Fjendtlige forretninger

Forfatningsfædrene havde ikke fantasi til at forestille sig den prekære situation, som indtræffer om et døgn. Formelt set er der nemlig intet, som forhindrer, at USA’s nye præsident Donald J. Trump kan fortsætte med at lave lidt forretning ved siden af tjansen i Det Hvide Hus: ”Som I ved, har jeg jo ingen interessekonflikter, fordi jeg er præsident,” som han åbent og ærligt proklamerede på pressemødet i sidste uge. Og heri har han ret. Intet i den amerikanske forfatning forhindrer ‘The Donald’ i at profitere af præsidentskabet.

Mens der er et klart forbud for både ministre og embedsmænd mod at tjene penge på forretninger ved siden af de politiske poster, præcis som her i Danmark, må både præsidenten og vicepræsidenten gerne tjene lidt ekstra på ‘bijobberi’. Eneste begrænsning er, at de to øverste i USA ikke må modtage ”gaver, honorarer eller titler af nogen art fra en konge, prins eller udenlandsk stat”. Allerede dér begynder spørgsmålene dog at pible frem.

For hvor trækker man formelt og reelt grænsen mellem på den side ulovlige ‘gaver’ og på den anden side lovlige, men langt mere lukrative forretningsaftaler? Og for at det ikke skal være løgn, så er det Donald Trump, som skal trække grænsen. I hvert fald én af de to Donald Trump’er, for sønnen – DJT Junior, som er født i 1977 – er sat til at administrere Trump-dynastiets forretning. De to Donald J. Trump’er har begge lovet, at politik og business ikke vil blive blandet sammen, og at The Trump Organization heller ikke vil ekspandere internationalt i de kommende år. Men i Washington D.C. er der stor bekymring for risikoen for egentlig korruption.

Frygten er konkret. For Donald J. Trump er involveret i en række kontroversielle bygge- og forretningsprojekter i lande, der ligger højt på listen over korruptionsplagede regeringer, f.eks. Aserbadjan, Panama og Arabiske Emirater. Endnu mere bemærkelsesværdigt er det, at Donald Trump ikke engang har dæmpet sine aktiviteter i fremmede, ikke-demokratiske og ofte direkte anti-vestlige lande, efter han blev præsidentkandidat. Tværtimod har han registreret en stribe nye firmaer i f.eks. Saudi-Arabien. Siden august 2015, og altså da han havde annonceret sit kandidatur, har han oprettet firmaer med navne som f.eks. THC Jeddah Hotel og DT Jeddah Technical Services i Saudi-Arabien.

Golf-staterne er én af de regioner, hvor Trump-dynastiet virker til at ville intensivere forretningerne, mens Donald J. Trump er i Det Hvide Hus. Så sent som nytårsaften roste den nu meget snarlige præsident en af partnerne i Dubai, Hussain Sajwani – til et arrangement på hans eget luksusresort Mar-a-Lago i Florida, hvor de i øvrigt havde været muligt at købe dyre billetter til at fejre årsskiftet sammen med Trump himself. Sammen med Hussain Sajwani har han bl.a. fået opført Trump International Golf Club, Trump Spa and Wellness Center og Trump Private Mansions and Villas. Som han sagde i sin nytårstale: ”Hussain og hele hans familie – de skønneste mennesker – er her fra Dubai i aften. De oplever det her, og de elsker det.”

Direktøren for Office of Government Ethics, Walter M. Shaub, er sjældent bramfri i sin kritik af ikke bare potentielle, men stærkt sandsynlige interessekonflikter: ”Hans sønner kører stadig forretningen, og naturligvis ved han, hvad han selv ejer. Hans egen advokat har sagt, at han ikke kan ‘slette’ kendskabet til, at han ejer Trump Tower. Det samme gælder for de andre forretningsområder. Ideen om at begrænse den direkte kommunikation mellem ham og sønnerne er helt utilstrækkelig.”

Hver for sig kan de enkeltstående sager med sammenblanding af privatøkonomiske interesser og nationale interesser måske virke overskuelige. Forretningerne er trods alt kendte, og præsident Trump vil være under overvågning for at træffe beslutninger, som mere plejer hans egne interesser end nationens. Men at situationen overhovedet er opstået, er i sig selv epokegørende. I de seneste generationer har alle præsidenter klippet båndene effektivt til enhver forretningsforbindelse, ja, sågar til enhver blot tænkelig risiko for sammenblanding af interesser. Præsident Trump derimod virker ikke ligefrem tynget af etiske overvejelser.

Hvis man har svært ved at forstå politiske beslutninger i Det Hvide Hus her i de kommende uger, måneder og år – og dét vil ske – kan man bruge en ny og enkel forklaringsmodel: Hvad tjener Trump selv på den beslutning?