Nepobaby Bolsonaro

Det lyder umiddelbart som en ulempe for Lulas modkandidat, at han er søn af den tidligere præsident og højrepopulist Jair Bolsonaro, der for tiden afsoner en dom på 27 år for at planlægge et kup efter sit valgnederlag til netop Lula i 2022. Men Flávio Bolsonaro er blevet båret hele vejen til anden runde af præsidentvalget af Bolsonaro-navnet, selvom han egentlig ikke besidder de kvaliteter, der gjorde det genkendeligt i første omgang: Karisma, talekunst og selvsikkerhed. Alligevel står Flávio i de seneste meningsmålinger og på bettingsider til at vinde valget i Brasilien søndag.

Han er ikke den eneste politiske nepo baby, der nyder godt af sit navn. Trods kritik af nepo babies, altså personer, der er født ind i en bestemt karriere, stemmer vi, når vi har valget, meget ofte på dem. Ifølge et videnskabeligt studie udgivet i Journal of Democracy i 2024 var der på daværende tidspunkt flere såkaldte arvedemokratier end arveautokratier. “Vælgerne i mange demokratier vælger deres ledere ud fra det mest monarkiske af alle principper: familieforbindelser til tidligere ledere,” skrev forskeren James Loxton.

Mange ser Flávio som en skygge af sin far – mere kompromissøgende og mindre direkte – men som Brasilien-ekspert ved Sciences Po Corneel Weyers siger til France24:  “Vi må passe på med at falde for fristelsen til at tro, at Flávio Bolsonaro er mere moderat end sin far. Det ideologiske indhold er nøjagtigt det samme.”

Flávio har også andre ting tilfælles med sin far, der kalder sin ældste søn for “nummer et”. Blandt andet er han på kant med loven. I juli indledte landets højesteret en efterforskning af Flávio for både korruption og hvidvask.

Natten til mandag mødtes kandidaterne i den første tv-debat under hele valgkampen, og her kom den ældre Bolsonaro kortvarigt på tale, da emnet landede på korruption. “Kan du i øvrigt forklare, hvorfor 73 procent af de indsatte stemte på dig,” spurgte den yngre Bolsonaro. “Jeg ville ønske, at det var 100 procent – inklusiv din far,” svarede Lula igen.

Antipetismo og Voldemort

At kriminalitet står højt på vælgernes dagsorden gavner generelt landets højrefløj. Det lader vælgernes fokus på korruption ligeledes til at have gjort.

Fænomenet antipetismo, som betegner en markant modstand mod Lulas parti, Arbejderpartiet, og Lula selv, handler især om de mange korruptionsskandaler, som partiet og partiets ledere har været igennem. Lula er selv blevet dømt for korruption og hvidvask, hvilket gjorde, at han ikke kunne stille op til præsidentvalget i 2018, som Jair Bolsonaro endte med at vinde. Dommene blev dog annulleret i 2021 med henvisning til, at domstolen var inhabil, hvilket banede vejen for hans politiske comeback.

Det er dog en person, som slet ikke står på stemmesedlen, der denne gang er indblandet i en korruptionsskandale, som kan ende med at afgøre det brasilianske valg. Nemlig højesteretsdommeren Alexandre de Moraes, der stod i spidsen for retsforfølgelsen af den tidligere præsident Jair Bolsonaro. Som Flávio Bolsonaro sagde ved et vælgermøde i september: “Den, der stemmer på Lula, stemmer på Alexandre de Moraes.”

Højesteretsdommeren, som Elon Musk har sammenlignet med “Voldemort”, er involveret i en skandale vedrørende sin påståede relation til bankmanden Daniel Vorcaro, der står bag milliardsvindel. En skandale, som ifølge Lula selv kostede ham første runde af præsidentvalget.

Afhængig af, hvem man spørger, var Højesteretten – og Alexandre de Moraes – med til at redde eller smadre landets demokrati ved at sætte Jair Bolsonaro bag tremmer. Nu kan krisen i Højesteretten ende med at spille en afgørende rolle i demokratiets undergravelse.

Demokratiets værn er i sidste ende vælgerne. Særligt sofavælgerne, hvis de ellers kommer op af sofaen. I første runde var valgdeltagelsen den laveste siden 1998, hvilket blev set som en ulempe for særligt Lula. Den historiske statistik er dog ikke på den siddende præsidents side: Siden demokratiets genindførelse i Brasilien i 1985 har kandidaten, der vandt første valgrunde, også vundet den anden. /Emilie Ewald