DF's pressemøde ved sommergruppemødet 2025. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
“Lad os tage en tilfældig ret,” sagde statsminister Mette Frederiksen under sin åbningstale i Folketinget tirsdag, da hun nåede til delen om regeringens omdiskuterede plan for fødevaremoms. Straks nævnte hun den måske mindst tilfældige ret i dansk politik: “Pasta bolognese. Eller spaghetti-kødsovs, som den hed hjemme hos os, da børnene var små.”
Kødsovsen er blevet brugt som et politisk løfte om lighed, argument mod CO2-afgifter og angreb om løftebrud. Kødet er så helligt i dansk politik, at selv Pelle Dragsted under den seneste valgkamp nævnte koteletter bemærkelsesværdigt ofte i sit forsøg på at gøre Enhedslisten til et “bredt folkeligt parti”.
Under valgkampen serverede Morten Messerschmidt bolognese med champignon, rødvin og blegselleri i tv-programmet Højskolen, hvor Frederiksen proklamerede, at kødsovs var en af hendes livretter, og at hendes opskrift kun bestod af løg, hvidløg og oksekød. Vi antager, at pasta og salt var selvsagt.
Socialdemokratiets spørgeskemaundersøgelser har muligvis registreret en modvilje mod denne minimalistiske tilgang til kødsovs, for nu lyder opskriften på hakket oksekød, pastaskruer, to gange hakket tomat, gulerødder, løg og hvidløg.
Ifølge Frederiksen – eller Skatte- og Vækstministeriet, der har lavet beregningen – koster indkøbet til dette cirka 105 kr. i dag, men med regeringens planlagte momsnedsættelse vil det koste cirka 89 kr.
Planen om at fjerne momsen på frugt og grønt og halvere momsen på alle fødevarer skal ifølge regeringsgrundlaget gennemføres så hurtigt, det teknisk er muligt. Det vil altså komme til at koste 16 kr. mindre at få aftensmad på bordet, sagde Frederiksen fra talerstolen.
Der er dog bare det problem, at regnestykket ifølge økonomer ikke går op. At sænke fødevaremomsen vil ikke én til én sænke priserne i supermarkedet.
Klimarådet har for nylig regnet sig frem til et andet, relativt større, problem: at en lavere fødevaremoms vil øge drivhusgasudledningerne. ”Når man giver frugt og grønt en prisfordel sammenlignet med andre fødevarer, så kunne man umiddelbart tro, at der vil være en positiv klimaeffekt. Men det er desværre ikke tilfældet. For nok stiger forbruget af de grønne varer – men det gør forbruget af de klimabelastende varer også,” forklarer rådets forperson Peter Møllgaard.
Fødevarer udgør ifølge tænketanken Concito 20 pct. af danskernes samlede CO2-udledninger. Heraf kommer 55 pct. af udledningen i gennemsnit fra oksekød. På verdensplan står fødevareindustrien og landbruget for en tredjedel af de samlede udledninger af drivhusgasser, kun overgået af afbrændingen af fossile brændsler.
Klimaforskning viser, at det vil reducere udledningen af drivhusgasser og tabet af biodiversitet drastisk, hvis der skæres ned på forbruget af animalske fødevarer – særligt hovedingrediensen i kødsovsen, oksekødet.
Det kan godt være, at folket, som politikerne så gerne vil appellere til, er bekymrede for høje fødevarepriser. Men de er også bekymrede for klimaet.
At fødevaremomsen særligt vil øge udledningen af drivhusgasser uden for Danmarks grænser – og dermed uden for landets klimaregnskab – er ingen undskyldning for, at Danmarks selvudnævnte grønneste regerings politik stadig er blegere end sellerien i Messerschmidts bolo. /Emilie Ewald