Ole Bornedal "rammer den lige i røven"

Ulrich Thomsen, Mia Lyhne, Nicolas Bro og Lene Maria Christensen sidder på en kro.

”Jeg er da ikke bange for bøsser. Jeg forstår bare ikke bøssesex. Det er ligesom to små skaldede mænd, der render hovedet ind i hinanden hele tiden,” siger Ulrich Thomsen.

”Mænd har da også et hul,” svarer Mia Lyhne.

”Som ligesom er skabt til lidt andet, iggå,” svarer Ulrich Thomsen.

”Det ved jeg da ikke. Ib (hendes mand spillet af Nicolas Bro) har da tit kredset omkring det hul. Som en sulten kat omkring en pakke leverpostej. Det får man jo heller ikke nogen børn af.”

Ole Bornedal har engang sagt: ”Jeg betragter mig selv som en af de bedste replikforfattere i verden.” Det er ham, der har skrevet replikudvekslingen på kroen, der ligger i Nibe. Alt bliver sagt på klingende nordjysk, og det skulle gerne gøre det hele endnu sjovere. For Ole Bornedal er selv vokset op i Nordjylland, og han ved, at det passer. At Nordjylland er brolagt med latent homofobi hos rigtige mænd, der egentlig er fine fyre, men bare grundlæggende liderlige, fordi deres koner bliver så skide snerpede og sover i flannelnattøj, når de kommer op i en vis alder. Det er stedet, hvor man har sorte penge i køleskabet, hvor salsalæreren er en rigtig svans. Og hvor to liderlige ægtemænd finder den billigste advokat på PriceRunner, når de vil skilles (advokaten spilles naturligvis af Ole Thestrup). Der er endda lidt ekstra at spare, hvis de splejser.

Sådan ser Bornedals verdensbillede ud oppe ved Limfjorden i den sorte folkekomedie Dræberne fra Nibe, hvor to håndværkere (Ulrich Thomsen og Nicolas Bro) kommer til at bestille en russisk lejemorder i en brandert, fordi det er billigere at nakke konerne end at blive skilt fra dem.

Er det sjovt? Nej, siger anmelderne, det er overhovedet ikke skægt, det er en fornærmelse, og det er vand på klichéen om, at ”Udkantsdanmark er befolket med åndsamøber”, mener Katrine Hornstrup Yde fra Politiken. Hun giver to hjerter. Berlingske og Jyllands-Posten er enige, det bliver til to stjerner. Kun Per Juul Carlsen fra DR kan se en mening med galskaben og giver fire stjerner. Til gengæld skriver han, at han godt kunne have lyst til at slå Ole Bornedal ihjel.

Og der har vi måske problemet. Ole Bornedal gør det ikke nemt for sig selv. Hvad skal man egentlig sige, når han i total ujysk mangel på beskedenhed siger ting som: ”Filmen er Gud, og jeg er Paven”? Nej, Bornedal, du er ikke verdensmester i replikker, og du vågner ikke op som den tredje Coen-bror, uanset hvor meget udkantsforelsket humor du stjæler fra Fargo. Du er ikke engang Danmarksmester i replikker, ikke engang i sort komedie, så længe Anders Thomas Jensen stadig er i blandt os.

Pyha, så kan anmelderne trække vejret igen.

Mistanken nager. Får Ole Bornedal en fair behandling af de danske anmeldere? Eller er der gået sport i at skyde Danmarksmesteren i opblæst instruktørego i sænk? Filmmagasinet Ekko har forsøgt at undgå interessekonflikten ved at sætte britiske Lee Marshall, den estimerede anmelder hos Screen International og Sight & Sound, til at anmelde Dræberne fra Nibe. Han når frem til en enkelt stjerne. Men lad nu det ligge.

For folket har også talt. Alle danskerne, som finansierer dansk filmkunst over skatten. Og Dræberne fra Nibe er lige nu den mest sete film i de danske biografer. Og ingen holder Bornedal højere end nibenitterne.

Det er længe siden, at Thomas Kastrup-Larsen, der er socialdemokratisk borgmester i Aalborg Kommune, har grinet så meget: ”Det er en fantastisk sjov og underholdende kærlighedshistorie (…) Den handler jo utrolig meget om erotik og sex, og hvad der kommer ud af, at man ikke har et sexliv. Rollerne kommer ud i nogle store udfordringer i deres forhold, men alligevel kommer der en sød og charmerende afslutning,” mener han.

Ingen er forsmået. Der er ingen bitterhed at spore. I Nibe føler man sig ikke parodieret, ikke krænket af jyske stereotyper. Stop op og lyt, københavnske kulturelite. Nordjyderne er bare glade for, at de kan se en film om sig selv. Dem er der ikke mange af, skal filmguderne vide. Jess ”Røde” Kristensen, der ejer Jernkroen i Nibe, hvor flere af scenerne er optaget, har set filmen to gange i træk:

”Hvis jeg var turistchef for Nibe og omegn, ville jeg simpelthen gå på hænder og bøje mig i støvet. Man kan ikke få bedre reklame for byen end det her. Man ser både havnen, kirken, torvet og kroen,” siger han.

”Der har Bornedal altså ramt den lige i røven.”

Det er en god replik. Kort, konkret, men alligevel med et stærkt billedsprog. Og ikke for konstrueret, den kommer ud af munden på et ægte menneske. Man må tage sådan et menneske på ordet. Ole Bornedal er også bedst, når han rammer sådan nogle replikker. En sjælden gang kommer de endda ud af munden på ham selv. Denne replik er for eksempel så sand og så smuk, som den er sagt:

”Det er fandeme svært at lave underholdning, der virker.”