Udvikling uden forandring

Den kapitalismekritiske københavnske graffitimand Spyo er som et fint kalibreret måleinstrument. Det kan man se på de mange korte tekster, han gennem mere end et kvart århundrede har begavet Danmarks hovedstad med. Når han på en gavl skriver ‘Medmenneskelighed’, er det nok, fordi det er noget, der godt kunne være lidt mere af.

Når han med gigantiske bogstaver ud til Københavns Havn skriver ‘Var det det hele værd’, er det måske, fordi vi er en del, der kunne have gavn af at stoppe op og spørge os selv, om vi egentlig bruger den korte tid, vi har til rådighed, fornuftigt. Og hvis man alligevel fortsætter med sine mange mere eller mindre meningsløse sysler, så kan det være, at ‘Hold ud til du dør’ can do the job. Eller ‘Hver dag betaler du for at eksistere’, ‘Grådighedsbeløb’, ‘Dit liv blir målt i kroner & øre’ eller ‘Dine penge mig i røven’. Spyo ‘vil ik præstere for at eksistere’ – og desuden: ‘Jeg betragter dette som et job’.

I en ny fotobog med titlen Hvad har du travlt for? som udkommer i forbindelse med en snarlig Spyo-udstilling på Københavns Museum, skriver manden selv mere fyldigt om, hvad det hele handler om for ham. Det, han laver, er en kommentar til tempoet og ræset: “En stor del af grunden til, at jeg maler, er koblet op på følelsen af at eksistere i en verden, hvor man konstant får at vide, hvordan man ska’ være, og hva’ man må og ikk’ må”. Og således har Spyo skabt sit “eget styresystem, der ikke er koblet til det normbaserede setup”.

Da vi lavede det første Folkets Folkemøde sidste år, var Spyo med. Han ankom til Stubbekøbing et par dage før, så han kunne nå at male på nogle mure nede ved havnen. Han passede egentlig sig selv, men engang imellem kom nogle tilfældigt forbipasserende forbi og spurgte, hvad han lavede. Så han hørte lidt, han mærkede efter, tog ting ind og bemærkede små forskydninger og stemningsskift. Stubbekøbing var ikke København. Der var nogle andre ting i spil.

På en gavl skrev han en sætning, som ramte fuldstændig plet, både i forhold til Folkets Folkemøde og den lidt klemte, glemte og gemte by, han befandt sig i: ‘Ud fra hvilke kriterier maaler du succes?’ Mange lokale tog det straks til sig, og få dage efter kunne man se fotoet af gavlen som baggrund på folks Facebook-profiler. Hvorfor skal vi måles på først og størst og bedst? Og hvem sætter kriterierne? Kan man udvikle uden at forandre?

I denne uge vil jeg lave en slags afrapportering og evaluering af den anden udgave af Folkets Folkemøde, som fandt sted lørdag. Da det er mig selv, der skriver evalueringen, er det også mig, der bestemmer, om folkemødet blev en succes. Det vil jeg vente med at afgøre til denne series sidste afsnit på torsdag. Folkets Folkemøde skal ikke være det største folkemøde, heller ikke det dyreste. Men det skal være lobbyismefrit. Det flueben har vi allerede sat. Jeg kan også sige, at det er et kriterium for Folkets Folkemøde, at Spyo finder sig til rette i det. Han var med igen i år to.

I morgen ser vi nærmere på det lobbyismefri aspekt og zoomer ind på åbningen af folkemødet, som blev varetaget af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. /Oliver Stilling