Jean-Christophe Verhaegen/AFP/Ritzau Scanpix
Onsdag morgen sad der en ny skikkelse på tilskuerrækkerne i Strasbourg. “Jeg har min kuglepen med, så jeg kan tage noter,” sagde Canadas premierminister Mark Carney som en begejstret skoledreng. Det er første gang, han er blevet inviteret til plenarsamling i den østfranske by af EU’s kommissionsformand Ursula von der Leyen.
Hendes årlige State of the Union-tale for Europa-Parlamentet er netop overstået, hvor hun løftede sløret for, hvad den nye europapolitiske sæson kan komme til at byde på: Blandt andet et forbud mod sociale medier for børn under 13 år, et nyt vandinitiativ oven på sommerens tørke, strammere asylregler og mere støtte til Europas grænseagentur Frontex, der står over for en omfattende reform.
Mark Carney var da heller ikke rejst fra filmfestival i Toronto og tværs over Atlanten for ingenting. “EU vil åbne døren for, at Canada kan blive EU’s første associerede medlem,” sagde von der Leyen til Carney, der søndag udtalte, at han ønsker en tættere alliance med EU.
Selvom kommissionsformanden lægger op til en form for light-light-EU-medlemskab, er der én hage: I traktaterne er der ikke noget, der definerer hvad sådan en associeringsaftale konkret går ud på. Og det fik, som Reuters skriver, en ret lunken modtagelse, da Tyskland i foråret foreslog en lignende model for Ukraine.
Canada er optaget af EU – og EU optaget af Canada – af én åbenlys grund: Donald Trump. Nye meningsmålinger viser, at 80 pct. af den canadiske befolkning ønsker et tættere bånd til EU på spørgsmål om udenrigspolitik, forsvar og økonomi. Over halvdelen siger, at landet har mere til fælles med EU end med USA.
I Europa synes Mark Carney at være en ukontroversiel figur, der kan forene de mest liberale og mest yderligtgående højrefløjspartier: Ifølge BBC er både den franske præsident Emmanuel Macron og Italiens Giorgia Meloni interesserede i at få Canada ombord – men tør ikke sige det højt, fordi de frygter en toldstraf fra USA.
For nu forbliver Mark Carney tilskuer. Canada kan som udgangspunkt ikke blive optaget i EU på grund af sin geografiske placering. Men en eller anden form for “unik alliance”, som Carney taler om, er han godt på vej til at få:
I foråret blev Canada som det eneste ikke-EU-land tilbudt at blive en del af forsvarsfonden SAFE. Og her til formiddag foreslog von der Leyen et nyt sikkerhedsråd, hvor lande uden for EU sidder med ved bordet – herunder Canada, Ukraine, Norge og Storbritannien. Inspireret af Natos artikel fire skal alle lande, der står over for en sikkerhedstrussel, kunne indkalde til hastemøde.
Måske kan Carney også inspirere lande som Storbritannien til at tage flere skridt mod EU. Premierminister Andy Burnham er allerede blevet mere vokal om, at Brexit var en fejl. I hvert fald skal de to mødes i aften, selvom Burnham ellers har aflyst de fleste af ugens møder, efter han mandag mistede sin far til Alzheimers.
Planen: En tur forbi Hill Dickinson Stadium i Liverpool, fodboldklubben Evertons nye hjemmebane. Hvad en øl og fodbold ikke kan lede til. /Emma Louise Stenholm