Businessman Bill Gates exits through the lobby at Trump Tower in Manhattan, New York City, U.S., December 13, 2016. REUTERS/Andrew Kelly
Kære læser, vi undskylder på forhånd. Der er alt for mange tal i dagens tekst. Så mange tal må man slet ikke stuve sammen på så lidt plads, ifølge journalistikkens do’s and dont’s. Men i dag udsætter vi dig for tallene alligevel. De er rigtig vigtige.
Bill Gates har en formue på 75 milliarder dollars. Lige nu er han verdens rigeste mand, en titel, han har vundet 17 gange på 22 år. Dem, der ligger lidt længere nede af listen, mangler heller ikke noget. For eksempel ligger Mark Zuckerberg på en sjetteplads med 44,6 milliarder dollars. Og Michael Bloomberg, den tidligere borgmester i New York og CEO i Bloomberg LP, sidder på 40 milliarder dollars.
Der er en særlig status i at være netop nummer otte på listen. For de otte rigeste mænd (der er ingen grund til at skrive personer her, for der er langt ned til den rigeste kvinde på listen) ejer lige så meget som den fattigste halvdel af jordens befolkning. Det har den internationale udviklingsorganisation Oxfam netop fastslået i rapporten ‘En økonomi for de 99 procent’. De ejer altså lige så meget som 3,6 milliarder mennesker på kloden. Træk lige vejret og lad tallene bundfælde sig.
Rapporten demonstrerer også, at syv ud af ti mennesker lever i et land, hvor uligheden er vokset de seneste 30 år. Et af de lande er Danmark.
Ganske vist ligger vi langt fra top otte. Helt præcist 133 milliarder kroner, som er forskellen på formuerne hos Michael Bloomberg og Danmarks rigeste, Kirk ”LEGO” Kristiansen-familien, som sidder på 145,7 milliarder kroner. Det svarer knap og nap til den årlige pris på Danmarks sundhedsvæsen. Inklusive stat, regioner og kommuner.
I Danmark ejer den rigeste én procent næsten en fjerdedel af formuerne i landet. Det er værd at bemærke, at den andel er blevet større og større. Helt præcis 4,4 procentpoint mellem 2004 og 2014. Imens har 90 procent af befolkningen set deres formueandel falde fra 42 procent til under 34 procent.
Men alle de tal er slet ikke noget problem, mener vores nye finansminister Kristian Jensen. Som han siger: “Jeg er ikke sat i verden på at bekæmpe rigdom. Jeg er sat i verden for at bekæmpe fattigdom.”
Og på verdensplan går det faktisk meget godt. Fra 1988 til 2011 er indkomsten for verdens fattigste 10 procent steget med 2,7 dollars i gennemsnit. Så lad fare, at indkomsten hos de rigeste 10 procent er steget 182 gange så meget.
Hvad der er svært at lade fare, er, at de otte herrer og resten af den økonomiske elite kan veksle deres dollars til politisk indflydelse. Og at deres fremgang kan ske på bekostning af demokratiet og andre mennesker, som i tilfældet Carlos Slim Helú, der er blevet rig ved ”at kende de rigtige mennesker og ved at snyde den mexicanske befolkning,” mener Martin Ågerup, direktør i tænketanken CEPOS. Det er også svært at se bort fra, at ét ud af otte mennesker i verden stadig går sulten i seng. Og at 700 millioner mennesker, de fleste af dem kvinder, ville være sluppet ud af fattigdom, hvis den økonomiske vækst i årene mellem 1990 og 2010 var kommet flere til gode.
Til sidst skal vi huske at sige tillykke til ægteparret Aase og Leif Sommer, der vandt 114 millioner kroner i Lotto i Eurojackpot i fredags. Man kan ikke komme i nærheden af den rigeste én procent med sådan en udbetaling, men man kan dog komme langt. Pengene skal gå til: ”Nye tagrender. Praktiske ting. Og så den nye bil, og så betaler vi huset ud,” siger Leif Sommer. Tillykke.