Forenkleren Barnett Newman

Hvis du er kommet op i 40’erne og stadig ikke har gjort dig bemærket for andet end at være ”intellektuel”, så er løbet langtfra kørt. Der er håb for dig. Du kan for eksempel støtte dig op ad Barnett Newman (1905-70), der i dag betragtes som en af efterkrigstidens største amerikanske billedkunstnere, selv om han først malede det, han kaldte sit ”første maleri”, da han var 43 år gammel – ja, faktisk på sin 43 års fødselsdag i 1948.

Bevares, newyorkeren Newman, barn af polske indvandrere, havde længe fiflet med lærred og oliefarver; allerede i gymnasiet havde han talt om, at han ville være kunstner, og han havde lært sig at tegne og gået på kunstskole og i 1933 havde han endda et atelier i West Village. Men han havde også måttet bruge en masse energi på bare at holde skruen i vandet med forskellige jobs, blandt andet som skolelærer og i sin fars herretøjsfabrik, der nær gik konkurs under børskrakket i 1929. At han også forsøgte at opstille sig som kandidat til posten som borgmester i New York i 1933, er en anden historie.

Men alt det gamle – alle hans tidlige figurative malerier og andre kunstneriske frembringelser – findes ikke. Barnett Newman kasserede det hele i 1940’erne for at starte på en frisk. Han følte, at han havde set lyset, og stående på skuldrene af surrealisterne var han nået frem til den erkendelse, at maleriets traditionelle formsprog var ubrugeligt. Maleriet var dødt for ham. Som han så det, var der på den ene side det folkloristiske maleri, som forsøgte at få verden til at se smuk ud – Sådan noget som et stilleben med blomster eller en kvinde, der spiller cello – og på den anden side var der sådan nogle som surrealisterne, som forsøgte at skabe en imaginær verden.

”Hvad det betød for mig,” fortalte Barnett Newman i et interview to måneder før sin død i 1970, ”var, at jeg var nødt til at starte fra scratch, som om maleriet ikke eksisterede.”

Han havde overbevist sig selv om, at han nu skulle undersøge, hvad det at male et maleri kunne, som om det aldrig havde eksisteret. Og så var det, at han lavede sit ”første” maleri, Onement I, i 1948. Kunsthistorien kalder maleriet for et kæmpe vendepunkt i Newmans karriere. Det var et lille (41 x 69 cm) rødligt maleri med en vertikal stribe i midten, som han lavede ved at placere et langt stykke tape. Han kaldte striben for en ‘zip’ – og det er det, hans billeder er kendt for: the zip. Han tænkte nu ikke selv på dem som striber, men snarere som lys. Eller som han senere sagde: ”Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg egentlig tænkte om dem.” Men han blev ”ved maleriet i otte-ni måneder og undrede mig over, hvad det var, jeg havde lavet. Hvad var det?”

Barnett Newmans nye værker blev første gang udstillet hos hans ven Betty Parsons i Betty Parsons Gallery i New York i 1950. Udstillingen var ikke nogen succes, publikum syntes generelt, at det var noget rigtig lort, og flere af hans malerkolleger fandt også hans udtryk for simpelt. Men det var Parsons, som satte skub i den berømmelse, som efterhånden blev Newman, Jackson Pollock, Mark Rothko og Clifford Still. De repræsenterede alle The New York School, en gruppe af abstrakte ekspressionister, som var med til at flytte kunstverdens fokus fra store europæiske kunstnere til New York.

Men for at gøre en lang historie kort: Der gik mange år, før Newman slog igennem. Så sent som i 1955 havde han ikke solgt nogen malerier til andre end sine venner, og først med en udstilling på et andet galleri i 1959 skete der noget. Kunsthandlere og købere begyndte at strømme til, og Barnett Newman blev en stor mand.

Man skulle have slået til dengang. På en kunstauktion hos Sotheby’s i New York i 2013 blev Barnett Newmans Onement VI solgt som det dyreste – for 43,8 millioner dollars. Som tabloidavisen New York Post anførte, blev et maleri, som mest af alt lignede det gamle computerspil ‘Pong‘, hermed solgt til en pris, der oversteg de fleste penthouselejligheder på Manhattan.

Men hvad gør det? Hvis nogen senere finder på at opkalde en neglelaksbehandling efter en, så har man gjort det godt! Se den lille video nedenfor.