Finansministeriet afholder sætte-møder med de forskellige partier. Her er det Dansk Folkeparti der er på vej ind til mødet. Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, René Christensen.. (Foto: © Uffe Weng/Scanpix 2016)
Og velkommen tilbage efter den første reelle og regulære weekend i 2017. Det gik sgu da meget godt, gjorde det ikke? Vi har i hvert fald oplevet det som noget, der var til at leve med; vi har været igennem et par børnefødselsdage, lidt tv-serier, et par søndagsaviser på telefonen, lidt for lidt søvn og alt for meget sex. Nå, ja – det sidste gælder måske ikke helt os alle sammen, men så er det godt, at gode gamle Berlingske kan sexe det hele lidt op ved både at vinde Cavlingprisen (tillykke med det – det var flot) og ægge med rubrikkerne. Se blot på et lille interview med Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der fik sendt de lidt dovne mandags-facebookere ind i en klassiker af en debat under rubrikken ‘Peter Skaarup revser Sverige: Sådan går det, når man undertrykker befolkningens holdninger’. Artiklen rangerer under genren ‘interview’, men når man forbi rubrikken, finder man altså ud af, at der er tale om sådan en slags skuffe-interview, hvor avisen via e-mail har stillet 19 politikere (det er så mange, at det tangerer det dovne) de samme poesibogs-agtige spørgsmål. Og i ét af svarene får Skaarup så rigtignok revset Sverige:
”I dag kan vi i højere grad drøfte sådanne emner frit (indvandringen red.), og det, tror jeg, er meget vigtigt. Se blot på Sverige, hvordan et land kan udvikle sig i en meget uheldig retning, hvis man undertrykker befolkningens holdninger og ytringer.”
Det fine ved den slags interview er, at det er let at lave for journalisten og let at glide af på for den interviewede, så vi finder ikke rigtig ud af, hvad Peter Skaarup mener med sin lille kindhest til broderfolket. Men man må gå ud fra, at han mener, at der er problemer med indvandringsdebatten i Sverige, og måske stikker han til den ret voldsomme højreekstremisme, der i ny og næ stikker hovedet frem hinsidan. Det fremføres ofte, at den er en direkte konsekvens af en særlig svensk politisk korrekthed, som den danske højrefløj elsker at foragte. At Sverige bliver som en trykkoger, hvor meninger holdes nede af en stærk formynderisk stat og offentlighed, og at man derved får nogle voldsomme eksplosioner. Den debat er lige så gammel som indvandrerdebatten selv: Er Sverige bagud eller foran, og hvordan håndterer man meninger i en samfundsdebat, der er småracistisk, fordomsfuld eller bygger på tvivlsom fakta og mavefornemmelser sideløbende med reelle integrationsproblemer, religionsfanatisme og splittelse?
Den er ikke nem, og her på stedet er vi ikke sikre på, hvad der er den mest farbare vej, men vi ved, at ’Ordet skaber, hvad det nævner’, som salige Grundtvig udtrykte det, og det betyder også, at man skal tage det djævelsk alvorligt. Uanset om vi taler om minoriteter, afvigere, gamle, børn, kvinder eller brune, og uanset om man synes, at der er for mange eller for få, så er ordene de mest dyrebare, vi har, og dem kan vi ikke være for korrekte omkring. Desuden ved vi også, at Sverige ikke havde undgået den samme migrationsdebat, som resten af verden møder i disse dage. At deres ekstreme højrefløj altid har været større end den danske – også lang tid før, den offentlige debat om indvandring kom på tapetet. Og vi ved, at halvdelen af alle de historier, der når den danske presse om ‘Forbudssverige’ og den overdrevne politiske korrekthed med ”hen” og ”feministisk snerydning”, er løgn og fordrejet.
Verden er et vanvittigt sted i disse år, og Sverige løber nogle store risici ved at være progressive, humanistiske, åbne og så offensivt hjælpe mennesker i nød. En af de mange risici er, at der også vil opstå ekstreme synspunkter.
Well, well måske Peter Skaarup vil uddybe sin kommentar i et rigtigt interview engang, men i mellemtiden kan vi så hygge os lidt med nogle af de andre 19, der har været igennem Berlingskes politikerpoesibog. Som Dansk Folkepartis Martin Henriksen her, der bliver spurgt: Hvad er opskriften ”på en god dag for dig?” Og svaret: ”En ny aftale om gode udlændingestramninger. Eller en god debat om danskhed.”
Eller som Robert Duvall berømmeligt siger i Francis Ford Coppolas Dommedag nu efter at have sønderbombet en vietnamesisk landsby: ”I love the smell of napalm in the Morning.”
Vi havde nok svaret noget med solskin og sex. Ja, det er altså ikke for at være lummer, men det handler vel om at nyde livet.