Reportage
”Jeg tror, de unge polakker er ved at vågne politisk”
Journalist Tatiana Tilly og fredsmarchen er nået til den lille by Schönfeld i den tyske delstat Sachsen. Polske Justyna Dziabaszewska på 23 år er også med. Hun har indset, at hun må forsvare det frie demokrati, hvis hun ikke vil miste det. Højredrejningen i Polen har fået hende ud på gaden, og nu er hun på vej til Aleppo.
Hvis man ikke kender ordet ’uwaga’, så lærer man det, når man vandrer med Civil March for Aleppo. Når en bil kører lidt for hurtigt forbi fredsmarchen, er der større sandsynlighed for, at nogen råber ’Uwaga!’ end ’Achtung!’. For selv om gruppen i øjeblikket bevæger sig gennem delstaten Sachsen, er det ikke tyskere, men polakker, der dominerer demonstrationen.
Det polske sprog er blødt og kan høres hele dagen. Ligesom lyden af støvler, der marcherer gennem smeltende sjapsne. Selv ’prz’ udtales som ’schh’, så når man hører polske samtaler, virker det, som om de tysser på hinanden på skift.
Justyna og Chris tysser ikke, men forsøger at tælle antallet af polakker, mens de går. De mister hurtigt overblikket. Han siger, det må være 55 pct. af deltagerne, hun tror på 80. Det egentlige antal ligger nok et sted derimellem. Kvinden bag fredsmarchen er en kendt blogger i Polen, så hendes budskab er nået bredt ud i landet. Justyna Dziabaszewska er en af dem, der læste om vandringen og valgte at rejse fra Poznan til Berlin for at være med fra begyndelsen.
”Det er utroligt at se så mange polakker her. Jeg tror, de unge polakker er ved at vågne politisk.”
Det er niende dag, hun vandrer. Sneen blæser koldt mod ansigtet, men hun er bare taknemmelig for, at hun ikke har problemer med benene, som flere af de andre. Under den strikkede hue smiler hun til lokale tyskere, som titter frem bag ruder og i dørkarme. Nogle vinker og smiler, andre stirrer forbløffede eller ryster let på hovedet.
”Den her protest er vigtig, fordi den er i opposition til de fremmedfjendske stemmer. Måske er det ikke fornuftigt, og jeg ved ikke, om det vil gøre en forskel for syrerne, men det er det bedste, vi kan gøre,” siger hun.
Her i flokken føler Justyna sig anderledes end de andre, fordi hun ikke er en erfaren aktivist. Som 23-årig er hun for ung til at have oplevet andet end liberalt demokrati, men da det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed fik regeringsmagten i 2015, blev hun pludselig bevidst om systemets skrøbelighed. Derfor demonstrerede hun for første gang i efteråret, hvor hun deltog i ‘Den Sorte Protest’. Overalt i landet gik hundredtusinder af kvinder på gaden for at demonstrere mod en yderligere stramning af landets abortlov, og hun følte, det var nødvendigt at være med.
Oplevelsen gav hende modet til at deltage aktivt i flere protester, og det gjorde det lettere for hende at slutte sig til fredsmarchen. Hvis det er muligt, vil hun være med hele vejen, selv om det kan blive usikkert allerede i Tyrkiet. Hendes forældre er bekymrede for hendes sikkerhed, men som unge var de selv involveret i pro-demokratiske undergrundsaktioner under kommunismen, så de forstår hendes motivation for at være med. Måske er en større oppositionsbevægelse begyndt at tage form i Polen igen, siger hun. I det mindste håber hun.