John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix
I dag, tirsdag, begynder António Costa en større rejse. Den 65-årige formand for Det Europæiske Råd skal på “Tour des Capitales”, hvor han i løbet af den næste måned skal besøge samtlige EU-ledere i deres hovedstæder. Costa skal ud og “lytte”, som han siger. Han skal nemlig lave EU-budget for perioden 2028-2034.
Egentlig skal budgettet først vedtages næste år, men Costa er tyvstartet. Skiftende regeringer er nemlig svære at forhandle med, og i 2027 er der valg i både Frankrig, Italien, Spanien, Slovakiet, Grækenland, Finland, Estland og Polen. Hvilket altså kun gør den i forvejen utaknemmelige opgave at få 27 lande til at blive enige om en økonomisk linje endnu mere udfordrende.
Én, der er særligt skeptisk over for det kommende EU-budget, er Tysklands kansler Friedrich Merz. Da det første budgetudkast blev præsenteret i forsommeren, lød svaret fra Berlin: “Umuligt.” Interne dokumenter kunne afsløre, at Tyskland – og Merz – ville have EU-budgettet (der var blevet løftet med 1,26 pct., svarende til omtrent 2.000 milliarder euro) nedsat med knap en fjerdedel.
Som leder af EU’s største land har Merz nok at se til derhjemme. Faktisk vil en stigende regning til EU-budgettet komme på et temmelig ømtåleligt tidspunkt. I et land, hvor økonomi måles på hestekræfter, er farten nemlig blevet sat voldsomt ned. Landets famøse bilbranche taber hastighed hurtigere end nogen anden industri, viser tal fra midten af august. I løbet af 2026 er over 42.000 personer i den tyske bilindustri blevet opsagt, og store navne som VW, Audi og Porsche har alle haft fyringsrunder for at kunne konkurrere med amerikanske toldsatser og kinesiske biler.
Merz, der i rollen som kansler har præsenteret sig selv som finansmand først og statsmand dernæst, har brugt sine efterhånden halvandet år ved magten på at lave økonomisk brandslukning. Det kulminerede i den enorme reformpakke, han og koalitionsregeringen præsenterede den 2. juli, som han i disse dage ihærdigt prøver på at få vedtaget. “Så, fuld koncentration på det”, udtalte han søndag til Der Bild. Men det er svært, når man både prøver at spare penge og samtidig vil løfte den tyske økonomi for at undgå vælgertab til højreekstreme Alternative für Deutschland, som i næste uges valg i Sachsen-Anhalt står til at få over 40 pct. af stemmerne.
Kansleren har derfor i denne uge inviteret flere nettobetalende lande – altså lande, der betaler mere til EU, end de “får tilbage” – til møde i Berlin for at diskutere en hård økonomisk linje, når det gælder unionens fremtid. Og mens de brandslukker i Berlin, er tonen en lidt anden i Bruxelles. Efter sommerens ekstreme hedebølge og mange reelle brandslukninger er EU-kommissær og klimachef Wopke Hoekstra i hvert fald kommet med et opråb til de besparende lande: Der skal bruges penge til håndtering af klimakatastrofer nu og ikke senere. Landenes nølen med at betale til klimakassen vil kun øge omkostningerne for EU-landene på sigt, argumenterer Hoekstra. For som han siger til Politico:
“Der er ingen af os, der har et pengetræ i baghaven.”
/Astrid Plum