Fejlslagen liberalisme

Kritikken lyder klassisk venstresnoet. For et utrænet øre kunne man tro, at det var svenske socialdemokrater, der igen havde fået nok af markedskræfter i velfærden. Men denne gang kommer angrebet fra Liberalerna.

“Privatiseringseksperiment bliver lukket,” sagde Sveriges liberale arbejdsmarkedsminister Johan Britz forleden. Staten skal nu “tage kontrollen tilbage”.

Det er en bemærkelsesværdig retræte. Og den kommer midt i en valgkamp, hvor netop markedsgørelsen af velfærden splitter den politiske midte og dermed har udløst bitre opgør, som meget vel kan afgøre søndagens svenske valg.

For selv om yderpartierne umiddelbart fylder mest, er det lige nu de to borgerlige midterpartier, Centerpartiet og Liberalerna, der reelt kan komme til at afgøre, hvem der bliver Sveriges næste statsminister. De er i dag havnet i hver sin blok, og deres rivalisering tegner til at afgøre om Moderaternas Ulf Kristersson kan fortsætte, eller om Socialdemokraternes Magdalena Andersson overtager magten.

Tidligere var begge partier enige om privatisering og markedsreformer. Gennem mere end tre årtier har Sverige således været Europas nok mest vidtgående laboratorium for markedsgørelse af velfærdsstaten. Konkurrence og private leverandører skulle ruske op i folkhemmets tunge offentlige systemer. Staten kunne fortsat betale, men virksomheder skulle drive stadig mere af skolen, sundheden, omsorgen og beskæftigelsesindsatsen.

Nu har de liberale fået nok af deres eget eksperiment.

Forleden afslørede SVT, at private jobfirmaer i ordningen Rusta och matcha laver gedulgte forretninger. Firmaerne bliver betalt af staten for at hjælpe arbejdsløse i job, men skjulte tv-optagelser viser medarbejdere, der er villige til at hjælpe med at skjule sort arbejde og fravær og sågar medvirke til at holde kvinder væk fra arbejdsmarkedet.

Frit valg, frit fald

På en af SVT’s skjulte optagelser spiller en journalist en mand, der helst vil holde sin hustru hjemme. Hun skal ikke arbejde sammen med mænd. Helst skal hun slet ikke arbejde.

Jobcoachens svar falder uden større dramatik: “Din kone kan sidde hjemme hele livet.”

Det er omtrent det modsatte af, hvad firmaet bliver betalt for. Og af hele den politiske idé bag reformen.

Rusta och matcha er sat i verden for at få langtidsledige tættere på arbejde eller uddannelse, og staten betaler hvert år milliardbeløb til private virksomheder for at få det til at ske. Alligevel fandt SVT medarbejdere hos mere end halvdelen af 100 undersøgte jobfirmaer, som var villige til at medvirke til mindst én form for snyd: skjule sort arbejde, fortie fravær eller omgå kravene til jobsøgning. Andre var parate til at hjælpe mænd med at holde deres hustruer væk fra arbejdsmarkedet.

Rusta och matcha kunne næsten være tegnet på en tavle til første time i markedsøkonomi.

Arbetsförmedlingen afgør, hvem der skal have hjælp. Derefter skal den arbejdsløse selv vælge en privat leverandør. Firmaerne kan søges frem efter afstand, sprog og speciale, og deres resultater bedømmes med mellem én og fire stjerner. I maj havde 637 leverandøraftaler fået karakter. De bedste fik fire stjerner, de dårligste én.

Per Albin Hanssons folkhem havde ingen stjernevurdering. Det har det fået siden: Velfærdsstaten som Trustpilot.

Den arbejdsløse er ikke længere bare ledig. Hun er også forbruger. Sådan skulle folkhemmet opgraderes: Staten beholdt regningen, men sendte selve mødet med borgeren ud i konkurrence.

En officiel evaluering fra Arbetsförmedlingen og IFAU fandt siden, at ordningen var dyrere end de indsatser, den blev sammenlignet med, uden at få flere i arbejde.

De gamle venner

Sveriges liberale arbejdsmarkedsminister Johan Britz begyndte faktisk at angribe reformen længe før SVT fandt det skjulte kamera frem. Allerede i marts kaldte han systemet et “eksperiment” og sagde, at man “burde have sagt stop allerede dengang”.

Det pikante er blot, at hans eget parti var med til at sætte gang i markedseksperimentet.

Skandalen med Rusta och matcha er derfor mere end historien om nogle fuskende jobcoacher. Det er et gerningssted for den svenske midtes opløsning.

På den ene side står C-leder Elisabeth Thand Ringqvist, som har diskvalificeret Ulf Kristersson på grund af samarbejdet med Sverigedemokraterna og i stedet peger på Socialdemokraternes Magdalena Andersson. På den anden står L-leder Simona Mohamsson, som har lagt Liberalernas gamle SD-modstand bag sig og går til valg på endnu en blå-gul regering.

Centerpartiet står til 8,3 pct. i den seneste Novus-måling og er blevet en stadig vigtigere del af Anderssons parlamentariske grundlag. Liberalerna er omvendt steget kraftigt til 3,3 pct., men ligger fortsat under spærregrænsen på fire. Kommer L ikke ind, kan Kristersson miste de mandater, der skal holde højreblokken ved magten. I samme måling er afstanden mellem blokkene skrumpet til blot 2,6 procentpoint.

Dermed konkurrerer de to gamle midterpartier ikke længere bare om liberale vælgere. De kæmper for hver sin statsminister. Og deres strid handler efterhånden om mere end blokpolitik. Bag mandatregnskabet ligger et slagsmål om en hel politisk epoke. C holder stadig fast i konkurrencen og de private leverandører. L er begyndt at kalde et af epokens egne prestigeprojekter for et fejlslagent privatiseringseksperiment.

Og sporene fører videre.

For jobformidlingen er langt fra det eneste sted, hvor markedstroen vender tilbage som et sprængfarligt valgtema. På skolerne bliver striden endnu mere håndgribelig. Her kom folkhemmet helt bogstaveligt på børsen. /Lars Trier Mogensen