Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Frygten er vel altid at lave en Neville Chamberlain. At gentage den britiske premierministers berygtede bommert, hvor han efter at have underskrevet Münchenaftalen med Adolf Hitler natten til den 30. september 1938 – en aftale, der formelt tillod Nazityskland at overtage Sudeterlandet, som ellers var en del af Tjekkoslovakiet – stillede sig op ved 10 Downing Street i London og sagde: “Jeg tror, at det betyder fred i vor tid.”
Münchenaftalen var kulminationen på Chamberlains såkaldte ‘Appeasement-politik’ (altså eftergivenhedspolitik), som gik ud på at give Hitler det, han ville have – i håbet om, at det ville afværge en ny krig i Europa. Taktikken virkede ikke. Det går nemlig sjældent som ønsket, når man giver diktatorer diplomatiske blankochecks. Mindre end et år efter Chamberlains fredstale, den 1. september 1939, indvaderede Hitler Polen og kickstartede 2. verdenskrig.
Det er svært at se et scenarie for sig, hvor en amerikansk invasion af Grønland ikke også ville betyde begyndelsen på 3. verdenskrig. Nato ville jo bryde øjeblikkeligt sammen. Du ville straks have en ny verdensomspændende konflikt, nu mellem flere atommagter. Og med Kongeriget Danmark som epicenter for undergangen.
Hitlerkortet skal selvfølgelig ikke males på væggen, netop som vi har indgået en historisk ny-men-ikke-sådan-ægte-ny Grønlandsaftale med Donald Trump, der på papiret afværger ovenstående scenarie. Med diplomatisk snilde har Grønland og Danmark stillet Trump tilfreds med bl.a. to nye amerikanske militærbaser i Narsarsuaq og Mestersvig samt muligheden for at etablere missilforsvaret Golden Dome – helt uden at USA får ejerskab over Grønland. Den røde linje er ikke blevet krydset, Rigsfællesskabet består. Til underskrivelsesceremonien virkede Trump endda glad og ukarakteristisk høflig over for Mette Frederiksen.
Men altså… man behøver virkelig ikke kradse meget i medieoverfladen, før bekymringerne hober sig op. Ved ceremonien kunne man næsten se den afventende frygt i Mette Frederiksens og Naalakkersuisut-formand Jens-Frederik Nielsens ansigter – som når man efter en vellykket putning taber sin telefon på gulvet og nu åndeløst beder til, at den resulterende larm ikke vækker baby. Ingen måtte komme til at påpege over for USA’s præsident, at Grønland stadig ikke er amerikansk. Eller som The New York Times opsummerer:
“[Aftalen] indebærer udtrykkeligt ikke nogen overdragelse af territorium til USA. Og ingen – især ikke Danmark, som forvalter det vidtstrakte, men stort set ubeboede område – ønskede at fremhæve dette punkt af frygt for, at Trump måske ville trække sig fra den aftale, han netop havde rost som ‘fantastisk for Europa og for USA’.”
Ifølge avisen har de diplomater, som har været med til at udfærdige den 10 sider lange aftale, ventet på det helt rigtige tidspunkt at præsentere den for Trump – pinligt bevidste om, at præsidenten (som det skete i sommer med en atomaftale med Saudi-Arabien) kan finde på at ændre væsentlige aftalepunkter selv efter at have sat sin signatur.
Vi har altså ikke fået fred i vor tid, men foreløbig og meget porøs fred fra Trump. Fred fra manden, som ved FN’s generalforsamling tirsdag nok en gang truede med at “udslette” Iran. Nu må vi teste, om et stykke eftergivende papir denne gang kan stoppe autokratiske voldsfantasier. Længe leve Kongeriget Danmark. /David Dragsted