Olivier Matthys/EPA/Ritzau Scanpix
Vejen til et EU-medlemskab er som bekendt belagt med reformer. Men efter næsten 20 år, ét nyt medlem i form af Kroatien i 2013 og ét tabt i Storbritannien i 2020, ser det nu ud til, at unionen med 27 medlemslande bliver udvidet inden for den nærmeste fremtid. Onsdag fremlagde EU-Kommissionen sin udvidelsesrapport med status på og køreplaner for de fire frontløbere Montenegro, Albanien, Moldova og Ukraine. “At nye lande bliver en del af Den Europæiske Union inden 2030 er et realistisk mål,” udtalte EU’s udenrigschef og næstformand for Europa-Kommissionen Kaja Kallas sidste år.
Ifølge Politico er Ukraines køreplan “mere forsigtig” med begrænsede mål for fremskridt i 2027. EU-Kommissionen opfordrer Kyjiv til at øge tempoet i reformerne vedrørende retsstatsprincippet “hastigt og markant”. Moldova, som ansøgte om medlemskab en uge efter Ukraine, har angiveligt overhalet Ukraine som frontløber til et EU-medlemskab.