nye “fremtidsvenner”.

“Fremtidige generationer kan ikke stemme, kan ikke skrive høringssvar eller stille sig op foran Christiansborg. Derfor forsøger vi at gøre fremtidige generationer til politisk og institutionelt nærværende. Samtalen om fremtid skal flyttes fra blot gode intentioner og ind i nogle beslutningsrum,” siger hun indledende fra scenen.

International interesse

Fremtidskoalitionen blev dannet i kølvandet på FN’s Summit of the Future fra september 2024, hvor verdens stats- og regeringsledere skulle enes om en fælles kurs for en bedre fremtid. Mødet mundede ud i en pagt, som Danmark blandt andre har tilsluttet sig, som forpligter landene til at tænke fremtidige generationer ind i deres beslutninger.

Også EU har taget tråden op. I december 2024 fik EU sin første kommissær for intergenerationel retfærdighed, maltesiske Glenn Micallef, og i marts 2026 lancerede han EU’s første egentlige strategi på området. Den er bygget op om idéen om en “generationskontrakt”, et politisk løfte, der forpligter EU til at tænke langsigtet i sin politik, give unge mere indflydelse og måle uligheder mellem generationer.

Ved at tage fremtiden i betragtning undgår vi ikke kun at efterlade en rodebutik af en verden til vores efterkommere. Intergenerationel retfærdighed handler lige så meget om at turde forestille sig de gode scenarier, siger Julie Nygaard fra Den Grønne Ungdomsbevægelse under paneldebatten.

“Klimakampen handler ikke kun om alt det, vi risikerer at miste, men også alt det, vi kan vinde med en retfærdig grøn omstilling. Denne her positive fortælling kan være med til at mobilisere omkring kampen for fremtidige generationers rettigheder.”

Mette Müller fra Globalt Fokus supplerer. Hun understreger, at det lange blik ikke skal komme i vejen for at håndtere nutidens uretfærdigheder. Tværtimod, siger hun, kan det skærpe alvoren, fordi det viser, hvordan konsekvenserne af det, vi gør – og ikke gør – strækker sig langt ud i fremtiden og påvirker vores efterkommere.

Investeringer frem for udgifter

Selvom interessen fra de store internationale organer er der til at tænke mere langsigtet, er vores politiske system ikke skabt til det. Politik i dag er præget af kortsyn, hvor politikere leverer løsninger, der skal kunne mærkes, inden valgperioden er forbi, pointerer Pernille Larsen fra tænketanken WELA og fortsætter:

“Vi vil gerne få rusket op i de mekanismer, så politikere ikke primært er motiverede af at skabe resultater her og nu, men systemisk bliver belønnet for at sikre værdi 50 år ude i fremtiden.”

Det vil samtidig have den fordel, at vi vil se de nuværende penge, vi lægger i fx grøn omstilling, sundhedssystemet eller socialområdet, som investeringer frem for udgifter. Og det vil øge motivationen og opbakningen til det.

Derfor skal vi også som borgere forstå, at tiltag, der gør ondt nu, kan give mening på lang sigt. Den evne kaldes futures literacy, et begreb udviklet af UNESCO, der handler om evnen til at forestille sig og konstruktivt bruge fremtiden.

Forskellige visioner for fremtiden

Der er dog et aber dabei. Eller faktisk to. For det første er klimakrisen ikke kun en fremtidskrise. I store dele af verden lever man med konsekvenserne af klimaforandringerne nu, og derfor kan det virke skævt at bekymre sig om vores oldebørns fremtid, mens der er et presserende behov for akut damage control. Derfor skal vi arbejde med klimaretfærdighed i en global kontekst, pointerer Julie Nygaard fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, da Føljeton fanger paneldeltagerne efter debatten.

For det andet er fremtiden, ligesom alt muligt andet, et politisk spørgsmål, fortsætter centerleder Stefan Gaarsmand Jacobsen. Vi er ikke nødvendigvis enige om, hvordan en god fremtid ser ud, hvilken verden og hvilket samfund vi vil efterlade til vores børnebørns børnebørn. Hvordan arbejder man så sammen mod en bedre fremtid, hvis man ikke har en fælles plan for, hvordan den skal se ud?

Selvom de i koalitionen er enige om meget, har de alligevel forskellige agendaer. Hvor WELA gerne vil reformere det økonomiske system, har Globalt Fokus særligt øjnene på global udvikling, og Den Grønne Ungdomsbevægelse har klimakrisen som sin øverste dagsorden.

“I starten var vi meget optagede af det institutionelle. Skal vi arbejde for at få en fremtidskommissær eller en ombudsperson? Lige nu er vi langt mere optaget af, hvordan vi får en folkelig samtale om det her i gang,” siger Mette Müller fra Globalt Fokus.

Og så er det i orden, at fremtidsvisionen ikke stemmer fuldstændig overens, afslutter Julie Nygaard fra Den Grønne Ungdomsbevægelse:

“Det med at tænke langsigtet er bare så nødvendigt for at adressere klimakrisen. Så selvom vi i koalitionen har forskellige holdninger til nogle ting, så synes jeg, det er ok. Så længe man forsøger at tænke fremtidige generationers trivsel ind, så vil det blive bedre og mere hensigtsmæssigt, end hvis man ikke gjorde det.” /Rosine Ulrich

ØKOTANKER er en artikelserie lavet i samarbejde mellem Føljeton og Center for Applied Ecological Thinking (CApE) på Københavns Universitet. Denne artikel er lavet i forbindelse med arrangementet ‘Hvordan sikrer vi fremtidige generationers rettigheder i klimakrisen?’