David Leth Williams/Davidlethwilliams/Ritzau Scanpix
Hvad angår amerikansk politik, har den slovenske filosof Slavoj Žižek længe været kongen af kontrære takes. Selvom tidsånden har tildelt ham pladsen som en fremtrædende stemme på den globale venstrefløj, svarede Žižek “Donald Trump”, da en journalist spurgte ham, hvor han ville sætte krydset ved præsidentvalget i 2016, hvis han var amerikaner.
Dengang var hans rationale, at valget af Trump ville få Det Demokratiske Parti til at vågne op til USA’s strukturelle uligheder. Et radikalt alternativ til Wall Street-venlige centrister som Hillary Clinton ville vokse frem og ruske op i et råddent politisk system, der tyranniserede flertallet og favoriserede de få. Valgsejrene til kandidaterne fra den socialistiske fløj af demokraterne – Democratic Socialists of America – ved midtvejsvalget viser, at slovenerens profeti måske ikke var helt afsporet.
Nu er Žižek igen klar til at spolere den demokratiske fest. I mediet Project Syndicate hævder han, at verden bør afdæmpe triumfen over Trumps nederlag. Med sit vanlige flair for at forstå mennesket som håbløst styret af underbevidsthedens kræfter, skriver han, at Trump har været en “fetish” for det liberale etablissement. Deres besættelse af hans ondskab har distraheret dem fra at tale om økonomiske klasser og de strukturelle problemer i USA, som de selv er viklet ind i. Som Žižek skriver: “Det liberale blik, som dæmoniserer Trump, er i sig selv ondt, fordi det ignorerer, hvordan dets egne fejl gødede hans specifikke variant af nationalistisk populisme.”
Her på redaktionen glæder vi os fortsat over MAGA’s velfortjente nedtur. Men slovenerens pessimisme er en forfriskende stikpille mod en selvtilfreds slumringstilstand, der fx kunne få én til at overse, at midtvejsvalgsvælgerne i Californien har nedstemt en skat på milliardærer i delstaten. Den såkaldte Billionaire Tax Act, som ville have været den første af sin slags, blev bekæmpet af en alliance mellem den demokratiske guvernør Gavin Newsom og californiske techmilliardærer, der brugte 330 mio. dollar på at afværge forsøget på at få dem til at dele ud af deres vulgære velstand.
Newsoms milliardærvenlighed er en påmindelse om, at han – og andre centrister i det Demokratiske Parti – er tættere på Trump, end indtrykket man får fra deres eksalterede reaktion på hans nederlag. Trumps USA er ikke så meget en modsætning til Obama og Bidens USA, som det er en eskalering af netop det samfunds eksisterende problemer, der i sin tid fik ham til magten. Før Trump raserede den økonomiske ulighed, den sorte befolkning blev systematisk banket af politiet, mens olielobbyister vandrede rundt i Washingtons korridorer og blokerede for reel klimahandling.
De seks demokratiske socialisters triumf ved midtvejsvalget puster dog til håbet om, at amerikanerne en dag vil vælge en præsident, der vil rive roden til alt ondt – de ulige økonomiske magtforhold – op af den amerikanske jord. Zohran Mamdani – der stolt kalder sig demokratisk socialist – kan ikke blive præsident, fordi han ikke er født i USA. Men takket være sit momentum har han noget at skulle have sagt i sagen. I dagene efter valget har Mamdani mødtes med lederne af toneangivende amerikanske fagforeninger for at udpege en socialistisk præsidentkandidat.
Hvilken socialist – eller socialdemokrat – der måske kan ende med at stå på stemmesedlen til præsidentvalget i 2028, er endnu uvist. Mandag tilkendegav Mamdani sin støtte til Alexandria Ocasio-Cortez, som sidder i Repræsentanternes Hus, men han arbejder angiveligt også på en plan B, hvis hun vælger ikke at stille op. Forhåbentlig lykkes det at finde en kandidat, der ved, at skattesky milliardærer er den sande trussel mod USA’s demokrati. /Claes T. Sørensen