Eric Baradat/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er studenteroprør i Frankrig. I flere uger har studerende på landets gymnasier barrikaderet deres skoler, ofte i selskab af deres undervisere, i demonstration mod den macronistiske regerings gradvise udhulning af skolesystemet. Der er blevet kastet sten, ligesom der har været brandpåsættelser og utallige voldsomme sammenstød mellem de demonstrerende – primært teenagere – og fransk politi. Mandag kastede politiet en granat ind i en menneskemængde foran Auguste-Béhal-gymnasiet i den nordfranske by Lens. En 15-årig dreng samlede den op.
“Politiet jagtede os for at skubbe os tilbage … Det var anden gang, de kastede granaten,” fortalte en 17-årig demonstrant, der så den 15-årige, efter granaten var eksploderet i drengens hånd og havde sprunget den og noget af hans arm af. Ifølge Le Monde tyder det på (betalingsmur), at granaten har været en GM2L, en granattype, som teknisk set er et krigsvåben.
I alt er 190 elever og 78 undervisere blevet såret under demonstrationerne på landets gymnasier de sidste to uger, hvor mellem 400 og 500 gymnasier – svarende til 10 pct. – har strejket og været barrikaderet. I sidste uge mistede en 16-årig dreng synet på højre øje i byen Tours i midten af landet, og i samme uge kylede en fransk politibetjent en tåregasgranat i ansigtet på en 14-årig, hvilket brækkede drengens kæbe og slog en stor del af hans tænder ud.
Op mod 650 betjente er også blevet såret under sammenstødene med gymnasieeleverne, mens over 5.000 personer er anholdt, meddelte landets justitsministerium mandag. 87 pct. af de anholdte er under 18 år gamle.
“Vores land er vidne til den mest magtfulde bevægelse af gymnasie og universitetsstuderende, det har set siden maj 1968,” udtalte den franske socialist og præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchon i en video lagt ud mandag i kølvandet på demonstrationerne.
Mélenchon er – til trods for at være en af de franske politikere, der er længst fra gymnasiealderen – blevet en af den nuværende studenterdemonstrations mest markante skikkelser. Han er trods alt også den eneste præsidentkandidat, der selv gik i gymnasiet og demonstrerede i 1968. I modsætning til sine modkandidater er 75-årige Mélenchon populær blandt den franske ungdom. Inden optøjerne og demonstrationerne begyndte, viste en undersøgelse, at 47 pct. af franskmændene under 35 ville stemme på ham og La France Insoumise.
Mélenchon og hans støtte til ungdommen har fået massivt hug fra hans kritikere, der beskylder ham og La France Insoumise for direkte at opildne de studerende til vold, og at hans venstrefløjsretorik har skabt grobund til optøjerne.
Men på gymnasieelevernes skilte står der bl.a. ‘Fatigues. Fauches. Faches’. De er trætte, flade og vrede, de franske gymnasieelever, og til trods for ilter retorik er det ikke Mélenchons uddannelsespolitik, der har taget det franske skolesystem fra slemt til merde med lærermangel, overfyldte klasseværelser, faldefærdige gymnasier og Europas længste skoledage.
Imens landets undervisningsministerium fordømmer de voldelige demonstrationer, og landets gymnasieforening (Union Syndicale Lycéenne) tilsvarende fordømmer regeringens manglende handling, er der i dag tirsdag varslet landsdækkende strejke med massiv polititilstedeværelse. Som moren til den sårede 14-årige Eden udtalte mandag:
“Det er skamfuldt, det er rystende, det er voldeligt, det er forfærdeligt. Det burde ikke ske. Der er tale om børn, der beder om bedre forhold at studere under.” /Astrid Plum