Nyhedsanalysen
Autofyldte tekstbokse i browser kan bruges til svindel
Autoudfyldte tekstbokse i browseren kan udnyttes til at stjæle personlige oplysninger. Det viser et forsøg lavet af den finske webudvikler Viljami Kuosmanen. Han finder, at både Googles Chrome, Apples Safari samt en række andre browsere gennem autoudfyld-funktionen kan narres til at indsamle og udlevere personlige data mod brugerens vilje. Forsøget viser, at funktionen somme tider indsamler mere information, end det fremgår af hjemmesiden. Selv om der eksempelvis kun er to synlige tekstbokse til navn og e-mail, kan der samtidig være skjulte tekstbokse, der autoudfyldes med kortoplysninger og adresse. Kuosmanens eksempel kan afprøves her.
…