Eric A. Wildman, fortaler for korporlig afstraffelse, taklet af elever under et foredrag i Horsley Hall, 1948. Wikimedia Commons
Det vrimler med eksempler på tyranniske lærere og mentorer, der nedgør og nedbryder deres elever i kunst og kulturen. Fra professor Snape til lektor Blomme. Uanset om man læser Det forsømte forår eller ser Harry Potter, står det klart, at frygt er en elendig læremester.
I tirsdags blev en ny lovændring førstebehandlet i Folketinget. En ændring, der – hvis den bliver endeligt vedtaget – vil udvide pædagoger og underviseres ret til fysisk indgriben over for børn og elever i folkeskolen. Et flertal stemte for.
Fysisk magtanvendelse lyder mest som et oldtidslevn fra den sorte skole, men ifølge tilhængerne af ændringen, er det ikke den slags håndmadder, man vil have mere af i skolen. “Det er sådan i dag, at loven er uklar. Der er for mange situationer, hvor der er risiko for, at noget spidser til, at en konflikt kan udvikle sig, og der har vi brug for, at lærerne i de situationer kan gribe ind forebyggende, fx ved at lægge en beroligende hånd på skulderen,” sagde formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening Thomas Andreasen til i P1 Orientering onsdag.
Kan det virkelig passe, at den nuværende lovgivning ikke tillader, at en lærer lægger ‘en beroligende hånd’ på en elevs skulder? Svaret er nej. Lærere må gerne gribe ind fysisk i tre konkrete tilfælde: Hvis eleven skader ting, hvis eleven fysisk krænker andre, eller hvis eleven udsætter sig selv eller andre for fysisk fare.
Den nye lov tilføjer, at der også må gribes fysisk ind i tilfælde, hvor eleven enten psykisk krænker andre eller væsentligt forstyrrer undervisningen for andre. Det kan måske lyde fornuftigt med en ‘en hånd på skulderen’, hvis morgensangen forstyrres af et såkaldt pisse dårligt opdraget barn, men som kritikere og flere eksperter dog påpeger, overser det dem, som det hele handler om: børnene.
“Jeg var bange, og jeg følte ligesom ikke, at jeg kunne stole på dem bagefter,” fortæller 14-årige Magnus om en episode for to år siden, hvor han blev holdt fysisk nede af flere lærere, fordi han i raseri svingede en pind rundt. Som Magnus selv bemærker, var hans reaktion ikke i orden, og sidenhen har han skiftet skole, men episoden har efterladt ham med psykiske mén.
Magnus var ikke et ondt barn, men måske et udadreagerende barn, et barn i mistrivsel eller et barn med brug for støtte og hjælp. I et klasseværelse med 27+ larmende elever er det til gengæld svært for én lærer at have øje for alt det. Med lovændringen vil politikerne sikre mere ro i landets klasseværelser, og måske var der stille i lektor Blommes klasseværelse, men i hovederne på lektor Blommes elever var der nok ikke.
Som direktøren for Børn Vilkår Rasmus Kjeldahl skriver i et LinkedIn-opslag: “Politikerne har et ønske om at skabe mere ro i klasseværelserne. Men man opnår ikke mere ro af at gøre børn mere utrygge. Tværtimod.” Hverken Professor Snape eller lektor Blomme hører hjemme i den danske folkeskole. /Cecil Bank