Vi er her alle sammen

Dagen inden Folkets Folkemøde sendte arrangørerne (jeg er en af dem) en pressemeddelelse ud med overskriften: ‘Bus afblæst – Poul Nyrup ankommer ad søvejen’.

Vi havde i månedsvis gjort reklame for, at Danmarks tidligere statsminister ville ankomme til Stubbekøbing med bus 736 kl. 9.38 for at åbne folkemødet, og alle gæsterne skulle tage imod ham ved stoppestedet. Det var os magtpåliggende, at han skulle ankomme sådan, og det var der flere grunde til. Nummer 1: Det er en hyldest til den kollektive transport, som er så vigtig for sammenhængskraften i små samfund rundt om i landet, samtidig med at det er kritik af de evindelige nedskæringer af samme. Kollektiv transport burde være gratis.

Nummer 2: Det er en meget flot måde, bussen ankommer på til stoppestedet i Stubbekøbing Havn. Jeg beskrev den lille ‘performance’ i Et Hul i Markedet nr. 58: “Vel inde på havnepladsen skal chaufføren vende bussen 180 grader stik bagbord for at lande foran stoppestedet, og han eller hun gør det med den velkendte manøvre, der indbefatter en kombination af venstre håndflades trædepude hvilende på oversiden af rattet og en stor cirkulær bevægelse foretaget af den arm, som hånden sidder på, mod urets retning. Det ser let ud, men indlejret i bevægelsen ligger måske 25 års erfaring med at fragte mennesker trygt gennem landskaber.”

Sådan ankommer linje 736 til havnen en gang i timen. Eller troede vi, indtil et par dage før folkemødet, da en ung opvakt journalist fra Lolland-Falster Folketidende ringede og sagde, at han simpelthen ikke kunne se bussen i køreplanen. ”Der kommer en kl. 8.38 og en kl. 10.38, men ikke 9.38.”

Set fra et arrangørsynspunkt var det dybt problematisk. Vi kunne ikke ændre åbningstidspunktet med så kort varsel. Det er en stor ting at bede fremmede mennesker om at stå klar ved et stoppested, og hvis man så ikke kan levere en bus indeholdende en passager af Nyrups beskaffenhed på det aftalte tidspunkt, vil det afstedkomme berettiget vrede og surhed resten af dagen. Febrilsk forsøgte vi at få Guldborgsund Kommune til at sætte en ekstra linje 736 ind, men træerne gror ikke ind i himlen. Andre busser duede ikke; en stor turistbus ville være for vulgær, en såkaldt flexbus, som egentlig er en kassevogn med vinduer, var for ussel.

Da det hele så allermest håbløst ud, opstod ideen om at sætte Nyrup på færgen Ida, der sejler mellem Stubbekøbing og Bogø. Det er en sejltur på 12 minutter med den eneste træfærge i Danmark, der stadig sejler i normal rutefart. Men sejlplanen passede ikke med tidspunktet 9.38. Færgen ville være inde allerede 9.27, hvorved – et slag på tasken – 150-200 mennesker ville gå glip af ankomsten. Alle dem, der venter med at komme til sidste øjeblik.

Vi ringede til Vordingborg Kommune, som har ansvaret for Idas færgedrift, og spurgte, om de kunne udsætte afgangen, så vores aktiv, Poul Nyrup Rasmussen, ikke ville gå i land for tidligt. Rundt omkring i kommuner og styrelser og magistrater kan borgerne møde meget skrankepaveri, bureaukrati, paragrafrytteri. Nogle gange er det med god grund, andre gange ikke. Det korte af det lange er, at Betina, Vordingborg Kommunes færgeansvarlige, forstod sagens alvor, og helt ekstraordinært gik med til at skubbe afgangen fra Bogø med fem minutter. Det var selvfølgelig ikke nok, men hun forklarede, at med den relativt hårde fralandsvind, der forventedes at være i Stubbekøbing om lørdagen, så ville Ida højst sandsynligt blive yderligere tre minutter forsinket, og så ville vi anduve Stubbekøbing 9.35, hvilket ville kunne forsvares over for de mange ventende ved stoppestedet. Som jeg udtalte i pressemeddelelsen ‘Bus afblæst – Nyrup ankommer ad søvejen’, krævede ændringen ikke andet af dem, end at de skulle “dreje hovedet 90 grader ud mod vandet for at få øje på ham”.

Resten var bare logistik. Havnen var fuld af mennesker, da Ida næste morgen ved 9.34-tiden nærmede sig med Nyrup i stævnen – han var i øvrigt iført en klassisk sømandstrøje. Folk derinde stod stille, gik så et skridt frem og stoppede igen. Man ville ikke stå i vejen, når han gik i land. Det mindede om scenen i Steven Spielbergs film Nærkontakt af tredje grad (1977), hvor jordboerne første gang møder rumvæsenerne. Fra færgen lignede stubbekøbingenserne rumvæsener; fra havnen var det Nyrup, der gjorde det – og Ida et fartøj fra det ydre rum. Da han gik i land, var der et øjeblik fuldstændig stille, indtil han råbte: “Goddag, alle sammen!”

Derefter bevægede vi os alle i samlet flok op til Torvet, hvor der stod en mikrofon og et sæt højttalere klar foran busten af Frederik VII. Lyden var perfekt. Folk stimlede op i en bue omkring Nyrup, men med en afstand til ham på godt og vel fire meter. Nyrup havde på en eller anden måde fået nys om, at turistbussen, der var kørt fra København kl. 7.30 om morgenen, så folk kunne nå at være til hans ankomst, havde misset 20-30 gæster. Den var nået helt ud på motorvejen, men vi havde fået den dirigeret rundt, så den tidsnok havde fået alle med.

Det fortalte Nyrup de mange hundrede fremmødte. “Og hvad sker der? Bussen vender omkring og henter de sidste.” Han holdt en kunstpause og tilføjede: “Så er vi her alle sammen.”

Han sagde, at han satte streg under den lille detalje, fordi han følte, at det var et “hovedtema” for dagen: “Nu er det tid for, at alle sammen er med til at beslutte og diskutere, hvordan vores fremtid skal se ud.”

Han vendte sig mod Frederik VII’s buste og sagde, at der på skiltet under ham stod “Folkets ven”, og at kongen var usædvanlig for sin tid. Han var konge, da der blev indført demokrati i Danmark. “Det var ikke sådan, at alle sammen var med dengang,” fortsatte han, for de første, der fik stemmeret, var mænd med fast ejendom og fast arbejde. “Snart begyndte kvinderne at sige: Vi vil også. Og snart begyndte tyendet, og snart begyndte fjolserne, som vi kaldte dem dengang, det er de psykisk sårbare i dag. Og dem, der var i fængsel, de ville også. Og så endte det med, at i ’15, der fik vi demokrati alle sammen.”

Stor applaus, og Folkets Folkemøde var skudt i gang. /Oliver Stilling