Børnebogsrevolutionen fylder 50

Lad os starte med at spole tiden tilbage til 1941 i Astrid Lindgrens Sverige. Hendes dengang syv-årige datter lå syg med lungebetændelse og bad pludselig sin mor fortælle en historie om Pippi Langstrømpe. Et navn, datteren havde grebet i den blå luft, men som ikke forlod Astrid Lindgren, der fire år senere i 1945 udgav den første bog i serien om verdens stærkeste pige med titlen Pippi Langstrømpe. Det blev starten på en epoke, der ændrede børnelitteraturen for altid. Ikke kun i Sverige, men også rundt om i verden. I 1967 ramte børnebogsrevolutionen så også Danmark. Fem forskellige forfattere udkom med fem forskellige børnebøger, der satte nye standarder for dansk børnelitteratur. Tanken bag den nye måde at skrive til børn var ifølge Gyldendals omtale af bøgerne enkel: ”Et barn er lige så meget værd som en voksen, og børnebøger er til for børn med respekt for deres liv, deres fantasi og deres verdenssyn.”

Professor i børnelitteratur Torben Weinreich beskriver værkerne: ”Fem hovedværker i dansk børnelitteraturs historie udkommer inden for mindre end et år og ændrer helt og aldeles vilkårene for skrivning og udgivelse af børnelitteratur i Danmark.”

I år er det 50 år siden, og Gyldendal vil gennem hele 2017 fejre jubilæet med nye udgaver af gamle værker og forskellige arrangementer, der skal hylde moderne børnelitteratur.

De fem bøger

Bøgerne, der vil blive hyldet fra nu af til årets udgang, udkom alle i 1967 med Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, som den første. Siden kom Benny Andersens Snøvsen, Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon, Cecil Bødkers Silas og Halfdan Rasmussen med Halfdans ABC.

I kulturredaktør på Jyllands-Posten Palle Weis’ bog 50 år – 50 bøger: 50 års vigtigste bøger på dansk bliver 1967 betegnet som en revolution for børnelitteraturen i Danmark, der, ligesom Astrid Lindgren havde gjort det i Sverige årene før, gjorde op med en verden af autoriteter og tog børnene seriøst. Her udnævner lektor i børnelitteratur Anna Karlskov Skyggebjerg fra Aarhus Universitet historien om Lille Virgil, som hun finder stærkt inspireret af Pippi Langstrømpe, til den vigtigste. Fortællingen om drengen, der bor i et skur uden forældre, bryder nemlig ifølge hende med den hidtidige forestilling om, at børnelitteratur er til for at opdrage børn.

Forskel på børne- og voksenlitteratur

Som det fremgår, virker det som en stort set umulig opgave at tale om selv dansk børnelitteratur fra 60’erne, uden at Astrid Lindgren og Pippi Langstrømpe sniger sig ind. Men hvad var det, hun kunne, som lader til at inspirere forfattere og tryllebinde både børn og voksne helt frem til i dag? Lytter man til hende selv, er svaret lige så enkelt som mantraet om, at et barn er lige så meget værd som en voksen.

”Jeg skriver for at more barnet i mig selv og kan bare håbe, at andre børn også kan få det lidt sjovt på den måde. Jeg kender ikke noget svar på, hvordan en god børnebog skal være – hvorfor spørger ingen nogensinde, hvordan en god voksenbog skal se ud?” spørger hun og tilføjer:

”Jeg prøver ikke bevidst at opdrage eller påvirke børn, der læser mine bøger, det eneste, jeg tør håbe, er, at de måske kan bidrage en lille bitte smule til et menneskevenligt, livsvenligt og demokratisk grundsyn hos børn, der læser dem. Også bøger, der ikke vil noget andet end at give en ren læseoplevelse, bør findes.”

Hyldes over hele Danmark

Når Gyldendal siger, de vil hylde børnelitteraturen på mange forskellige måder hele året, mener de det. Allerede nu kan du læse om arrangementer, der byder på alt fra international børnebogsfestival i Aarhus over skrivekonkurrencer for børn til børnebogsambassadører i boghandlere landet over. Derudover vil der være nyudgivelser af gamle bøger og en kæmpe bogskattejagt. Følg med i aktiviteterne på hjemmesiden, der løbende vil blive opdateret.