North Korean leader Kim Jong-un (R) waves during an inspection of the Korean People's Army Unit 323 honoured with the title of O Jung-hup-led 7th Regiment, in this undated recent picture released by the North's official KCNA news agency in Pyongyang February 21, 2013. REUTERS/KCNA (NORTH KOREA - Tags: POLITICS MILITARY) NO THIRD PARTY SALES. NOT FOR USE BY REUTERS THIRD PARTY DISTRIBUTORS. ATTENTION EDITORS - THIS PICTURE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. REUTERS IS UNABLE TO INDEPENDENTLY VERIFY THE AUTHENTICITY, CONTENT, LOCATION OR DATE OF THIS IMAGE. FOR EDITORIAL USE ONLY. NOT FOR SALE FOR MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS. THIS PICTURE IS DISTRIBUTED EXACTLY AS RECEIVED BY REUTERS, AS A SERVICE TO CLIENTS. QUALITY FROM SOURCE
Det er ikke skæbnens ironi, for det er slet ikke sjovt. På nogen måde. Ikke desto mindre virker det, som om USA’s nyvalgte præsident Donald Trump og Nordkoreas unge diktator Kim Jung-un deler en form for skæbnefællesskab. De dyrker begge en uberegnelighed og barnagtig brutalitet, der gør resten af verden rædselsslagne. 2017 begynder således i alarmberedskab. Hvad der begyndte som en bizar bromance risikerer pludselig at eksplodere i en ultimativ krise, der med ét vil rykke opmærksomheden fra Mellemøsten til Nordøstasien.
Efter en besynderlig periode, hvor ‘The Donald’ under valgkampen udtrykte beundring for den 32-årige formand for Koreas Arbejderparti – og hans bestialske evne til at sætte de gamle generaler på plads, bl.a. med henrettelser og tortur – har Trump nu markeret sig med sin første storpolitiske udmelding. I et tweet forleden nat skrev Donald Trump, at han ikke vil tillade, at Nordkorea udvikler interkontinentale atommissiler, som kan ramme USA’s fastland: ”Det vil ikke ske!,” fastslog den nyvalgte præsident, som formelt indsættes om 16 døgn, 20. januar.
Bemærk udråbstegnet i formuleringen ”Det vil ikke ske!”. Via Twitter har Trump defineret sin første klare mission, som nu uundgåeligt vil komme til at definere hans udenrigspolitiske kurs – og med stor sandsynlighed udløse et højrisikabelt atomart våbenkapløb. Den spektakulære rigmand sidder fortsat højt oppe i sit guldbelagte tårnværelse i Trump Tower på Manhattan og nægter at modtage fortrolige briefinger fra de amerikanske efterretningstjenester i Washington D.C. – ja, i går aftes drillede han igen CIA. Herfra forsøger han at styre verden med en mobiltelefon. Og her hørte han Kim Jung-uns nytårstale, som mildest talt måtte siges at rumme flere jordomrystende og slagkraftige paroler end Lars Løkkes Matador-hyggesnak.
Kim Jung-un har proklameret, at Nordkorea er i den afsluttende udviklingsfase, før det snart vil blive muligt at affyre interkontinentale missiler, der kan ramme USA og Europa. Og da Nordkorea alene i 2016 testsprængte hele to atombomber i underjordiske huler ved Punggye-ri, er det ikke længere nogen spøg. Eksperter diskuterer intenst om det rent teknisk er muligt for Nordkorea at føre atomsprænghoveder over så lange afstande, men alene tvivlen er nok. Risikoen er reel.
Trusselsniveauet har taget nogle nøk op her i 2017. For selv om nogle morer sig med at gøre grin med, at Trump som et lille barn reagerer impulsivt på nordkoreansk propaganda, altså angiveligt ‘fake news’, skal vi nok til at vænne os til en ny verden af 2017, hvor ømskindede magtmænd tumler med deres mindreværdskomplekser og storhedsvanvid på den globale scene.
Efter en lang periode, hvor lavteknologisk terrorisme har udgjort den største og dermed begrænsede trussel mod USA og Europa, kan en ny atomtid være på vej. Dermed er vi alle sammen på vej tilbage til 1962, hvor daværende statsminister Viggo Kampmann udsendte en pjece til alle landets husstande:
”De moderne våben kan ramme os, selv om landet ikke angribes direkte, og disse våben skelner ikke mellem civile og militære mål. En ny krig vil være total, og en angriber vil benytte sig af propaganda og forsøge at skabe frygt og panik.”