Virkeligt drama

Det er svært at gennemskue, hvad der egentlig skal til for at få de maksimale 6 stjerner i en teater-anmeldelse i Berlingske, i hvert fald når man læser den storladne afslutning på Jakob Steen Olsens 5-stjernede anmeldelse af Katrine Wiedemanns opsætning af Et vintereventyr: ”Denne Shakespeare-forestilling er ikke alene til at forstå på tværs af tiden. Den får også en følelsesmæssig volumen, som gør den til en smuk oplevelse. Ja, hvorfor ikke bare sige: til et bevægende mirakel?”

Et bevægende mirakel. Ja, ordene kan vel ikke blive meget større her i Danmark i januar? Det lyder som 6 stjerner. Og med rette. For Katrine Wiedemanns fortolkning af Shakespeare er næsten som at kaste perler for svin: En så voldsom og eksistentiel intensitet her midt i vinterkulden, at det kan virke lidt for sydlandsk begærligt. Men voldsomheden virker.

Så voldsomt, at også Politikens anmelder har svært ved at lade hjerter følge ord. Monna Dithmer skriver til fem ud af seks hjerter: ”Det er instruktøren Katrine Wiedemann, når hun er allerbedst, med stramt greb om krop og ord, så billederne står skarpt, og følelserne rykker tæt på i al deres menneskelighed. Hertil har dramaturgen Karen Maria Bille bidraget med en eminent skarp tilskæring af teksten (næsten hele fjerde akt er bl.a. strøget), ligesom Shakespeare-maestro Niels Brunse forstår at få ordene til at lyse og svirpe.”

Læs lige igen: ”Katrine Wiedemann, når hun er allerbedst”, ”hertil har dramaturgen Karen Maria Bille bidraget med en eminent skarp tilskæring” og ”Shakespeare-maestro Niels Brunse forstår at få ordene til at lyse og svirpe”. Kort sagt: Teater bliver ikke bedre i Danmark. Og ikke kun teater. For Et vintereventyr på Republique – hvor der stadig er ledige billetter – rækker på magisk vis langt ud over scenekanten. Men på omvendt vis.

Bekymrede forældre kan ævle længe om faren ved børns brug af iPads. Den klassiske frygt er, at de fingerslæbende unger ender socialt handicappede, ensomme og med firkantede øjne. Men måske er det snarere forældrene selv, der har fortabt deres sjæl i de små skærme? Måske har alt for mange voksne ladet sig bedøve af mere eller mindre inspirerende tv-underholdning?

I første omgang virker det i hvert fald som en brat opvågning, at de fire skuespillere i den nye opsætning af William Shakespeares Et vintereventyr på Republique virker som trådt ud af tv-skærmen, direkte fra mindre roller i Bedrag, Arvingerne og så selvfølgelig hovedrollen i Ditte & Louise: Esben Smed, Natalie Madueño, Mikkel Arndt og Ditte Hansen trådte i sidste øjeblik til. Republique havde ellers oprindeligt hyret et stjernehold i form af Sofie Gråbøl, Olaf Johannessen, Birthe Neumann og Mikael Birkkjær. Men andre og mere lukrative opgaver (og sygdom) træk stjernerne væk fra teatret.

Formanden for Danske Teatres Fællesråd, Kasper Wilton, som også er teaterchef på Folketeatret, udtalte i december om flugten til tv: ”Navnlig i København er der en helt sindssyg konkurrence. Vi er pisket til at sælge mange billetter, og det betyder, at vi alle går efter de samme, kendte navne. Vi har utallige eksempler på skuespillere, der springer fra en teaterrolle, fordi de har fået arbejde på TV eller film – og det er et stigende problem.”

Det nye hold brænder imidlertid så stærkt igennem, at både det oprindelige hold og de ellers populære tv-dramaserier blegner totalt i sammenligning: ”Hvor skal man starte? Det skal man med Esben Smed, som bekræfter alt det, man godt vidste i forvejen: Her er dansk teaters nye, store navn. Hans ungdom gør Leontes’ tab så meget mere forfærdeligt, fordi han har det hele, ikke mindst en fremtid for sig. Fra starten er hans jalousi sat an med et furiøst attak. Katrine Wiedemann ved, at dette er et følelseslandskab,” skriver Jakob Steen Olsen i Berlingske.

Det er dog ikke kun tv-ansigterne, der kommer til live, men i mindst lige så høj grad dramaets tragiske, men også forløsende jalousi-tema. Pludselig dér lige ved siden af Krudttønden på Østerbro opdager man det virkelige drama, tidløsheden. Eller som historikeren Emma Rønberg pædagogisk forklarer i programmet:

”Venter du også i spænding på den nye sæson af House of Cards? Har du været opslugt af Game of Thrones? Hvad har det med Shakespeare at gøre? Alt! Tænk på, hvordan magten i både House of Cards og Game of Thrones er det altoverskyggende centrum, og hvordan karaktererne bruger hinanden som skakbrikker i et større magtspil – dybt inspireret af Shakespeares tragedie Macbeth. I begge serier kommer kvinderne gradvist til magten, ved at udrydde konkurrenterne på vejen. Det er ikke Netflix eller HBO, der har fundet på det – det er altså Shakespeare.”

Et vintereventyr

Af William Shakespeare. Oversættelse: Niels Brunse. Iscenesættelse: Katrine Wiedemann. Scenografi: Maja Ravn. Tekstbearbejdelse: Karen Maria Bille. Republique. Til 10. februar.